-
Hmmm
Gad vide hvilken tå, jeg så har trådt på?
Det er squ ikke altid nemt, at være mig… eller også er ‘nogen’ i min sfære blot meget nærtagende :-/
-
Har du glemt?
-
Er vi der ikke snart?
Handymanden nåede overhovedet ikke at være handy… faktisk nåede han kun lige hjem fra jobbet i England, før han igen stod med nøglerne i hånden og bad mig passe huset… mens han tog til Californien.Og ikke nok med, at han nu er draget på ferie, så skal han også på job igen inden jeg skal flytte.
Hrmpff… man kan squ da heller ikke regne med nogen mere.
Det gjorde så, at jeg fik fingeren ud og fik lejet både en flyttebil og en chauffør.
Jeg havde tumlet lidt med en trailer fra Box-it og en chauffør med anhængertræk, men jeg er bange for, at vi ville komme til at køre alt for mange gange frem og tilbage.
Chaufføren har tidligere stået for al flyttelogistikken i et stort firma og har jongleret rundt med i hundredevis af menneskers arbejdspladser på én gang… mon ikke det kan lykkes ham, at organisere en flytning fra Vodskov til Hals. Jeg tror det.
…
Søndag blev der kørt endnu en Polofuld til Hals.
Kors hvor jeg glæder mig til det her er overstået.
Jeg er ikke god til at have sådan en opgave hængende over hovedet og jeg er slet ikke god til at bo i flytterod.
-
En mere
Vi tager lige en mere med Thomas… igen lånt af her og bare fordi jeg kan… og fordi han er skøn… og fordi…
…
men når jeg nu savner dig
hvordan kan du så undvære mig -
Barndommens gade
I november 2011 kunne jeg glæde mig over et gensyn via “indernettet” med legekammeraterne fra min barndomsgade.
Nu har den ældste af pigerne fra 84 taget initaitiv til et møde ude i den virkelige verden.
Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig helt vildt til at se Poulsen klanen; Joan, Jan, Birgitte og Bent… og Vestersøe pigerne: Maj-britt og Liselotte?
Som jeg også noterede mig den november dag: Jeg har genoptaget mange skønne forbindelser de sidste år… gamle kærester, veninder, tidligere kolleger, skolekammerater og nu altså også mine allertidligste legekammerater.
Alt afhængig af hvad vi har at sige hinanden i dag, er nogle kommet for at blive i mit liv, mens andre blot er på en hurtig gennemrejse.
Uanset er gensynet både sjovt og velkomment.
-
På den allerførste dag
Der har været fredeligt på Tingbakken i nat… i hvert fald bærer gaden ikke præg af fest og Poloen holder helt uskadt udenfor. Da jeg kom hjem i nat var der fortsat gang i en enkelt fest – ellers ligende det enhver anden weekendnat i kvarteret.
Nytårsfortsætter? Ikke her! Sidste år kom jeg til at love én, at jeg ville gøre mit allerbedste for at være den ven han fortjente. Jeg tænkte dengang, at det burde være let… det var det ikke. Det fyldte rigtig meget i 2012 og selvom vi forsøgte og rigtig gerne ville gjorde omgivelserne, at det ikke var muligt for os at skabe rum til at være venner. Desværre!
I år har jeg, klog af skade, afholdt mig fra den slags løfter.
…
Januar byder på spændende ny skolestart for Poden og flytning for os begge. Eller os alle tre må jeg hellere sige, for Ninjaen skal selvfølgelig med.
Jeg satser på, at vi flytter i weekenden den 26. – 27. januar (så har du nu en lastbil, eller andet der kan bruges som flyttebil, kender en der har og også kan køre den – så giv lige et pip).
Jeg glæder mig. Ikke mindst til at få det overstået. Lige nu virker det temmelig uoverskueligt. Men der er kun mig til det, så det er vel bare at komme i gang.
Endnu er der lang tid til og andre ting presser på… solen skinner over Nordjylland og mon ikke Ninjaen og jeg bør bevæge os derud.
Jeg tænker, at det lidt tunge hoved vil have godt af den friske luft.
Igen… godt nytår til jer alle.
-
I bagklogskabens klare lys
Det kunne jeg jo have sagt mig selv… jeg er i forvejen ikke just begejstret for City Syd, men en søndag før jul… det er ét kaos af biler, mennesker og køer.
Jeg overlevede og fik det jeg kom efter.
…
Jeg skulle heller aldrig have overladt Poden til ‘ubevogtet’ at lave pebernøddedej… fuldstændig som i “Dyrene i Hakkebakkesskoven” lykkedes det hende at misforstå opskriften og i stedet for at putte 1 tsk. i af hver krydderi i dejen brugte hun en spiseske. Jeg mener ellers at kunne huske, at hun har lært at læse – og jeg havde faktisk også lagt den helt rigtige måleske frem til hende.
De var pænt krydderede (:
Jeg har brugt søndag eftermiddag på at råde bod på skaden og bagt en portion nye.
Mens jeg stod der i pebernøddebageriet med julemusikken bragende ud af højttalerne løb tankerne…
Vi skulle aldrig ha’ genoptaget forbindelsen. Jeg skulle aldrig ha’ ladet ham komme ind under huden. Jeg skulle aldrig ha’ tilladt mig selv at slippet jordforbindelsen.
Nu bagefter… med øjnene lukket op kan jeg se det menneske han i virkeligheden er.
I bagklogskabens klare lys er det godt, at det stoppede der…
Og så er der kaffe, friskbagte pebernødder og håndboldfinale (:
-
Call out for Captain Wilkinson
Getting to be a bit worried about my friend in Norwich… I wrote him a couple of times but haven’t heard anything for many months now.
If you see this, Stephen – please contact me, so I at least know that you are all right.
-
Stakkels og forsømt
Hun skulle bare lige vide, at belønningen for aftenens arbejde tilfalder hende… måske ville blikket så være knap så bebrejdende.
-
Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde
Nåmen, nogen er faktisk så vilde med det der arbejde, at de fortsætter langt udover normal arbejdstid. Blandt andre MIG.
Eller noget.
Midt i gårsdagens intromøde på Aalborg Handelsskole tikkede der en forespørgsel ind, om jeg kunne lave en juleannonce… med deadline fredag!!!
Jeg er ikke hjemme på fredag, så min deadline er i morgen. Og den skal også til korrektur.
Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe.
Og efter en tur ud i sneen med den røde er jeg klar.
Jeg har travlt… så vi ses (:
PS: er lige blevet ringet op fra Stena Line, som vi skal rejse med til Oslo. Vi skal medbringe gyldig billedlegitimation… hvad mon pludselig har alarmeret nordmændene siden de skærper kontrollen så meget, at rejsende bliver ringet op???
