-
Suppevejr
Jeg gider ikke klage over vejret… som en af kælderdrengene siger, uanset hvad det sker: “Det er som det er” og således også vejret.
Man må bare få det bedste ud af det. Og efter at have krammet bedstevennen, afleveret Poden hos kæresten og luftet Ninjaen ved fjorden i silende regnvejr, er jeg hoppet i OnePiecen, har lavet dejlig varm suppe, åbnet en flaske rødvin, tændt stearinlysene og fundet et par gode film på hylden… og så er der faktisk intet, der kan ødelægge min fredag (:
Heller ikke vejret… eller udsigten til 3 uger med EM i bold.
…
I bedste madblog stil følger her opskriften på suppen… den er hurtig, nem og velsmagende.
(og jeg undskylder på forhånd, hvis “nogen” har ophavsretten til den)Peberfrugtsuppe
25 g smør/margarine
2 grofthakkede zittauerløg (ca. 150 g)
2 røde peberfrugter
1½ l hønsebouillon
1 spsk sød chilisauce
½ tsk edelsüss paprika
150 g flødeost naturel (light ofcource)
1 dåse hakkede tomater
½ tsk groft salt
Frikkværnet peber
2 kyllingefileter i tynde strimler (ca. 200 g)Tilbehør Groft brød
Tilberedning Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg og peberfrugter i ca. 2 min. Tilsæt bouillon og bring suppen i kog. Tilsæt chilisauce, paprika og flødeost under omrøring og lad suppen koge ved jævn varme til osten er smeltet. Tilsæt tomater, salt og peber og bring atter suppe i kog. Kom kødet i suppen og lade det koge i ca. 1 minut. Smag til.
Note: Poden kan ikke li’ ubestemmelige klumper i maden, så jeg blender hakkede tomater, chilisauce, flødeost og krydderier sammen. Det giver desuden en lækker og jævn suppe.
-
SÅK…
Pudsigt som man kan se på dagens sms korrespondance, hvem der har haft travlt og hvem der har kedet sig…
lidt… meget.Det er endda kun en lille bitte bid, men tegner meget godt dagens fordeling af talebobler.
Behøver jeg sige, at det er mig i de grønne bobler :-/
Hrmpff… i morgen er jeg stille.
Eller noget.
-
@#%$&
De der kender mig ved, at jeg er en anelse *host* temperamentsfuld og kan blive så eventyrligt stjernetosset… det fik en i min privatsfære, at føle i mandags (af helt private årsager).
Nåmen… lige så hurtig jeg kommer op i det røde felt, lige så hurtigt falder jeg ned igen… et varmt kram og et smil fra de smukke øjne, så er alt glemt!
Den slags gør mig nemlig blød som smør.
Eller næsten… for jeg er faktisk stadig en lille bitte smule vred.
Og så fik jeg andet at tænke på. Jeg blev nemlig betroet en information, som har skabt en del uro i min lille verden. Det blev gjort i en god mening, men jeg kunne godt have undværet, at få lagt dén byrde på skuldrene. I sådan et tilfælde sætter jeg rigtig stor pris på, at have et menneske i mit liv, som jeg kan læsse den slags af på. Et menneske, som ingen aktier har i mit liv og som jeg derfor kan betro, de ting jeg tumler med.
Jeg tænker, at vi er nødt til at vende den her…
Selvom jeg stadig er en lille bitte smule vred!
-
Glad i ♥
En af fordelene ved at være rodet er, at man hele tiden gør nye, spændende opdagelser
Sådan siger Peter Plys og jeg tænker, han har ret.
I aftes forsøgte jeg at få styr på nogle store kasser, som jeg opbevarer i det, der burde være garderoben, men som indeholder alt dét vi ikke ellers ved, hvor vi skal gøre af. Vi er hverken beriget med kælder eller loft og det kræver en vis oprydningsdiciplin.
Der er dog ting, som jeg nægter at skille mig af med. Affektionsværdi hedder det (:
Jeg fandt blandt andet en hel kasse med gamle vinylplader. Jeg fandt også en pladespiller. Nu mangler jeg bare at finde noget forstærker halløj og så skal der dæleme spilles gamle LP’er og min datter skal tvangsindlægges til at se/høre, hvordan den slags foregik før iPodens tid (:
Jeg fandt også en gammel scrapbog. Det gjorde mig glad helt ind i hjertet, for den havde overlevet mit ægteskab uden at blive cencureret.
Her kunne jeg dykke ned i billeder, flybilletter og bordingpass. Her var restaurationsregninger, kvitteringen for den ring jeg fik (og stadig har), indgangsbilletter til et slangeshow (somom jeg nogensinde har deltaget i et sådant), diverse natklubbilletter og drinkparaplyer.
Og samtidig kan vi så få aflivet nogle af de myter og stoppet de diskussioner, der knytter sig til disse rejser… nu sidder jeg med beviserne!
Nå.
-
Hang over
Kender du historien om manden, der gik ned efter cigaretter og først kom hjem en uge efter?
