-
Fredag i utide
Fordelen ved ugens fridag og rejseaktivitet er, at det lige pludselig er fredag… pludselig, som i nu…. faktisk en dag inden jeg mentalt var indstillet på det.Det gør ikke noget. Overhovedet.
Og når så morgenen starter med en sød kommentar fra ham med de smukke blå… jamen så kan fredag da ikke andet end bliver god!
…
I eftermiddag skal vi tage afsked med god kollega, som efter mange mange år i firmaet har valgt at gå på efterløn.
Vi mødes til en hyggelig eftermiddag på den lokale bodega og bagefter skal der så lige fyldes op på krammekontoen. Min altså. Den skal holde lidt denne gang, så der skal krammes ekstra hårdt og ekstra længe for ikke at komme i underskud.
Jeg kender heldigvis et yndlingssted…
-
Forresten…
… om et lille bitte øjeblik skal jeg kramme ham her igen… det bliver absolutely wonderful… London here I come!
Til morgen blev jeg et kort øjeblik en anelse bekymret… jeg hørte med et halvt øre ordene “konkurs” og “flyselskab” i samme sætning… og selv om det selvfølgelig er meget beklageligt for alle de mennesker, der bliver berørt, så er jeg alligevel glad for, at der står Norwegian på min billet.
DY3522 flyver kl. 19:10 med kurs mod Gatwick… så vink lige, hvis I ser mig, ikk?
-
Kunsten at være lykkelig…
Kunsten at være lykkelig, består i at gøre sine glæder enkle…
Både Peter Plys og kineserne er krediteret for ovennævnte citat. Ninjaen er græsk katolsk… i hendes tilfælde holder citatet hele vejen. Uanset.
En tom strand, noget vand, en tennisbold og et par hænder, der gider kaste… enkelt og nok til at gøre hende lykkelig.
Vi var helt derude på kanten, hvor mobilen jævnligt advarede om manglende signal. Skagboen, Ninjaen og jeg.
Vi gik de 6 km mellem Ejstrup og Tranum. Og tilbage. Et par herlige timer i dejligt solskin, hvor vi fik vendt verdenssituationen. Både den store og den lille.
En skøn lørdag i det dejligeste selskab… og den er ikke slut endnu!
-
Pyt
Regnen er faldet tungt i det nordjyske det meste af dagen og både morgen- og eftermiddagsturen foregik iført regntøj og gummistøvler og med kulsorte skyer hængende over hovedet.Tunge er også poserne, jeg har under øjnene. Jeg har sovet rigtig dårligt den sidste tid og det tærer på både kræfter og humør. Især det sidste.
Jeg trænger ganske alvorligt til at få ryddet op i mit liv. Til at slippe af med knuden i maven. Til grundigt at overveje, hvad der er værd at bruge kræfter på og hvad der er spild af tid.
Lige pludselig tager jeg mig sammen… der er ikke andre til det!
…
I morgen er det fredag. Der skal vin på bordet og mon ikke det kan hjælpe lidt på søvnunderskuddet… det plejer i hvert fald at virke lige så godt som en sovepille.
-
Apprehensive
Nu er der kun en uge til jeg rejser til London for at mødes med en af min ungdoms kærester. Rejsenervøsiteten begynder så småt at melde sig, for selvom vi har haft kontakt i årevis, så er det første gang i 32 år, vi skal mødes ansigt til ansigt, Mr. Wilkinson og jeg. Jeg erkender blankt, at det giver en smule kilden i maven og forespurgt hvordan han havde det, skrev han; “I am a little apprehensive“.
“Ængstelig“!!!
Nå for søren.
Jamen, jeg er ikke farlig.
Ikke ret meget.
Eller noget.
-
Klippe klistre
Invitationer til bryllup, fødselsdag, dåb og ikke mindre end fire konfirmationer. Derudover bordkort, menukort og sangskjuler samt en avisannnonce for dyrehandelen, som er afleveret i dag…
Mit lille designer gen har været rigeligt beskæftiget de sidste par måneder.
Men nu er det slut. Og meget passende. Den bærbare er nemlig til rep og det er ikke optimalt, at arbejde med den slags på en lille 12″ notebook.
…
Gårsdagen indlæg har skabt en del storm… både herinde og i kulissen.
Det kunne jeg afgjort godt have undværet ):
-
Prøvnulioghørher
Jeg ved ikke, hvor mange der nåede at læse den ubehagelige og meget personlige kommentar en (selvfølgelig) anonym læser skrev herinde i går…
Jeg er så træt af, at blive ved med at gentage mig selv, men prøvnulioghørher…
Fordi du læser med herinde er det ikke ensbetydende med, at du ved alt om mig eller mit liv. Langt fra. Jeg ynder at sige, at jeg er langt værre end mit rygte. Og det er såmænd ikke helt forkert. Og nej, jeg er ikke uskyldig. Langt fra. Jeg drejer på knapper, hvis de bliver lagt foran mig og ja, jeg kunne sagtens finde på at drive det derud, hvor det føles under huden. Bare for at gi’ nogen noget at snakke om. Forarges over. Sådan er jeg jo.
Og face it… du ved lige nøjagtig kun det, jeg ønsker du skal vide.
Punktum.
…
Noget helt andet er, når ubehagelighederne, som i går, involverer mit liv uden for bloggen og truer med at involvere de mennesker jeg holder af. Så er jeg nødt til at reagere.
Kommentarer kræver herefter min godkendelse før de publiseres og i pausen, mens min pc er til rep, vil jeg overveje, hvad jeg nu gør… både her og der.
-
Somethin’ stupid
.
-
Ud af gemmerne…
En besked fra en fjern fortid dukkede op i en gammel bog.Skrevet og lagt der af en lidt naiv knægt i starten af 20’erne, som dengang greb og bestatte mig på tværs og trods af alt andet.
Nu kan jeg så sidde her mange år senere og fundere om han så også formåede at efterleve de ord selv.
Fandt han den kærlighed, der greb og bestatte ham på tværs og trods af alt andet?
Eller fandt han kun den, der ved nærmere eftertanke gjorde det ganske behageligt?
Det er ikke til at vide… men jeg gad godt!
-
Over and out… please!
Jeg troede det var ovre.
Helt ovre. Eller i det mindste næsten ovre.
Men mit hjerte er åbenbart mere naiv end jeg selv er, for uanset hvor mange forbehold jeg beder det om at tage, reagerer det spontant med heftige hjerteslag hver gang (…) er der.
Pisosse!
