-
Alting har en pris
Af og til er der en brod af alvor i det kærlige drilleri,
der stikker og generer længe efter, at latteren forstummer.Men du er vel kold som jordbæris!
-
Nå’et nær smeltepunktet
Lørdagen har været varm. Alt alt for varm til mig. Jeg har klogeligt holdt mig i skyggen, hvor også den rødhårede har ligget og pustet. Og alligevel sidder jeg her med et hoved, der er tungt af varmen.
Jeg havde noget “unfinished business” at tage mig af tidligere på dagen, så jeg var nødt til at bevæge mig ud i Poloen og ind til Aalborg. Eller det vil sige, det kunne faktisk godt ha’ ventet – men når det alligevel ikke kan være anderledes er det lige så godt få det ud af verden!
Solen og klægen er på retur nu og temperaturen er igen faldet til noget tåleligt. Dermed er det tid til, at vi bevæger os ud på vores aftenluftetur. Jeg tror, det bliver fjorden i aften, så den rødhårede kan blive kølet ordentligt ned efter dagens hede.
Bagefter står den på et køligt bad til undertegnede. Og så er der ellers dømt Bruce Willis film og senere… søvn i rent soltørret sengetøj.
I love it 🙂
-
Rigtige kvinder tager ikke backup…
Jeg er et rodehoved, når det handler om min pc. Jeg prøver virkelig at holde orden… jeg sværger! Men af en eller anden årsag havner tingene i ét sammensurium og gerne på skrivebordet, som kan være ét kaos af ikoner.
Ikke fordi jeg ikke kan finde tingene igen, for det kan jeg skam – når det er ting, jeg selv har haft i fingrene, har jeg noget, der nærmer sig fotografisk hukommelse. Men… det kan jo ikke ligge og flyde på skrivbordet til evig tid og når det gælder arkivering er jeg (også) helt håbløs.
Første dag guruen er tilbage på job efter sin ferie, skal han selvfølgelig se min nye bærbare. Fluks bliver jeg belært om det fornuftige i at tage backup (!!!) og bliver dunket i hovedet med min lemfældige omgang med mine private filer, dokumenter, fotos osv.
Arrrrgh… jeg ved det jo godt. Og mein Gott, om ikke jeg sidder her og laver backup – dobbelt. Det er dog ufatteligt, så fornuftig jeg bliver!
Hvad skal det ikke ende med?
-
Årle morgen
Jeg var oppe før en hvis mand fik sko på i dag. Gårsdagens uro rumsterede i hovedet og jeg kunne ikke finde ro til at sove. Det irriterer mig grænseløst, at (…) stadig kan have den indflydelse på mig. Jeg troede, at jeg forlængst var kommet videre, men det er ikke altid hjertet har forstået de beslutninger hjernen har taget. Langt fra 😕
Nu er der jo også grænser for, hvor tidligt jeg kan møde ind på jobbet, så jeg måtte slå tiden ihjel med noget fornuftigt. Iført gummistøvler, natbukser og en varm trøje bevægede den rødhårede og jeg os ud i det allerførste morgenlys. Langt ud af markvejen gik vi i disen, mens solen langsomt stod op. Den rødhårede nød den lange tur. Hun er vant til, at det kører efter en snor om morgenen, så den ekstra frihed og tid blev brugt på alverdens tant og fjas i kornet og det høstede græs, på at jage fugle og på at vande hvert et græsstrå.
Jeg er ikke længere så tidligt oppe i weekenden, så det er sjældent efterhånden, jeg oplever fornøjelsen ved at føle mig som Palle alene i verden.
I dag har jeg to forhåndsregistrerede gæster. Og de kommer først kl. 13.30. Hverdagen er i allerhøjeste grad præget af, at der er ferie og jeg kan uden at overdrive sige, at jeg røvkeder mig. Desværre kan jeg ikke bare lukke og gå hjem, så jeg glæder mig til næste uge, hvor min makker er tilbage og jeg har frihed til at gå, når jeg lyster.
