-
♥
Jeg nåede det igen i år. Det hele. Den sidste gave er købt og det sidste julebrev er sendt. Alt ånder fred… i det mindste på overfladen. Men det trælse, som ligger og lurer lige under, nægter jeg at give plads. Og da slet ikke her i julen. Jeg vil kun tænke glade tanker og være omgivet af mennesker, der gør mig godt. Sådan skal det være. Og er det ikke dét julens budskab i virkeligheden handler om… tro, håb og en vildt masse kærlighed…
May you have the gladness of Christmas which is hope, the spirit
of Christmas which is peace and the heart of Christmas which is love.Det vælger jeg at tro på..!
-
December song
Jeg kunne skyde en hvid pil efter morgenmaden på sengen… i stedet måtte jeg tidligt ud af fjerene og ud i en kold bil for at køre Poden på job. 14 timer skal hun stå bag disken i Kvickly og hun var ikke just positiv, da jeg ønskede god dag. Så kommer du nu forbi hende, så send hende lige et stort smil… jeg tror hun får brug for det i dag… og i morgen med, hvor arbejdsdagen er på 11 timer.
Lørdagen ligger lige for og der skal fyldes gode ting i. Mens vaskemaskinen kører nyder jeg en stille kop morgenkaffe og “weekend weekend”. På køkkenbordet ligger smørret og bliver blødgjort. Mine kolleger har længe råbt på flere pebernødder og om lidt skal der bages. Jeg har fyldt adskillige dåser og de er væk hurtigere end jeg kan nå at sige december. Jeg har ikke spist ret mange selv, men delt ud til højre og venstre. Mit lille bidrag til julestemningen både her og der.
Julestemningen lader vente på sig i mig selv. December har været turbulent. Dét der gav mig styrke til, at klare de andre ting, der er svære, blev pludselig hevet væk under mig, så mit fokus har ligget et andet sted end på julestemningen. Nu er der mere ro på igen. Jeg er landet. Med begge fødder.
Og når min søsters hjem om en uge er fyldt med familie, forventninger, gaver og duften af and… så er jeg sikker på, at julestemningen nok skal indfinde sig.
Indtil da kan jeg forsøge piske en julestemning op med herrelækre George Michael og hans Sweet December Song
(lørdagaftens indhold holder jeg fortsat for mig selv…)
Ha’ en dejlig lørdag… hvad fylder du i din?
-
Comme il faut
“Når man bevæger sig i dette ekshibitionistiske landskab, sker det jo at man får andet ………… end kommentarer!” skriver den skønne Qvinde
Hun har så ret. Som altid. Jeg har dog aldrig fået andet end øretæver udover de føromtalte kommentarer. Mange øretæver. Jeg bliver i den grad tolket og især misfortolket. Der bliver lagt betydning i mine ord, som absolut intet hold har i virkeligheden.
Tænk at man gider.
Få dog et liv.
Jeres eget.
Tænker jeg.
-
Hvad skete der lige der..?
– Kunne godt have brugt en it supporter i dag
– Så kan du bare ringe til en… du ved hvor jeg er…
– Hvad er der galt?
– Der er da ikke noget galt
– Jamen med din it squ da
– Ingenting squ da!
– Jamen hvad skal du så med en it supporter?
– Squ!
(en time senere)
– Det var alligevel en af de mest underlige samtaler vi har haft
– Helt sikkert (-:Efter sådan en sms udveksling sidder man tilbage og tænker: hvad skete der eeegentlig lige der 😕
-
Omsorg
Kl. 12 var der indkaldt til afdelingsmøde. Årets MTA (Medarbejder Tilfredsheds Analyse) skulle gennemgås. Jeg kan/skal ikke kommer nærmere ind på den, udover at et af de punkter vi dumpede på, var det med “at drage omsorg for hinanden”.Det diskuterede vi lidt og jeg tror, de fleste var enige med mig i, at det nok havde grund i, at det er en mandsdomineret afdeling… og at alt det føleri ikke er noget for mænd!
