-
PS…
Godt han ikke ser så tæskelækker ud til hverdag… så jeg tror squ nok, at jeg ville have noget kun svært ved at holde på de professionelle omgangsformer (-:
-
:-(
I går glædede jeg mig over et par verdensklasse kolleger… i dag blev jeg ked af det. Meget. Over en kollegas helt bevidste inkompetence, som endte med at sætte mig i forlegenhed.
En har et åbenbart et horn i siden på mig – uden jeg i øvrigt ved hvorfor.
You can’t win em all..!
-
Maleren, smeden og solkongen
Langholt Kirke lagde scene til dagens barnedåb. Matti Junior Johansson fik officielt sit smukke navn. Gudstjenesten endte lidt utraditionelt i spontane klapsalver og i at gæsterne forlod kirken til tonerene af bryllupsmarchen… det skete efter barnefaderen tog ordet og kom til at nævne lidt omkring noget udsigt til et bryllup i selv samme kirke. Det fangede kordegnen hurtigt og stemmede i med bryllupsmarchen – ret friskt, når man tager den danske folkekirkes stivhed i betragtning.
Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag i selskab med blandt andet maleren, smeden og solkongen! Maden var super lækker og vejret smukkere end smukt.
-
Someone like you
Apropos drømme, gammel kærlighed og superhelte…
I had hoped you’d see my face,
and that you’d be reminded that for me it isn’t over… -
Natligt eventyr
Jeg var på ferie sydpå og var havnet på et diskotek i selskab med en for mig ukendt ung mand…. en meget ung mand med rødligt hår, som på dette tidspunkt var blevet så fuld, at han lå og sov. Jeg så J også var til stede. Alene. Tæskelækker som altid, så jeg rykkede over til ham. Festen var efterhånden død, så jeg foreslog, at vi gik videre og fik en øl et sted. Da vi kom ud befandt vi os i et område, som virkede “krigsramt”. Varmt, goldt, tørt og med folk klædt i kaki.
J havde fra diskotekets mørke og til den brændende sol transformeret sig til en “ninja”, som havde til opgave at hjælpe mig tilbage til mit hotel. Hans ene underarm var tæt dækket af et mønster bestående af store prikker og 2 x 3 bogstaver “trf” og “bmn” – over det hele og meget symetrisk. Der var også tatoveringer på indersiden af fingrene – her var de farvestrålende og tegneseriefiguragtige.
Jeg spurgte, hvad bogstaverne på underarmen betød, men fik ingen svar. “Er det noget militært” og det blev bekræftet at det var!
Vi begav os ud på en støvet landevej – uden udsigt til at få denne her øl. Vi tomlede. Flere stoppede men så snart de fik øje på J, råbte de noget grimt, kastede håndtegn og ville ikke have os med.
Vi kom forbi en landevejsbod, hvor vi købte vand og hvor J overraskede mig ved at tale sproget flydende. Det lød slavisk – hvilket passede meget godt med det sted vi befandt os – og jeg tænkte beundrende, “er der overhovedet noget den mand ikke kan?“.
Da jeg vågnede havde vi lige – efter en del uforståelig snak – fået et lift på ladet af en gammel lastbil, hvor der i forvejen lå 5-6 mænd og flød i solen.
…
Selvom jeg var i selskab med det nærmeste jeg kommer en superhelt, så var det altså rart at vågne til en solbeskinnet og fredelig søndag i det Nordjyske 🙂
-
In your dreams…
– Er der noget galt..? Du er så stille!
– Næ..!Hvad havde h*n egentlig forventet? At jeg krængede min sjæl ud efter h*n sked på mig, da jeg havde allermest brug for en ven?
Gode kolleger… ja! Venner… nope!
(ikke at jeg ikke er glad for omsorgen – for det er jeg – fortroligheden er der bare ikke længere)
…
Nå, men ellers så blev tirdagen lidt bedre end mandagen. I hvert fald på humørsiden.
Jeg flyttede ind i min 3. job computer… jow jow på én gang… altså bare midlertidig. Måske. Den nye er en super lækker stationær, som skal stå og brumme 24-7. Den lille bærbare tager jeg med mig hjem og så kan jeg nemlig – via remote desktop – arbejde hjemmefra på den computer, der står og brummer i firmaet uden at behøve døje med den langsommere netforbindelse hjemme. Smart eller hvad? Ikke fordi jeg skal arbejde fra Vodskov sådan i større omfang, men når nu Poden skal opereres og behøver min hjælp, er det rigtig dejligt at kunne arbejde hjemmefra og ikke behøve bruge al ferien som sygeplejerske.
