-
(…)
Det er snart længe siden vi var venner. Hvad vi er nu, ved jeg ikke… ingenting velsagtens! Men savnet af det menneske, som kendte mig så godt og som altid formåede at få mig til at le uanset, er der stadig. Meget. Og jeg tror aldrig det holder op.
Nogen gange ville jeg ønske, at vi aldrig havde mødt hinanden…
Det er bare forlængst for sent!
-
Mavebobler
Overetagen summer af musik, tøsefnisen og glad forventning. Der dufter af parfume og der indtages håndmadder og Mokaï. De er snart klar til stor elevfest og alle sejl er sat til for at være toplækker. Den sidste tid har der været en del “love in the air” og han kommer også i aften…
Godt nok er jeg blevet en halvgammel pige, men de sommerfugle de tøsepigebørn har i maven lige nu, kan jeg sagtens huske. Faktisk er det kun nogle få år siden, jeg selv oplevede den igen. Forelskelsen og det der følger med. Forresten rigtigt dejligt at erfare, at den slags mavebobler ikke behøver være at afsluttet kapitel… selv om man er 40+… men den romance endte inden den blev. Gad vide hvor vi havde været hvis…
Nå det var dengang… og i dag kan jeg få lov at agere chauffør 😕
-
Dagens bedste grin
Min gode ven JJ er desværre i disse dage indlagt på Hjørring sygehus – og god bedring til ham – men for pokker, hvor ville jeg gi’ min højre arm for at være sygeplejerske på lige netop den afdeling. Det kan kun være en munter oplevelse, at have ham som patient – JJ får i hvert fald altid en historie ud af det, uanset hvad han bliver udsat for
Bl.a. har han netop opdateret sin Facebook profil med denne status:
“JJ” har været til ct scanning – man skal lige huske når man tager skridt beskytteren af, at klemme den sammen ellers bliver tis leif godt nok trukket lang
Hvor får han det fra..? 😀
-
Krig og kærlighed
De faste læsere herinde vil vide, at jeg tilbringer min dag foran en 50″ tv skærm, der i hele arbejdstiden viser TV2 News. På en normal arbejdsdag er det overhovedet ikke noget jeg lægger mærke til… det er som musakken i et supermarked… udelukkende baggrundsstøj.
Men i dag har været en helt særlig dag. Lige fra morgenstunden har vi nemlig kunnet følge redningsaktionen af de 33 minearbejdere i Chile. Og det har været stort og givet kuldegysninger hver eneste gang en ny minearbejder har nået overfladen.
Udover fornøjelsen ved at se lettelsen og gensynsglæden på tv-skærmen har det været så som så med smilene. Jeg har for Gud ved hvilken gang brugt energi på nytteløse meningsudvekslinger med en kollega. Vi kan bare ikke finde ud af at kommunikere. Vi graver os ned i hver vores skyttegrav, nægter at lytte til hinanden og holder i stedet for stejlt på hver vores mening. Jeg bli’r så ked af det bagefter, for det er i virkeligheden et menneske jeg er rigtig glad for og synes vældigt godt om… på alle måder.
Mit Onsdagsmorgen stjerneskudsønske blev altså ikke indfriet… tværtimod… og øv!
-
Onsdagsmorgen stjerneskudsønske
If I had ONE wish,
we would still be best friendsMen det er nok for meget at ønske, selv på en smuk onsdag morgen med knas i græsset og stjerneskud en masse på himlen!
-
Ankommer til destination på højre side…
Og så holdt jeg dér… på en eller anden ukendt destination i… Snæbum! Hvem har overhovedet nogensinde hørt om Snæbum? Ja, jeg havde ikke.
Der var ellers pænt nok der i Snæbum og ved Snæbum sø, men det hjalp mig nu ikke rigtigt, når det sted jeg skulle aflægge besøg ligger i Klejtrup ved Klejtrup sø. Og det var sådan set også der, jeg havde bestilt Birgitte (læs: GPS’en) til at føre mig hen!
Jeg måtte ud og spørge om vej… han hed ikke Birgitte… og det lykkedes mig til sidst at finde en den rigtige destination, hvor der ventede varm te, nybagte boller, tre store hunde og godt selskab 🙂
Næste gang lader jeg Birgitte blive hjemme!