Jeg tænkte over det efterfølgende… og jeg vil egentlig gerne trække lidt i land igen.
For måske dumper de i, at vise omsorg for hinanden… mændene imellem…. men de er til gengæld i verdensklasse, når det gælder omsorgen for afdelingens eneste pige… nemlig mig.
De er ikke sene til at se, hvis noget går mig på, hjælpe hvis jeg har brug for det, sende besked uden for arbejdstid for lige at høre hvordan det går… og hvor mange steder bliver en 49 års fødselsdag lige fejret, som jeg blev det i går? Nej vel.
Og så har jeg slet ikke engang nævnt de mænd jeg omgåes uden for arbejdstid… bedstevennen, naboen, “onklen”… jeg er SÅ heldig.
…
Men nu stopper festen altså… man har kun fødselsdag én dag… også selv om man er Dronning af Tredie (-:
Også i dag, er der tikket hilsner ind… ja, og gaver har jeg sågar også fået.
Jeg bliver jo helt blød om hjertet af al den omsorg og opmærksomhed.
♥ ♥ ♥
-
Hip hip hip
Nåmen jeg kan jo for fanden ikke ligge rullet sammen på sofaen til evig tid… og selv om smilet fortsat er en smule antrengt, så har den værste storm lagt sig.
Vi kommer ikke udenom sorger, skuffelser og forhindringer… det har de fleste af os vel konstateret. Det er en uundgåelig del af livet og er med til at gøre os til dem vi er. Der er så mange måder, at tackle disse udfordringer på. Tungsind ligger ikke til mig, har aldrig gjort det… og jeg plejer ret hurtigt, efter at have fået en dukkert, at søge glæden i det enkle.
Livet er jo både godt og smukt, når man retter blikket mod andet end det, der gør ondt.
For eksempel er det i dag Niels og jeg har fødselsdag (vi er stadig i 40’erne) og så fortjener man squ da at være glad! Eller hvad?
Der er udsigt til morgenhygge med mine kolleger og frokostdate med “the one and only” (Poden altså… bare så der ikke er nogen, der får morgenkrydderen galt i halsen)… det bli’r ikke meget bedre.
Så smil for satan!
Og hurra!
-
Somethin’ Stupid
Om der er fordi jeg snart (lige om lidt faktisk) går ind i mit sidste år i 40’erne (og derfor er i en eller anden underlig krise) skal jeg lade være usagt – men i hvert fald bliver der rodet godt og grundigt op i mine erindringsbilleder lige for tiden. For længst glemte minder om noget, der var engang dukker op.
I aftes (med lidt hjælp) ploppede denne her pludselig frem af hjernekrøllerne…
Det var længe før Robbie Williams var opfundet – men denne her version er nu heller ikke så ringe endda.
-
Tirsdags traumer
Det er en af de dage, hvor det eneste, jeg har lyst til at sige, er:
LÅRT..!
Op med hagen og bedre held i morgen Frøken Bech.
-
Godt skudt i gang
Fire julegaver, en fødselsdagsgave og et kram, der kan mærkes endnu… det er ikke en helt tosset start på lørdag.
Der var en million milliard mennesker i City Syd og køer ved alle kasser… men jeg havde taget mit mest tålmodige smil med og klarede det, uden at få røde knopper over det hele.
Fire klaret.. fem (ca.) tilbage!
-
Så smut dog ud…
Se nu der… nogen ting kan fylde så meget i hovedet, at man glemmer alt omkring sig.
Ikke nok med, at jeg kørte for langt… jeg missede oven i købet TO afkørsler og i stedet for at dreje fra ved afkørsel 16 mod Dronninglund/Hjallerup for at hente min mor på Dronninglund Sygehus, måtte jeg helt op omkring Flauenskjold ved afkørsel 14 for at vende :-/
Hvor det lige gik galt ved jeg ikke. Jeg forsøgte at skylde skylden på mørket og regnen men jeg tror desværre ikke det er den hele sandhed.
“Not all who wander are lost” og jeg fandt da også både Dronninglund og min mor… omend noget forsinket.
