-
Plads til forbedring
Det er heldigt, at jeg har fået noget ordentligt regntøj for kl. 5:30 da jeg bevægede mig ud i morgenmørket med hundene stod himmel og hav nærmest i et.
Jeg var nu godt forberedt, for det har rykket godt i taget på æblehuset og regnen har pisket mod tagvinduet hele natten.
Hundene synes ikke det var fedt at skulle ud og turen blev da heller ikke ret lang. De fik hurtigt gjort sig rene og vendte så om.
Til gengæld synes de det er fedt, når de kommer hjem og skal tørres. Der kan komme ret meget sjov ud af sådan et gammel håndklæde (:
Godt man ikke har fødselsdag i dag… der er god plads til forbedring til næste år… men tillykke alligevel! (:
-
Alting har en ende
En lang og lækker sommertorsdag er snart forbi.
Aftenen er tilbragt i det dejligste selskab med aftentur på havnen og rødvin på terrassen – men ‘nogen’ skal op på job (og det er ikke mig) og derfor var den desværre nødt til at få en ende.
De har aldrig sagt det højt hverken til sig selv eller hinanden. De har tacklet kriserne ved at få et barn, en hund, købt et nyt hus, taget ud og rejse, bygget en carport…
Men på et eller andet tidspunkt er der bare ikke flere projekter, der kan tage fokus fra det uundgåelige… at de bare ikke har mere til fælles, at passionen er væk, at det blot er et arbejdsfællesskab de lever i.
Facaden krakelerer og det par vi troede havde det så godt viser sig fra en anden side.
Beslutningen var taget. Af hende. Hun flyttede med deres fælles barn med det samme. Uden at se sig tilbage.
Der var meget at tale om og vi er langt fra færdige med at vende den nye verdenssituation, som også skaber dønninger ud i venskabskredsen – så jeg tænker, at vi er nødt til meget snart at genoptage samtalen.
-
I fraværet af eksotiske rejser
Lykken er en lun *host* sommeraften i godt selskab… med pizza musik, kold øl, dejlig mad, latter, kærlighed og gode samtaler…
– og så er det heldigvis ligegyldigt om man sidder på Bali eller i Klarup.
-
Verdens bedste Jan
Langt om længe runder verdens bedste Jan det skarpe hjørne.
Det betyder, at vi nu er lige gamle og alle hentydningerne til min alder forstummer. Eller noget (:
Han har allerede fået et kram og et tillykke… men en god ting kan ikke gøres for tit, så også hjertelig tillykke her!
I dag starter også årets Tour de France, noget vi i afdelingen har set meget frem til. Sidste års vinder af sommerlegen, som også er dagens fødselar har skudt kampen i gang:
Go kamp… det gælder ikke om at vinde… og dog… tabe til Mette vil vi IKKE (:
De kan bare komme an… jeg har spændt hjelmen og iført mig støttestrømperne.
Let the game begin… og må den bedste kvinde vinde!
-
2 x udland
Sådan stod der på sedlen fra postbuddet, der lå i min postkasse.
Jeg ventede kun noget kedelig post fra Tyskland med tråd til min kantklipper… så derfor var det en dejlig overraskelse, at finde et super flot skilt til min havelåge sendt af en, som åbenbart mener, at en advarsel er på sin plads.
Af hjertet tak ♥
-
Happy day
Torsdag blev uden sammenligning ugens bedste dag.
Ikke mindst fordi min løn- og performancesamtale bar frugt. Jeg fik ros for mit arbejde… men ikke nok med det… jeg blev sørme også belønnet med en lønforhøjelse. Ikke så meget, men lagt sammen med det jeg fik sidste år, er jeg bestemt godt tilfreds.
Og så ligger der jo også en anerkendelse i det, som heller ikke er at kimse ad.