Så galt gik det dog ikke, men næsten… i går kørte Ninjaen og jeg til Mou for at bade… og er først lige kommet hjem!!!
Sådan kan det gå, når man kommer i dårligt selskab og dumper ind midt i en spontan grillaften, hvor det flyder med mad, øl, vin og masser af latter (:
Jeg tænker, at 2. pinsedag skal foregå i et meget moderat tempo… i skyggen på terrassen med en af min mange nye iBooks og noget koldt at drikke, der kan fjerne følelsen af uldsokker i munden. Eller måske på drømmesengen med øjnene lukket og drømme om smukke blå øjne…
God mandagsfridag til dig.
-
Note
En af ulemperne ved alkohol er, at det får mennesker til at forveksle ord med tanker.
-
Fredag med blandede følelser
Den startede ellers så godt den her fredag… en blid opvågning og en time længere under dynen end ellers på en hverdag.
Mogens tandlæge havde indkaldt til det årlige eftersyn. Nul huller, meddelte han. Ikke at jeg havde ventet nogen. Jeg har ikke haft nye huller siden jeg gik til tandlæge på min folkeskole og det er immervæk et par dage siden (:
Jeg nåede akkurat frem til på jobbet til vores hyggelige fredagsmorgenmøde… oven i købet overraskede min ønglings makker mig ved at have gjort min morgenmad klar.
Det blev til en arbejdsdag, der blev påbegyndt et par timer senere end den plejer og da fredagen i forvejen er kort var det lige til at overkomme, og den forløb da også med smil og tilfredse kunder.
Det kunne med andre ord have været en fredag i verdensklasse… hvis ikke lige det var for den besked, der tikkede ind senere på eftermiddagen.
Dén gjorde mig ked af det…
Jeg ved godt, det er min egen hudløshed, der gør mig så latterligt dum, vred og ked af det. Men jeg kan ikke gøre for det og når jeg så får konsekvenserne sat på spidsen på den måde… så bli’r jeg squ ked af det. Meget. Specielt fordi h*n har så skide meget ret.
Og nu kan jeg så bruge pinsen på at bryde hovedet med det… :-/
Lilla Sällskapet – Jag vill ut, var ugens undgåelige på P3 – teksten passer vist meget godt til undertegnede
Jag är inte lika ung längre,
men precis lika dum
Dum, dum, dum(og lad være med at foreslå, jeg skal droppe forbindelsen – det er ikke en mulighed)
-
Dengang…
Gad vide hvem det er, han prøver at overbevise ved hele tiden at fremhæve alt det negative, der skete dengang..?
Sig selv måske!
Ja, for det kan næppe være mig.
Jeg gemmer det negative væk. Kan ikke bruge det til en skid og vælger i stedet at huske alt det positive, der også var.
Måske er det i virkeligheden dét, han er bange for at se..!
Jeg ved det ikke.
Jeg ved bare, at det er frygtelig trættende.
-
Sol sol sol
Det ser umiskendeligt sommeragtigt ud derude… og det samme gør vejrudsigten.
Haven er grøn… og vild. Meget vild. Men med den vejrudsigt og to fridage bør jeg vel kunne overkomme, at få trimmet græs og hæk på de sølle 36 kvm min lille matrikel består af.
Måske kan jeg også nå Ikea inden 18. Vi skal have ny parasol… og så har de forresten dobbelt op på sengetøj.
…
Til morgen fik jeg den sms, jeg drømte om den anden nat… men i modsætnings til drømmens var den fuldstændig blottet for varme… den kunne jeg godt have undværet. Men skid nu hul i det, der er heldigvis andre fisk i vandet!
Kiss and Goodbye…
-
Nu med iPhone og karmakontoen fyldt op
I starten af maj fik alle medarbejdere i mit firma et tilbud om at få en smartphone.
Valget stod mellem fem forskellige typer. To gratis og tre med en lille egenbetaling. Jeg valgte en iPhone 4s, som var en af modellerne med egenbetaling. Derudover valgte jeg at inkludere fri telefoni, MMS, SMS og data som man selvfølgelig bliver beskattet af. Mobilen var ikke ventet før om 14 dage, så glæden var stor da den allerede lå i mit dueslag i går.
Behøver jeg at sige, at jeg havde lidt svært ved at koncentrere mig om arbejdet fredag? Og ikke nok med jeg var distraheret… jeg forstyrrede også oraklet og en af vores teknikere, som selv har iPhone.
Nu har jeg styr på det. Den er sat op som jeg ønsker og synkroniserer med min mail og min kalender.
S’et blev vi enige om står får smuk, smart og sej… eller noget (:
…
Fredag blev der også sagt farvel og krammet igennem.
Først til en god kollega med nogle timers hyggeligt samvær på den lokale bodega og senere til en god ven.
Den første “for altid”, forstået sådan at hun valgte at gå på efterløn og derfor ikke længere vil være en del af min dagligdag… den sidste kun for en kort stund… heldigvis.