• Et øjeblik...

    Oopsy Daisy

    Oopsy Daisy I hurt you again
    Crushed your heart in the palm of my hands
    If you walk out baby I’ll understand
    Cos all I’ll do is hurt you again

  • Et øjeblik...

    Hellere undvære end nøjes med..!

    Det var sgu alligevel en tand for underligt… det der netdating halløj. Arjmen altså, hvis I så nogen af de mails jeg har fået… der sidder folk, i dette tilfælde mænd, og gemmer sig bag nogle anonyme profiler og sender underlige mails rundt. Creepy! 

    Jeg ved godt at det virker for nogen, at der faktisk er mennesker, der har haft held med at finde en dejlig livsledsager af den vej. Jeg tror bare, at jeg er sådan indrettet, at jeg foretrækker at møde folk IRL.

    Da mit medlemskab i dag skulle fornyes, valgte jeg derfor at trykke på “slet min profil“.

    Jeg tror på, at han en dag lukker øjnene op og kigger ned… ham der kan matche mig!

    Indtil da venter jeg bare videre… og nyder mit vilde og misundelsesværdige singleliv 😉

  • Et øjeblik...

    Travlt… ikke her!

    Vi er stået op til en grå og våd morgen, den sidste dag i marts. Det vil sige, jeg er stået op… poden sover nemlig  endnu. Vi skal intet nå, så hun får lov, til hun vågner af sig selv. Den rødhårede tog sig en kort tisssetur i haven og ligger nu rullet sammen og i dyb søvn i fatboy’en.

    Jeg har brugt morgen på at plage min søde ven i det klarupske… havde behov for lidt hjælp til et gør-det-selv-el-projekt. Det lykkedes på bedste vis. Og jeg lærte noget nyt.

    I eftermiddag kommer en anden ven og henter os. Han har brugt tid på at sætte sig ind i knallertverdenens mysterier og er klædt på til at hjælpe os med at få købt noget rigtigt til poden.

    Det ender vel med, at jeg slet ikke har brug for den mand, jeg tror der mangler i mit liv. Jeg har jo allerede flere – med hver deres kvaliteter – som alle er parat til at gi’ gode råd og en hjælpende hånd. Og hvad skal jeg egentlig med mere?

    Næ vel!

  • Et øjeblik...

    Knus mig her og knus mig der

    Jamen altså… jeg har fået rigtig søde breve fra rigtigt søde mænd, som synes min datingprofil lyder interessant. En mente oven i købet, at jeg var kvinden i hans liv. Men for pokker… når de så slutter deres brev med “knus” eller endnu værre “knus og kram”, så er jeg bare stået af…

    Poden knuser til højre og venstre… det gør de i den alder… men i min verden er det et intimt ord og et jeg kun bruger ganske sjældent og til de ganske sjældne. En lille håndfuld er max, der “nyder” den gestus fra mig – både i ord og handling. Jeg kommer til at stritte over det hele, hvis nogen vil knuse, som jeg ikke føler har den intimitet med mig og det gælder også i et brev fra en tilfældig mand.

    Kald mig bare underlig, men jeg kan ik’ gøre for det! Hvad er det hun siger… prinsessen i Klodshans…

     “Duer ikke!” sagde Kongedatteren. “Væk!”
     

    (og problemet er så også, at jeg faktisk har mødt Prinsen – og at han er svær at matche)

  • Et øjeblik...

    Distance arbejde

    Jeg har været på job en times tid her i formiddag. Hjemmefra sofaen… i nattøj…. med morgenhår… kaffe i kruset… og min allersødeste tekniker ved min side som support.

    Skide smart hvis jeg skal sige det selv – og så fik vi han, med få forhindringer, skiftet til sommertid på firmaets infoskærme.

    Voila!

  • Et øjeblik...

    Headache

    Jeg drømte om (…) i nat… dejlige drømme, som slet ikke hænger sammen med den onde hovedpine, der fulgte med mig ud af sengen.

    Alle planer og aktiviteter udsættes indtil paracetamolen har gjort sin virkning… måske skulle jeg bare gå op under dynen igen og se om (…) stadig er der 😉

    God sommertidssøndag!

  • Et øjeblik...

    To slags pinde…

    17 grader visse steder lover metrologerne på torsdag. Måske skulle man finde have møblerne frem. Eller noget.

    Én der er ganske godt tilfreds med naturens nye snefrie tilstande er den rødhårede. Alle hendes pinde har været gemt under alt det hvide og hun opførste sig som en kåd ko, der bliver lukket på græs for første gang, da vi i dag tog turen ned af markvejen og pindende væltede frem 🙂

    Dagen er blevet brugt på at pakke og flytte mine ting til min nye pind på jobbet. Jeg har kun 3 dage tilbage ved mit gamle skrivebord. Jeg er ikke jublende glad. Afgjort ikke. Men det er okay. Jeg synes dog stadig, der er mange uafklarede spørgsmål – blandt andet den eksisterende vagtplan, som jeg ikke synes er helt retfærdig – men heldigvis er min nye makker til at tale med og det finder vi nok også ud af. Jeg starter op efter påskeferien den 6. april og så tager vi den derfra.

    Foreløbig vil jeg koncentrere mig om de sjove pinde… dem der kan leges med… og så vil jeg glæde mig over foråret og den kommende påskeferie, hvor jeg er fri for at tænke på job, arbejdstid, transportproblemer og en kollega så kold at det mest af alt føles som minus 17 grader 😕

  • Et øjeblik...,  Mavefornøjelser

    Ualmindelig forkælet…

    Vel hjemme på matriklen kunne jeg høre støvsugeren larme fra de åbne vinduer… og som om det ikke var nok, blev jeg mødt af duften fra nybagte muffins, da jeg lukker døren op.

    Kan man da overhovedet ønske sig mere luksus på sådan en helt almindelig onsdag.

  • Et øjeblik...

    Here comes the sun

    [mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/here_comes_the_sun.mp3″ colors=”#a93436″]

    Den rødhårede og jeg nød en stille stund  på traveturen. Den rødhårede med at studere heste og undertegnede med lukkede øjne, ansigtet vendt mod solen og filosoferende lidt over, hvad fa’en jeg denne gang har sagt og gjort, der har kunnet nedkalde endnu en tavshedsfatwa over mig 😕

    Men ved I hvad..? – i dag er jeg ret ligeglad! Solen skinner, søndagen er dejlig og hvad skal man så med mennesker, der ikke forstår sig på glæden i livet.