-
Hvad skal barnet hedde..?
Jeg blev betroet opgaven med at lave indbydelsen til Solkongens barnedåb – og sådan ser udkastet ud:
Matti skal han hedde den søde bette fyr. Et både fint og anderledes navn, som i hvert fald ikke er at finde på listen over de mest populære drengenavne, idet der kun er 348 herhjemme med det navn… med et plus på 48 sidste år… så det er måske et navn med opadgående popularitetskurve.
Til sammenligning er der 39337, der hedder Mette. Det figurerer ikke længere på top 50 over populære pigenavne, men alligevel er det det 4. mest anvendte pigenavn. Jeg kender nu ikke ret mange, der hedder Mette men statistikken dækker også over alle aldersgrupper.
Der er 5081 der hedder Bech, mens vi kun (rigeligt vil nogen sikkert sige) er 35 med kombinationen Mette Bech – med en enkelt nytilkommer i år.
… alt sammen i følge Danmarks Statistik.
-
Har du Bills email adresse?
Jeg hører, hvad du siger…
– men jeg tror ikke på det!citat: Oraklet
Jeg kan mange ting. Jeg kan rigtig mange ting. Også ting som ingen andre kan. I hvert fald, når det gælder, hvad jeg kan opleve af underligheder med min computer. Sådan har det altid været. “Mettes testcenter” har de sommetider kaldt det, for kunne det fungere hos mig, kunne det fungere alle steder.
Jeg tror ikke på, at det (altid) er min skyld at tingene ikke opfører sig efter hensigten… men det kan jeg have temmelig svært ved at overbevise nogen (og særligt de teknikere jeg tilkalder) om.
Deraf ovenstående citat som jeg hører flere gange om
ugendagen. Nogen gange må Oraklet dog give mig ret… mens jeg andre gange må erkende, at det er mig, der er en skovl.Jeg er test pilot på Win7 (hvorfor mon), som meget snart bliver rullet ud til hele firmaet og i dag stillede jeg et par spørgsmålstegn ved brugergrænsefladen… småting jeg synes var uhensigtsmæssigt lavet…
Skriv dog til Bill Gates og be’ om at få det lavet om!!!
Da jeg så spurgte om hans mailadresse, blev der bare himlet med de blå 😉
-
Det uregerlige hjerte…
Jeg drømte om (…) i nat. Meget. Troede egentlig jeg havde sagt endegyldigt goodbye adios farvel.
Længe. Meget længe. Alt for længe… var min verden, mine tanker og alle mine drømme kanaliseret ét sted hen. Det var dengang. Og jeg havde overbevist mig selv om, at jeg var kommet dertil, hvor jeg kunne sige… Frankly my dear, I don’t give a damn… men underbevistheden og mavefornemmelsen denne morgen siger noget andet!
Pisosse! Det er ik’ lige det, jeg har brug for nu.
Hjertet har vist sommetider sin egen agenda, som forstanden intet kender til.
-
På en skala fra 1-10…
– så når fredagshumøret næsten i top.
Selvfølgelig først og fremmest fordi weekenden ligger ny og ubrugt lige forude, men også fordi det var dagen, hvor jeg fik et længe ønske opfyldt – der blev puttet en Canon 7D i indkøbsvognen. Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig helt vildt og har trykket “update” en million milliard gange, i håb om at min ordre blev opdateret bare en lille smule i dag 🙂
Begge mine kolleger sagde god ferie. Det behager mig ikke – slet ikke – selvom jeg kun skal jobbe 3 dage i næste uge. Jeg er vist lidt bange for, at jeg kommer til at kede mig lidt, når jeg ikke har de to at mundhugges med. Som et lille plaster på såret, fik jeg lov at låne hjørnepladsen de tre dage, så kan jeg sidde der og gemme mig lidt.
Poden skal til sin far. Efter planen udvidet med nogle dage i næste uge. Men lad os nu se… planer har det med at gå i vasken.
God fredag til jer..!
-
Ikke meget Valentines her
Denne her mandag må for min skyld gerne gå i glemmebogen hurtigst muligt.
For det første havde natten, som nævnt i morgenens indlæg, været en tålmodighedsprøve uden ret meget søvn. For det andet er vinterferien begyndt rundt omkring i landet og det er som om alt er sat på “pause” – også arbejdsopgaverne… det kompenserede jeg dog for ved at gå i teknikkælderen og hjælpe min makker dernede med nogle kedelige rutineopgaver. For det tredie var min ene skrivebordsmakker fra morgenstunden i sit allerværste lune; mut, tvær og uden at munden én eneste gang så meget som antydede et smil.