Og så er der forresten blot 7 arbejdsdage til sommerferien..! YUBIIII
-
Hvad har jeg nu sagt???
Måske skulle jeg bare nøjes med at snakke om vejret…
– så kan jeg vel for fanden ikke komme til at fornærme nogen eller træde nogen over tæerne 😕
Arrrrgh..!
-
Mandagslangsommelighed
To forhåndsregistrerede gæster har jeg haft i dag… hvoraf kun den ene er kommet! Er der noget at sige til, at dagene føles lange?
Gæsten, som er kommet, var så til gengæld dagens positive. En fyr fra et firma i Billund, som jeg har talt i telefon med flere gange end jeg kan tælle, og som har hjulpet mig lige så mange gange. En fyr med en utrolig behagelig stemme og med en engels tålmodighed (med mig i hvert fald). Jeg har aldrig tidligere mødt ham og som det tit sker, svarede han slet slet ikke til mit billede af ham. Ikke at det gjorde noget. Han var blot… anderledes!Dagens anden positive… meget positive; min allersødeste og nu 47 årige 😉 ven i det klarupske dukkede uventet op i min pc til morgen. Jeg havde først ventet ham i morgen, så jeg blev ret glad da han pludselig var at se i “taleboblen” til morgen. Ret meget glad!
Kl. 17.30 starter poden og jeg, sammen med Tingbakkens andre mødre og døtre, på et Zumbahold, som er blevet oprettet i det lokale fitnesscenter. Det skal nok blive… øhhhh… underholdende 😉
Og så er der i øvrigt kun én time til jeg kan lukke og gå hjem!
-
Som om én ikke var nok…
Der er kommet navn på nabopostkassen, så mon ikke i morgen eller i weekenden er et godt bud på, hvornår guds gave til mig – eller det vil sige guds gave til min Polo – flytter ind.
Hr. Bjerre står der… hmmm… somom det ikke var nok med én af dem i mit liv 😉
-
Plusser og minusser
Mon ikke den 29. juni kan noteres, som værende den første rigtige nordjyske sommerdag… jeg tror det næsten!
Men udover det, var det også en kontrasternes dag.
Den indeholdt store mængder solskin og masser af tryggende varme, men også i glimt forløsningens torden og sommerregn. Og det gjaldt ikke bare vejret, men også de oplevelser dagen bød på.
Sommermorgennydelse, smil, mavebobler, lettelse og glæde over at kunne glæde en – men også ubehagelige mails med sure opstød fra en anden som jeg overhovedet ikke gider bruge krudt på, kollegial smålighed og endnu en sommerferieramt arbejdsdags dræbende langsommelighed…
Men som nævnt tidligere… absolut intet kunne ødelægge min tirsdag!
Desuden er der nu en dag mindre til sommerferien (-:
-
Absolut
Når tirsdagen starter med en helt vidunderlig hundeluftningstur i det første sommermorgenslys, med fuglefløjt og mosekonebryg… og der så ydermere tikker en sms ind med knus og kram fra en glad fødselar… så kan intet, absolut intet ødelægge min tirsdag 🙂
-
Tillykke dear
47 og stadig knaldhamrende dejlig 😉Manden i mit liv (eller dvs… den ene af mændene i mit liv, for jeg har flere) har fødselsdag i dag og selvom han har valgt, at fejre den mange hundrede km herfra, skal det ikke forhindre mig i at sende ham en hilsen så – som man siger, der hvor han befinder sig…
Hartelijk gefeliciteerd!
Jeg har også sendt ham en mere håndgribelig en af slagsen, som jeg håber, inderst inde vil glæde ham – selvom jeg ved, at jeg sikkert falder lidt i “unåde”. Det er bare ærgerligt, jeg kan tåle det og som poden siger: så er han da også en idiot, hvis han ikke bliver glad for det.
Fik du den 😉
