Hvad skal man egentlig med fjender, når man har sådan nogle venner? 😉

Posten bragte bud fra Klejtrup med de sødeste julemus OG 4 prøvetuber “Instant wrinkel filling”… hrmpf… som om jeg havde brug for det!

Nåmen prøves skal det da. Jeg er ikke holdt op med at tro på mirakler… når man kan reparere trommehinder med salve og papir, så kan man vel også forbedre sin hud med den rette pleje.

Vi tog afsked med min mentor i dag og fra i morgen er jeg på egen hånd. Næsten. Jeg er klædt så godt på, som man nu kan blive, på den forholdsvis korte tid vi har haft til rådighed og der er jo også ham makkeren, som selvfølgelig kan spørges, når der opstår huller i min viden.

I morgen tidlig starter slagsmålet om den gode hjørneplads og hele afdelingen jokede med, at de ville møde kl. 7 – for dét slagsmål ville de under ingen omstændigheder gå glip af 😉

Nå, jeg trækker mig nu frivilligt… jeg skal squ ikke risikere at rage mere uklar end jeg er i forvejen med ham, hvis plads jeg har lånt! Vi skal trods alt sidde overfor hinanden 37 timer om ugen.

Burde jeg mon forære ham noget “Wrinkel filling”? – det kunne måske også afhjælpe nedsunkne mundvige 😉

– den sidste lignede en, der have spist en l***… eller i hvert fald ikke som en, der synes min tilstedeværelse var noget at råbe hurra for.

Heldigvis blev jeg taget varmt imod af  resten og der var velkomstkaffemøde med kage og hvad har vi 🙂

Det har været en lang dag. Mit hoved summer og jeg er forvirret på et højere plan. Jeg var meget godt med de første timer, men efter frokost mistede jeg overblikket en smule. Men det skal nok komme, når jeg får alle de nye termer ind på ryggraden.

Nu vil jeg gå en tur med den rødhårede, få hovedet blæst igennem og mon så ikke jeg sover godt i nat! Jeg tror det.

Så er det i morgen jeg bare skal gå gennem receptionen og tage trappen op til 3. sal, hvor min nye arbejdsplads ligger. Der er gjort klar, jeg har flyttet mine ting derop og jeg mangler blot at pakke ud og tilslutte strøm og netværk, så er jeg parat til at lære om POB, SAP, CHANGE, ITIL, CMDB og hvad har vi!

Det er med nogen sommerfugle i maven og noget ambivalente følelser. Desværre. Jeg var så glad… lige indtil fredag kl. 13.12, hvor der tikkede en mail ind. Der var en, der synes h*n lige ville ødelægge mit gode humør… og selv om jeg har sagt til mig selv 100 gange denne weekend: “fandeme nej, det skal h*n ikke ha’ lov til“, så sidder det stadig som en knude i maven. Jeg har forsøgt at komme i dialog med vedkommende, men bliver blot som sædvanlig mødt af tavshed.

Rigtigt ærgerligt… for os begge to… og så pokkers unødvendigt!