Jeg tror bare, jeg smider et hjerte og håber på lidt mere varme og LÅÅÅVE i morgen 🙂
-
Særbehandling
Til morgen satte jeg min (private) bærbare på skrivebordet hos en af vores teknikere. Ikke lang tid efter blev den returneret, renset for støv. Indvendigt. Og med nypudset skærm.
Efter en tur i “Oraklets” vindueskarm, en lille smule brok, lidt mundhuggeri og et par bandeord spiller den også sammen med den scanner, som jeg har panglet med at få til at køre under Win7.
Det er ikke mindre end verdensklasse, at have sådan nogle kolleger lige ved hånden..!
-
Pakkeløsninger og kuldkastede planer
Jeg kunne høre det allerede da han ringede i fredags og vi aftalte jeg skulle komme i weekenden. Tonen blev mærkbar anderledes da jeg sagde, at jeg jo var nødt til at tage den rødhårede med… hvad havde han egentlig regnet med… at hun skulle være alene hjemme fra fredag til søndag??? I vores alder må man vel næsten forvente og acceptere, at der følger en pakke med i form af børn – og i mit tilfælde hund!
Jeg troede ikke, det ville blive noget problem – hun har været med før og når hun er dampet af, er hun forholdvis rolig, ødelægger ikke noget og ligger ikke i møblerne – men jeg tog fejl..!
Hun var tydeligvis ikke velkommen… og er der noget vi ikke gider, så er det at være til besvær. Poloen blev pakket og vi returnerede til Vodskov allerede lørdag eftermiddag. Og så kan han forresten synes jeg er en sur prut eller en underlig fisk!
Frankly my dear, I don’t give a damn!
Men at søndagens barselsbesøg måtte aflyses er jeg bestemt ikke ligeglad med. Poden er hos sin far og var ventet hjemme ved middagstid i dag, så vi kunne komme på hospitalet i løbet af eftermiddagen. Men hun ringede og lød rigtig sløj. Feber, hovedpine og hoste har præget hendes weekend og det synes jeg ikke lige var noget at bringe med på neonatalafdelingen… så selvom vi har glædet os meget og vi har en lille pakke og et nyopladet kamera klar, så er vi nødt til at udsætte vores besøg til vi ikke længere udgør nogen smitterisiko.
-
En af de rigtig go’e…
Smilet var stort og humøret højt fra morgenstunden hos min ellers ofte lidt “gnavne” kollega og det varede ved indtil vi fulgtes hjemad. Kærlige drillerier, smil i de blå øjne og masser af hyggelig pingpong gjorde denne fredag til en af de gode. Og fik mig til at huske på, hvorfor han engang …
Det er faktisk lige før jeg har fortrudt, at jeg holder fri mandag og tirsdag… eller var det måske netop derfor humøret var så højt… hmmm det må jeg vist hellere undlade at spekulere mere i 😉
Jeg stempler ud herfra. Poden er hos sin far, og den rødhårede og jeg kører snart nordpå for at tilbringe weekenden i godt selskab… med kærlige drillerier og smil i brune øjne. Håber jeg!
God weekend til jer derude!
-
Solkongen
Forude venter en fredag med 6 timers arbejde før jeg stempler ud til en weekend, jeg ved hjælp af et par fridage, har forlænget helt til onsdag. I LÅÅÅÅVE IT.
Planerne er mange og indeholder både sure pligter, ubehagelige møder og rene fornøjelser. Til sidste kategori hører et besøg hos Prinsen af Langholt.
Eller skulle vi måske kalde ham Solkongen 🙂
Den her fine lille purk blev født den 6. januar temmelig meget for tidligt og vejede blot 1625 g. Men det går fremad, han er nu ude af kuvøsen, over 100 g tungere og allerede top sej med Ray-Ban solbriller og hvad har vi 🙂
God fredag og god weekend!
-
Åndeløs spænding…
Efter en del komplikationer og hospitalsindlæggelser bliver vores allersødeste ven i det Langholtske – noget for tidligt – far ved et delvist akut kejsersnit inden for de næste par timer.
Vi sender alle vores positive vibes og gode ønsker i retning af Aalborg Sygehus, mens vi venter i åndeløs spænding på nyt.
UPDATE
kl 18.47 fødes en knægt på 1625 g og 43 cm 🙂