Det var tirsdagen hvor min ene skrivebordsmakker sendte mig en Youtube video, som gav varme i kinderne… jeg havde set den utallige gange før. Selvfølgelig.
Det var også tirsdagen, hvor et par afdelinger holdt prikkerunde og vi måtte sige farvel til 29 (tror jeg det var) gode kolleger. Ikke just nogen humørspreder.
Og tirsdagen hvor Poden skulle låne Poloen (jo du læste rigtigt) fordi hun havde inviteret sin far ud at spise… jeg tror hun lod ham køre. Og betale.
Og tirsdagen før den onsdag, som er min sidste arbejdsdag før påske. De sidste feriedage skal skydes af, Poden har fødselsdag, jeg har bestilt håndværkere, vi skal til barnedåb, og svendegilde, Poden skal starte job og 117 andre ting.
Og sidst var det også en tirsdag, hvor ham Morten Ingemann igen var ophavsmand til en herlig forløsende latter… PJOVERT… jeg elsker det udtryk.
-
Melankolsk mandag
Jeg ved ikke, hvad der gik galt denne mandag… måske egentlig bare det hele! Dårlig søvn, bekymringer om alt og ingenting, alenefølelsen, ubetænksomhed, erkendelsen af at noget er uigenkaldeligt slut, skuffelsen over at bliver svigtet… igen. Der er langt til smilet, langt til munterheden og langt til den sædvanlige mig!
Lidt lettere blev det da jeg kom hjem og blev mødt af min altid glade rødhårede veninde… vi gik i bakkerne, sparkede til en pind og råbte røv… plukkede anemoner og fik sol på næsen.
– måske imorgen..!
-
Om lidt blir er stille…
Om lidt blir her stille
om lidt er det forbi
fik du set det du ville
fik du hørt din melodiForladt og alene
danser cirkusprinsessen rundt
går i stå på sin line
i et sanseløst sekundOm lidt, om lidt er vi borte
vi ses måske igenTårene stod højt i øjnene hos selv den mest hardcore af mine kolleger, da koret i dag sang Kim Larsens smukke melodi og vi sagde et sidste farvel til en god ven og kollega i Vejgaard Kirke.
Den smukke kirke var fyldt og vi tog en smuk – men desværre alt for tidlig – afsked med et menneske, som vi vil savne at have blandt os..!
En sagde til mig i går; Ole fik det liv han havde ønsket sig, han fik drukket de bajere og røget de smøger han skulle. Han har ret. Og et eller andet sted tror jeg også, at han fik den død han kunne ha’ ønsket sig – for tidligt ja, men alligevel hurtigt og forholdsvist smertefrit. Lige midt i et aktivt liv. Nøjagtig som cirkusprinsessen, der…
– går i stå på sin line i et sanseløst sekund!
-
Af hjertet tak
Et lillebitte lyspunkt på en ellers trist uge… for hvor glad bliver man ikke lige, når man kommer hjem fra job og finder den smukkeste buket ventende uden for døren? Meget glad!
-
Jeg venter lidt endnu… på lysere tider!
Optimist som jeg er, tog jeg kameraet med ud på tur i håb om at finde lidt forår… i skoven eller på marken! Men bortset fra en pil med våde gæslinger var her intet som helst, der tydede på at foråret er bare lidt tæt på.
De sidste dage har været lidt triste på både den ene og den anden måde og mandagen var ingen undtagelse. Dårlige nyheder, bekymringer, manglende søvn… og jeg endte derfor med – uberettiget – at bide af en kollega. Jeg blev irriteret/frustreret over… ja, jeg ved det squ knap nok! Jeg har vist været forvænnet med i årevis, at have en kollega, som kunne læse mig som en åben bog. Den ene af mine nye skrivebordsmakkere har samme evne… fornemmer instiktivt når jeg har brug for at være lidt i fred… mens den anden buldrer frem og derfor ender med at at frustrere/irritere mig. Uden at ville det!
Jeg skal huske at beklage på onsdag, når vi ses igen!
