-
Så snart…
Så snart morgenmaden er indtaget, kaffen drukket og det nyvaskede sengetøj hængt i haven, kører Poloen, den rødhårede og jeg nordpå mod Vesterhavet.
Vi har en aftale med en mand og hans hunde… med indbygget garanti for en herlig dag for både to- og firbenede.
-
Jeg forstår mig altså ikke på mænd…
– nogen mænd… og da jeg kørte hjem fra job i dag, kunne jeg så sidde og spekulere over, hvilken lort jeg mon nu har trådt i 😕
-
Fornuftig [fo’nåfdi] adj. -t, -e; -ere, -st
Efter jeg har lært J at kende, er jeg squ blevet så pokkers fornuftig… eller i det mindste mere fornuftig.
Hvor jeg tidligere har kastet mig hovedkulds ud i hvad som helst, har jeg nu sådan et par usynlige hænder liggende på skuldrene, som forhindrer at jeg mister jordforbindelsen – og et enkelt blik fra de blå kan få mig til at overveje det meste en ekstra gang.
Kedeligt? Måske sommetider. Fornuftigt? Altid!
Som konsekvens af mit nye velovervejede jeg, har jeg i dag afbestilt den lækre mobil, jeg havde bestilt! Jeg blev enig med mig selv om, at det jo kun er legetøj. Dyrt legetøj.
Og vi har også købt Polo og knallert og bærbar og… man kan altså bare ikke få det hele. Ikke på én gang i hvert fald.
-
Når sandheden skal frem…
Nå… jeg lød vist en anelse for skråsikker da jeg berettede, at jeg havde bestilt sådan en HTC Desire fætter… for sandheden er faktisk den, at jeg selv havde valgt en HTC Legend, men at jeg endnu engang lod mig overtale af en af de her fantastiske mænd, jeg omgiver mig med – og da han ydermere henviste til en kollega, som er indhaver af bæstet, så jeg også kunne få lov at røre og pille… ja så var jeg overbevist.
En Desire blev det og så kom sandheden frem 🙂
-
Mens jeg venter…
Der er en million tanker, der roder rundt inde i mit hoved, ting der skal tages stilling til, spørgsmål jeg skal finde svar på, fremtidsdrømme der rumsterer. Der lægges planer som skal føres ud i livet. Jeg har et nyt job, der kræver opmærksomhed…
– når jeg kommer hjem og lægger benene op i sofaen, kommer jeg ikke videre den dag. Jeg fuldstændig drænet for energi og kunne såmænd rejse mig fra aftensmaden og gå direkte i seng, hvis ikke det var fordi jeg synes, det ville være en smule sølle. Så jeg holder ud til (…).
Altsammen er dog af en slags, der giver stor tilfredshed, glæde, smil på læben og grund til optimisme. Men hvor ville jeg dog gerne, at alle brikkerne snart faldt på deres rette plads, så der også kunne blive overskud til at nyde det positive.
Jeg tror, det bliver når foråret for alvor bider sig fast. Snart. Eller deromkring!
-
Så fik jeg den..!
Glædestrålende fortalte jeg min ven J om mit bil køb og nævnte samtidig, at det jo er en gammel bil, som man nok skal vænne sig til at køre i.
Tørt og med et smil kommenterede han:
du er jo også en gammel model.. man skal vænne sig til 😉
Hrmpf… somom 😕
-
Fabulous fredag
Det var en af de positive fredage. Meget positive endda.
Jeg er blevet bilejer, har fået positive tilkendegivelser på nogle drømme jeg har haft og sluttet dagen med hyggeligt samvær med kolleger på det lokale værtshus.
Min makker og jeg startede morgenen med at køre til Århus for at kigge på den her lille Polo, jeg har nævnt tidligere. Vist er den gammel, vist skal jeg vænne mig til at tænde lyset manuelt, låse og åbne dørene med nøgle og undvære servostyring. Men til gengæld har jeg fået mig et billigt køretøj, som starter uden problemer og kører fint, hvor jeg bare kan smide den rødhårede ind bag i uden behøve være ked af hundehår og våde hundepoter og sidst men ikke mindst… den er min!
Den ejes af et dødsbo og der skal derfor laves papirer med en advokat, før jeg forhåbentlig i næste uge kan hente mit nye køretøj – men så skal vi dæleme også ud og fræse Nordjylland tyndt. Eller noget 🙂
Kort efter vi kom retur fra Århus modtog jeg nogle beskeder, som gjorde mig overordentligt glad… men indtil videre holder jeg det for mig selv… ønsker/drømme skal man ikke sige højt ved I nok, så går de ikke i opfyldelse!
Dagen blev sluttet på det lokale værtshus “Frederiksberg”, hvor vi tog behørigt afsked med en kollega, der har valgt at stoppe sit arbejdsliv. Altid hyggeligt med lidt uformelt kollegialt samvær.
Nu er jeg så heller ikke til andet end at putte i seng… så godnat og god weekend!
-
(…)
»Jag ska aldrig mer säga sanningen till nån, som saknar förmåga att förstå«
-
Kender du det..?
-
Uduelig… mig altså!
Nu gik det ellers lige så godt. Vi var kommet gennem påsken med smil, lange varme samtaler og godt humør. Næsten. For i mandags blev jeg ærlig talt sådan lidt småirriteret. Som jeg bli’r når jeg bliver kontaktet og kort efter mærker at nærværet er et helt andet sted. Farvel og tak sagde jeg hurtigt og spidst. Åbenbart lidt for hurtigt og lidt for spidst… for nu har jeg vist igen trådt på dén tå, der altid stikker lidt for langt ud og som er så forbasket nærtagende.
Jeg ville ønske h*n ville lade være med at tage initiativ til samtale, når h*n i virkeligheden hverken har lysten eller tiden.
(Hmmm… måske er det i virkeligheden mig, der er nærtagende… eller også dur jeg bare ikke til den der slags forhold :?)
