-
Tomato tomato
Det er heldigt jeg har et macro objektiv for den her spire er lille bitte og knap synlig i potten… men den er der og er, sammen med tre andre af samme slags, første tegn på tomatplanter.
Indtil videre må jeg købe mig til mine tomater.
Jeg har taget forskud på sommerglæderne, hvor en af yndlingsspiserne er salat med tomater, seranoskinke, fyldte oliven og små pebre med pikant ost. Og selvfølgelig kold Heineken til. Sidstnævnte sprang jeg dog over i dag og nøjedes med vand.
Lige om lidt er det weekend.
Igen.
Arbejdsuger med kun 3 og 4 dage kunne jeg altså nemt vænne mig til. De næste mange uger er ganske korte. De allersidste feriedage, noget afspadsering og lidt flex skal fyres af og forsøde mit forår med dejlige fridage i utide.
Inden jeg kan holde weekend skal jeg dog lige fejre min gamle makker og gode ven Niels‘ 25 års jubilæum i firmaet.
Udover min far er han den mand, der har holdt mig ud længst… det er der squ også grund til at fejre (:
-
Me and Manhatten and You
Komponisten og guitaristen på det her smukke nummer er en fyr jeg kendte i min pure ungdom og det fortjener i den grad, at nå ud til et større publikum.
Det er hans datter Mikala, der synger – hun er omtrent samme alder som vi var, da vi kendte hinanden, hendes far og jeg.
Der er løbet meget vand i åen siden jeg kom i lejligheden i Reberbanesgade – men for søren, hvor det gør mig glad i hjertet, at møde min barn- og ungdoms venner og se, at det er gået dem godt… uanset om vi mødes kort og aldrig ses igen… eller vi mødes for aldrig at skilles.
Albummet kan forresten købes/downloades lige her
-
Hvad tror du?
Hvad tror du egentlig der sker, når to mennesker, der inderst inde holder af hinanden, sætter sig i hver deres skyttegrav med armene stædigt over kors og nægter, at være den der først ‘blinker‘?
Nemlig… ikke en skid!
-
Take away
Når det nu er sparsomt med gæstekokkene i mit liv, så er det godt man kan få ‘take away’ – min ønglingskollega har leveret tirsdagens aftensmad bestående af en asiatisk ret med kylling, kokosmælk og chilipasta direkte til mit skrivebord.
Helt i orden kollega det der (:
UPDATE: rigtig lækker mad… jeg deler gerne rester (o.a.) med den mand en anden gang.
-
Gu’ er jeg her…
Tidligere på ugen fik jeg en mail fra en, som jeg ikke har hørt fra meget længe.
Det eneste der stod var: Er du der stadig, eller hvad?
Det svarede jeg bekræftende på og regnede så egentlig med, at der ville komme noget ‘mere’.
Det gjorde der ikke.
Overhovedet.
Fandeme mærkeligt!
-
Der er så meget jeg ikke forstår
For ikke så længe siden blev jeg tudet ørene fulde af hvor dødt og kærlighedsløst livet var og hvor meget h*n hadede tilværelsen i fucking (…).
Pludselig og nærmest med et knips i fingrene vendte bøtten og nu er det noget nær “2600 happines”.
Det er ikke nemt at vide hvad man skal tro… om noget!
…
“You only get one life, so make sure you live it right”
Der er så meget jeg ikke forstår… og det skal jeg såmænd nok heller ikke, men derfor kan jeg jo godt undres… for hvad fanden handlede det så egentlig om?
-
Ham kender jeg
Troels Skovgaard… en stemme fra min pure ungdom og en stemme som igen er en del af min sfære.
Det var bl.a. ham, der sendte Poden og jeg billetter til Ørkenens Sønner showet i maj sidste år.
Troels er en fremragende guitarist og har i dag udgivet singlen ’Keep on playing the Blues’, som er en forløber for et nyt album der snart er på trapperne.
[mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/troels.mp3″ colors=”#a93436″]
…
Det kan hentes på iTunes (:
Jeg synes Troels er knaldhamrende dygtig og jeg glæder mig til hele albummet er på gaden.
Enjoy!
-
To sider af samme historie
Det er både lidt underligt og tankevækkende, at to mennesker kan have SÅ forskellige minder fra fælles hændelser i livet, at jeg kan komme i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet har kendt hinanden…
-
Torsdag med forhindringer
Torsdagen skulle kickstartes. I bogstavligste forstand. Dansk vejhjælp måtte tilkaldes til Poloen før jeg kunne komme på job og før Poden kunne tage hul på sin første skoledag på HG.
Den har hostet et par dage, men dog startet selvom det var under protester.
Denne morgen nægtede den. Hårdnakket.
Vi var tidligt ude og Dansk Vejhjælp var derfor måske ikke så optaget. I hvert fald gik der kun 20 minutter fra jeg ringede, til Poloen var startet og klar til take off.
Vi nåede både job og skole i god tid.
Men der er jo stadig skide koldt og jeg ville uden tvivl stå med samme døde bil i morgen, hvis ikke jeg gjorde noget.
På hjemvejen lagde vi derfor vejen omkring Thansen. Et nyt batteri måtte til og med en mekaniker, der fortsat ferierer i det amerikanske måtte vi selv… eller dvs. jeg måtte selv. Poden er nemlig iført nogle temmelig lange og aldeles upraktiske gele negle, så hun kunne såmænd ikke engang række mig en svensknøgle.
Det var lige ved at lykkes, men batteriet var gjort fast i bunden og her lod en f******* møtrik sig ikke rokke.
Lynhurtigt kontaktede jeg en livline og med det rigtige værktøj i hånden var det piece of cake.
I morgen er jeg forhåbentlig flyvende fra morgenstunden.
Af hjertet tak for hjælpen P…… 😉
(nu ønsker jeg mig også et topnøglesæt)
-
Stille mandag
Min ene makker er fraværende. Igen. Så vi er kun to omkring skrivebordet. Verdens bedste (…) og jeg.
Vi behøver ikke tale. Nøjes med at fornemme hinandens tilstedeværelse uden ord. Jeg ved han er der… lyttende og opmærksom, hvis jeg har brug for hjælp, ellers blot observerende.
Lige så meget som jeg elsker den livlige pingpong, der kan være mellem os i afdelingen… lige så meget kan jeg nyde sådan en stille mandag.
Jeg mener, det er Peter Plys, der siger:
“Gode venner kan lave alting sammen – men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen.”
Han er ikke så dum endda den plysbjørn.
