-
Aprilfool
Jeg tabte kæben et ganske kort øjeblik da jeg på TV2 så, at der blev kørt en levende gensplejset mammut ind i elefanthuset i Aalborg Zoo… lige indtil jeg også kom i tanke om, hvilken dato det er i dag.
Der var flere gode i dagens aviser – bla. skal rådhusklokkerne fremover spille Rasmus Seebach. DET var heldigvis også en aprilsnar.
Udover at være en dag, hvor man skal tage alting med et gran salt, så er det også P’s fødselsdag og – selvfølgelig – har solen har skinnet fra en blå himmel hele dagen.
Den kunne nærmest heller ikke tillade sig andet (:
Også aftenen blev smuk og det er igen helt vidunderligt, at gå en tur langs fjorden og runde havnen mens solen går ned.
Fredagsfridagen var så meget i orden.
-
Jeg lytter, læser og lærer..
Livet kan anskues på mange måder.
Nogle har konsekvent nej hatten på, armene over kors og fokuserer udelukkende på det negative (jeg kender personligt et par stykker).
Jeg foretrækker, at møde verden med åbne og positive øjne, springe ud på ukendt grund og glæde mig over det, jeg kan lære af det – enten det nu ender godt eller skidt.
Jeg lytter, læser og lærer. En del om film, filosofi og om ikke at ‘nøjes’. Meget om fodbold, musik og menneskelige relationer.
Som Liselotte skrev for nylig: Eventyr starter med, at man siger ja.
Det tror jeg på.
-
Frisk tur
Jeg kan ikke lige komme i tanke om, hvordan det gik til, at jeg fik lavet en aftale i Skørping en lørdag morgen klokken syv.
Hovedsagelig for at hente P fra job, men også for at trave turen omkring Store Økssø.
Da vækkeuret ringede og jeg kunne høre regnen tromme på loftvinduet og vinden ruske derude, synes det at være en endnu dårligere aftale.
I Skørping var vejret ikke en skid bedre – faktisk væltede sneen ned – og jeg havde egentlig forventet, at han nok ville synes, at vi skulle udsætte turen.
Det synes han så ikke!!!
Det blev en frisk tur, som vi siger i Nordjylland.
Lillebror synes det var herligt. Nyt sted, nye dufte og frihed uden snor.
Det gider vi godt igen.
Også lørdag morgen i snevejr.
-
Lad julefreden sænke sig
Ikke for noget… men jeg er altså lige nødt til at forsøge at piske en (jule)stemning op… så I får lige en af mine julefavoritter… med OneRepublic.
Jeg fik ikke den start på juleferien, jeg havde håbet på – men jeg har passeret start flere gange det sidste år (uden at indkasserer 100 kroner), så hvad fanden havde jeg egentlig forventet!?!
Nu vil jeg bare gerne føle både julestemningen og julefreden, tak!
Måske skulle jeg trykke repeat på OneRepublic…
-
Ligevægt
Jeg er landet sikkert hjemme efter en lang dag på farten. Lillebror og jeg har nydt en god travetur i mosen. Mens han niflede lod jeg tirsdagen synker ind.
Morgenen startede i det allerbedste selskab. Jeg havde chaufførkasketten på og P blev transporteret til sit job i Skørping. En ret pæn omvej, men…
det er en af de der, hvor det måske ikke betyder det helt store for den ene, men ændrer dagen radikalt for den anden.
Jeg gider godt være ‘den ene‘, når han er ‘den anden‘.
Også at havde noget at bidrage med, har længe stået på min ønskeseddel. Alt for ofte har jeg været modtageren… den, der har haft brug for hjælp uden jeg har følt, at jeg har haft mulighed for at give noget tilbage.
Ikke at jeg fører regnskab, hverken på plus eller minus siden… alligevel føles det godt, at der er nogenlunde ligevægt i det vi har at gi’..!
• • •
Og så kender han forresten en, der kender en, der kender en, som vist nok bor i Italien… og det faktum fik jeg glæde af i form at en dunk lækker økologisk olivenolie.