-
:-(
Det er eddermame dårlig stil…. rigtig dårlig stil… at lække nogle meget personlige oplysninger, som man har fået betroet i et (godt nok ikke længere eksisterende) venskab 🙁
-
Det er ik’ fair…
Hvem kender ikke scenen fra de gamle westerns, hvor fulderikken, som jo selvfølgelig også er den hurtigste revolvermand i byen, igen og igen får hovedet holdt under vand i hestens vandtrug for at gøre ham ædru til duellen med den sortklædte outlaw..? Jeg har i hvert fald set den mange gange og i utallige versioner.Det er sådan jeg føler livet behandler mig lige nu… i venskaber… på jobbet… økonomisk… helbredsmæssigt…
Jeg kan lige nå at få hovedet ovenvande, tage en dyb indånding, tro på at nu er det min tur til lidt medvind… og så bliver jeg dukket igen!
Jeg håber, det er i orden jeg siger F U C K !
-
Weekend i bakspejlet
Weekenden er tilbragt i det bedste selskab. Nemlig den her unge dames…
Hun skulle efter planen ha’ været hos sin far, men som så ofte før var der dukket noget mere interessant op i hans liv 😕 Jeg håber dæleme for ham, at han forstår, hvad det er han vender ryggen til før det er for sent.
Fredag aften besluttede vi at blæse på, at finanserne her sidst på måneden er lidt små og vi tog ud for at spise. På vores yndlingsrestaurant. Ingen af os har ikke ligefrem oplevet nogen særlig medgang på det seneste… tværtom… og derfor gav den lillebitte smule varme medvind, der har blæst vores vej de sidste dage os anledning til at slå håret ud.
Lørdag var vejret flot fra morgenstunden. Poden tog på tur med hesten og jeg med hunden. Den rødhårede og jeg mødes med M og hans hunde. Ganske kort. For første gang meget længe. Han har været udsendt til Farawayistan gennem sit job. Gensyns glæden var derfor stor både hos to- og firbenede… og da vi skiltes, var det med løfter om et snarligt gensyn!
Jeg havde kameraet med da jeg senere hentede Poden i Langholt. Makkerskabet mellem Nanna og Zindy synger på allersidste vers… halvparten er pr. 1. oktober overdraget til en anden. Den sidste ridetur skulle selvfølgelig foreviges. Vemodigt for os allesammen, men også en rigtig beslutning, når nu ikke tiden og lysten længere er der. Og som Nanna ganske rigtigt siger: hun er jo ikke død mor! Desuden tror jeg ikke, at nogen på gården vil have noget som helst imod, at Nanna fortsat kigger ind i stalden og hilser på.
Lørdag aften omdannede vi stuen til BioVodskov… Sex and the City og Ben & Jerrys is… KONGE som Poden udtrykte det! Filmen var ikke værd at skrive hjem om, men det kunne isen så til gengæld kompensere for. Den koster det hvide ud af øjnene men for pokker, hvor den også smager godt!
Søndag sov vi længe. Alt for længe. Jeg vågnede op med et tungt hoved og det kostede et par Pinex og en lang tur ud i den friske luft for at slippe af med det igen! Søndagsvejret var allermest til tændte stearinlys, varm kaffe, tæpper i sofaen og en god bog i hånden. Og sådan blev det da også… men som man siger; man må yde før man kan nyde… så først blev de kedelige praktiske ting var overstået. Så er vi klar til en ny uge. Det er en af de seje. Jeg har lukkevagt og sådan en uge synes ikke, at indeholde ret meget andet end arbejde. SÅK!
Nåmen… fortsat god søndag til dig… det der nu er tilbage af den!
-
I’ll be back…
Når vinden raser derude både bogstaveligt og i overført betydning, så er det godt at kunne rykke sammen, tænde lys og finde glæde i de helt nære ting. For heldigvis er der også ting at glædes over og heldigvis er der også mennesker, som aldrig svigter uanset hvor underlig jeg er og hvor svære tingene bliver.
Lige nu føles rekylvirkningen som et kæmpe blåt mærke… lige midt i livet… men sådan et forsvinder også, og når den værste hævelse har lagt sig, så tror jeg på, at også jeg kan finde de nye døre, som helt sikkert åbnes.
Som Jens siger: det er jo lykkes dig at komme så langt i livet, mon ikke du kan drive det resten af vejen med samme energi og visdom.
Det tror jeg på… jeg skal bare lige op over kanten!
