-
Hård vind fra vest…
Så kom vi dertil, hvor vi her i huset fandt det nødvedigt at linde lidt på radiatoren. Lørdagmorgen er en tro kopi af gårsdagens… regn og rusk men tilmed altså også kold. Poden mente oven i købet, at det måtte være tid til at finde vinterdynerne frem… og måske har hun ret.
Den rødhårede og jeg var kolde og drivsjaskvåde efter blot en lille tur derude og det bli’r vist ikke i dag, vi tager en time i skoven eller ved stranden. Heldigvis er hun af en race, som ikke kræver den helt store motion og hun løber ikke på væggene, hvis hun ikke bliver rørt en enkelt dag.
Efteråret er okay… man kan se en ende på det. Værre er det når ens liv løber ind i den slags efterår. Med regn, rusk og masser af modvind. Her er ikke helt så nemt at se foråret forude, hvis der overhovedet er et forår. Her er det ikke nok bare at lade tiden gå og vente.
Jeg befinder mig lige midt i mit livs værste efterår. Både privat og på jobfronten. Og selvom jeg prøver at finde det positive, prøver at smile, prøver at hanke op i mig selv og sige det går nok… så har jeg rigtig rigtig svært ved at se lyset!
Det er desværre ikke bare at finde vinterdynen frem, kravle ned under den og vente på foråret… sådan fungerer det ikke, men gid det var så enkelt!
-
Fredags fred
For første gang meget længe har jeg sovet godt. Så selvom jeg er vågnet op til en septemberfridag med regn og blæst, og med et hoved der føles en anelse tungt, så er jeg alligevel gladere end jeg har været på det seneste. Jeg fik lettet mit hjerte i går, både her og der, og selvom det ikke direkte løste nogen ting eller gav mig nogle konkrete svar, gjorde det mig alligevel rigtig godt!
Poden sover endnu. Fire dages manglende søvn skal indhentes og det er hende vel undt. Jeg har brugt formiddagen på at kæmpe mig gennem vasketøjsbunkerne og vil snart vække hende med friskbagt “morgen”brød. Og så må jeg hellere lige få uddybet den der med karantænen på det Olympiske Stadion i Berlin 😉
Kan I have en rigtig dejlig fredag og en god weekend!
-
Sammenhæng…
Det er påfaldende som jeg oplever, at der er kan sættes lighedstegn mellem folks nærighed og så deres vilje/evne til at gi’ noget af sig selv. I venskaber og i kærlighed. Dem der sidder hårdt på tegnebogen, er ofte også smålige på andre områder… også med deres menneskelige overskud!
-
Nogen gange
… kan jeg blive så vred og frustreret over manglen på respons, at jeg har lyst til at pande (…) en og skrige (…) direkte ind i hovedet:
“så svar mig dog for helvede”
“så smil dog for helvede”
“så tal dog til mig for helvede”Men jeg gør det ikke. Selvfølgelig gør jeg ikke det. I stedet vender jeg ryggen til. Undgår dén øjenkontakt, der er så smertelig, fordi blikket er helt blottet for varme. Forsøger at lade som om jeg er glad og upåvirket… mens jeg inderst inde er så uendelig ked af, at det menneske jeg troede jeg kunne stole på, i den grad har misbrugt min tillid!
-
Rosh HaShana
Jøderne går i disse dage ind i år 5771 og her er ikke noget med champagne og fyrværkeri kl. 12. I stedet fejrer man nytåret (Rosh HaShana) ved at servere honningkage og andre søde sager samt æblestykker, der er dyppet i honning. Og ikke bare én dag, men hele tre. Man starter i aften og så løber festlighederne over de næste par dage.
Mens jeg var i kibbutz var det netop i efteråret og jeg oplevede dermed både Rosh HaShana og jødernes vigtigste og helligste helligdag Yom Kippur… hvor hele Israel går i stå i 25 timer. Ingen radio og TV, alt er lukket – også grænserne, der kører ingen busser, tog eller biler, alle gader og veje er øde og lufthavnene er lukket. Kun de mest nødvendige samfundsfunktioner er bemandet denne dag ellers holder alle fri.
Som frivillige i kibbutzen var vi meget velkomne til at deltage i festlighederne… og selvom vi ikke havde nogen som helst ide om, hvad der foregik deltog vi… hvad skulle vi ellers gi’ os til i et land der var totalt lukket 🙂
Til de få jeg stadig har kontakt med vil jeg ønske:
Shana tova!
-
Små glæder…
Din bekymring gav mig grund til smil… så er du altså alligevel ikke helt ligeglad..!
-
Formiddagsbobler
En helt igennem hyggelig aften i selskab med en flok kolleger, blev afløst af en helt igennem hyggelig formiddag i super dejligt selskab.
Brunch with bubbles på Caféministeriet kan varmt anbefales. Maden var frisk, veltillavet og lækker. Boblerne (champagnen) blev dog for vores vedkommende konverteret til et glas appelsinjuice, som passede lidt bedre til tidspunktet… og min dagen derpå tilstand!
Vejret var vidunderligt og vi sluttede derfor formiddagen af med strøgtur, lidt shopping og masser af snak!
1000 tak for en dejlig dag – det må vi absolut gøre igen. Snart!
-
Jeg er så nem…
Jeg har en kollega, der i morgen fejrer sit 25 års jubilæum i firmaet.
Det er reception mellem 14 og 16, men da jeg har fået besked på at lade Poloen blive hjemme og i stedet bliver afhentet hjemme på matriklen kl. 6.45… ja, så ved jeg godt, at de der skidte knægte har tænkt sig at lokke mig i fordærv… med et besøg på det lokale værtshus “Frede”, hvis jeg ikke tager meget fejl!
Men siger jeg nej..?
Næ, hvordan kunne du dog tro det 🙂
-
En slags mærkedag…
I aften/nat er det 3 år siden jeg “blev ramt i natten, i mit hjerte, under månens smukke lys” og begyndelsen på resten af mit liv tog sin spæde start.
Det kan man vel godt tillade sig at fejre..!
-
Dagen derpå
Lige udover en smule hovedpine og lidt uld i munden har jeg også tømmermænd på en anden måde.
Lidt for fulde, ærlige og ikke mindst åbenmundede kolleger endte med at gøre mig temmelig ked af det. Jeg er sikker på, at jeg over baren fik serveret nogle oplysninger, som ikke var beregnet for mine ører… selvom de i den sidste ende kan komme til at vedrøre min person. I negativ retning. Jeg håber bare, at min private relation til en kollega hører netop privatlivet til og ikke påvirker beslutninger der tages.
Ellers var det en fredag med lidt panik på hjemmefronten… planer der gik i vasken og aftaler der blev aflyst. Da min chef hørte det, blev Poden i stedet fluks hyret ind som afrydder og fik en herlig og uventet aften/nat. Det er vist første gang en medarbejder har haft et barn med til firmafest… men jeg skal hilse og sige at hun var populær, ikke mindste blandt firmaets ungersvende… der blev sendt mange og lange blikke efter den sild, der samlede flasker og glas sammen 😉
Og sådan kan alting pludselig blive vendt til noget positivt trods alt!