Inden arbejdsdagen begyndte tog jeg mod lever og hjerte – stadig varm i øvrigt – fra en nyskudt buk. En ven og kollega er jæger og nedlagde på jagtens første dag et dyr. Selvfølgelig, må jeg heller skynde mig at tilføje (:
Hjertet blev skåret i småbidder, spredt i haven og sendte hundesnuden på arbejde.
Det dyr er så skide forkælet, for efterfølgende blev der også serveret et af de kalveunderben, jeg hentede hos dyrehandleren på vejen hjem.
Men hendes matte er i højt humør og når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen.
Jow, torsdag blev meget okay.
-
Havenyt uge 19
Hvem skulle nu have troet, at jeg ville ende med at abonnere på Havenyt’s nyhedsbrev og interessere mig for så tidspunkter og jordtyper.
Nå okay, ‘interessere’ er måske for stærkt et ord, men faktisk oplever jeg, at det er sådan helt meditativt, at arbejde i haven. Jeg kan nå at tænke mange – eller ingen – tanker, mens jeg sidder og piller skvalderkål ude i bedet.
Samtidig er det da en stor tilfredsstillelse, at de ting man har sået faktisk spirer og bliver til grøntsager man kan spise eller blomster man kan sætte i vase.
Ikke at forglemme, at jeg allerede har høstet rabarber for tredie gang og nyder rabarbergrøden og marmeladen med stor fornøjelse.
Jeg såede radiser og salat den 1. maj og allerede nu står der fine grønne rækker i højbedet. Til gengæld har jeg måttet så nye tomatplanter. De første sygnede lige så stille hen og bladene blev blege og underlige.
De sidste frø er sået i nye potter og ny jord – så håber jeg, at det lykkes denne gang. Ellers må jeg købe mig til tomatplanter.
Jeg har haft besøg af Bent i dag.
Bent er min nabo fra Vodskov, en god kammerat og handymanden i mit liv… så nu er der både sommerdæk på Poloen, en postkasse på pæl og lovning på en snarlig levering af en plæneklipper (:
-
Kilroy was here
Poloen bragte Ninjaen og jeg nordpå ad Strandvejen gennem Hou, Melholt, Gerå og Aså for til sidst at havne i Dronninglund.
Jeg har ikke set anemoner i skovene omkring Hals, så jeg faldt næsten på halen da jeg så Storskovens tæppe af hvide anemoner. De er så smukke og så sarte. Måske kan de ikke vokse på den sandede jord vi har herude. Hvad ved jeg. Men anemoner har jeg altså ikke set.
Som så ofte før når jeg er på de kanter, lagde jeg også vejen omkring Jens. Vi fik en sludder og jeg lagde en lille sten på stenen for at vise, jeg har været der… en jødisk tradition som jeg synes, er så fin.
Jeg har kommunikeret med en af hans kammerater de sidste par dage og havde derfor Jens i klar erindring. Det bragte sjove historier frem fra gemmerne. Og alvorlige. Men mest sjove. Han var lun ham Larsen. Og begavet.
Jeg tænker ofte på ham og altid med et smil.
-
Det kan man…
Man kan faktisk godt både have blå øjne og være blåøjet…
– har jeg erfaret! -
Lærermusik og en slags overarbejde
Lærerkonflikten var i dag flyttet på havnen i Hals med fuld musik og demonstration.
Jeg gad faktisk godt blive lockoutet et par dage. Jeg er ved at drukne i arbejde og hver gang jeg har lavet tre opgaver, er der kommet 5 nye ind.
Hjemme arbejder jeg også. Men det er en helt anden type lystbetonet opgave, der venter her.
En forretning skal have annonce i avisen og som sædvanlig er det en (sjov) udfordring. Dels fordi materialet er ikke altid er så nemt at arbejde med og der som vanlig kun er et par dage til deadline men også fordi arbejdsgiveren ikke er den kvikkeste til at svare på mails og det er altså en udfordring, når der er spørgsmål eller annoncen skal frem og tilbage i korrektur.
Vi har dog ikke misset en deadline endnu. Og mon ikke også vi når denne? Jeg tror det!