-
En gang skal være den første..
Jeg nyder af og til godt af, at kende nogen, der kender nogen… det bringer mig nu til mit første arrangement i Musikkens Hus i Aalborg.
Anya, som spås et gennembrud i 2015, spiller i efteråret i Øvre Foyer. Jeg har to billetter og hvis ikke andre melder sig på banen, må jeg tvangsindlægge Poden til at ledsage sin mor 🙂
-
På må og få
Borgmestermolen var kold og blæsende, så det blev ikke noget længere varende ophold vi havde derude. Højvande var det også og revlerne, vi plejer at kunne trave ud af, var simpelthen ikke synlige.
Vi kørte nordvest på gennem Gerå, over Østerled og havnede, som så ofte før, i Dronninglund.
Jeg kører ikke gennem Dronninglund uden at aflægge Jens et visit.
Jeg lægger en lille sten og sender ham en varm tanke.
Til sommer er det tre år siden Jens døde. Han er ofte med mig og når jeg roder mig ud i ‘problemer’ tænker jeg: hvad ville Jens ha’ sagt? Han formåede altid, at sige dét jeg havde brug for at høre og ikke det, jeg gerne ville høre.
Weekenden er omme – men jeg har ferie, så det kedelige faktum kan jeg heldigvis se stort på (:
-
Et cirkelspark og så adios amigo..
“Det her…“, sagde min makker engang, mens han holdt fingrene op, “…det er afstanden mellem engel og bitch, frøken Bech!“Han har ret. Jeg ved det godt.
Jeg er et pisse besværligt menneske. Temperamentsfuld, underlig og med en tunge, der kan være skarp. Jeg kan blive helt latterligt dum, vred og ked af det.
Heldigvis har jeg har mennesker omkring mig, der er rummelige, tilgivende og som ved, at der også er en anden ‘likeable’ side af mig (som heldigvis er den dominerende). Mennesker som kan rumme begge sider.
Og kan de ikke det, forsvinder de ret hurtigt igen.
Sådan må det være.
Tænker jeg.
…
Det er de helligste af alle helligdage. Skærtorsdag og Langfredag går alt i stå.
Lillebror napper en politistav i haven, mens jeg overvejer hvad der skal fyldes i dagen.
Jeg har et par småsår, der skal slikkes, en skuffelse, der skal sluges og en der skal have et los i (…), så han havner helt derude, hvor ikke engang Google kan finde ham.
Men først kaffe…
-
Lille fredag
I uge 7 og 8 er firmaet og dermed en stor del af min kundekreds taget på vinterferie.
Det betyder tiltrængt stilhed på jobbet. En stilhed som har gjort, at jeg endelig har nået bunden af de endeløse bunker. Det er en kortvarig glæde, jeg ved det godt… for snart hober opgaverne sig op igen, men derfor kan man vel godt nyde øjeblikket.
For et år siden kunne man sidde i sandet på stranden… Udover tilfredsstillelsen ved at føle, at jeg er med rent arbejdsmæssigt gjorde jeg også et nyt rart bekendtskab i formiddag. Det blev til en lang snak, som fik tiden til at stryge af sted… på den hyggelige og underlige måde (:
Næste weekend skal jeg være sammen med en flok mennesker, som langtfra kan betegnes som nye bekendtskaber. En flok nabounger fra Vejgaard, der som voksne har fundet hinanden på Facebook.
For et par år siden havde vi vores første reunion og selvom vi har været sammen adskillige gange siden, er vi langtfra løbet tom for ord.
Vi skal mødes på næste lørdag til hyggelig sammenkomst i Gudumholm og igen den 20. marts, hvor vi skal på Café Frederiksberg og høre Gasolin kopibandet ‘Østre Gasværk’. Gasolin hærgede kasettebåndoptagerne i værelserne på Jyttevej og jeg tænker, at det bliver en herlig tur ned af Memory Lane.
Først venter dog en weekend, som skal nydes i mit eget behagelige selskab (:
-
♥
