Efter jeg har genoptaget strikkeriet er et ny ord dukket op i min ordbog: Mulesing.

Det uldgarn jeg har købt, har været non-mulesed eller mulesing free.

Jeg vidste ikke hvad det var, men det gør jeg nu.

Mulesing er et indgreb, hvor en stor hudfold ved fårets tarmåbning skæres af. Dette indgreb sker oftest uden bedøvelse og er derfor meget smertefuldt for fåret.

Mulesing bliver udført for at undgå flueangreb: dvs. for at undgå at fluer lægger æg i fårets hudfolder ved tarmåbningen, hvorved larver udklækkes og kan medføre store gener og infektioner hos fåret. Metoden er dog mest udbredt i Australien, hvor klimaet er meget varmt og folderne på fåret derved bliver fugtige og tiltrækker fluer. Hvor klimaet er tempereret, i f.eks. Sydamerika, er fåret ikke udsat for disse flueangreb.

Behøver jeg at sige, at jeg fremover altid vil tjekke, at det merinogarn jeg køber er non-mulesed eller mulesing free?

Jeg har lige færdiggjort den gule Sweater No. 6, som er strikket i Alpaca og mod min egen forventning endte det med ribkanter i stedet for icord og ærmer med modrate indtagninger i steder for ballon.

Den er blevet rigtig fin og skal nok sætte lidt kulør på den ellers ofte sortklædte dame.

Den nye forsyning garn, der lige er ankommet, er fra mohairgeder, som man forhåbentlig har sikret sig bliver behandlet ordentligt.

Jeg havde 3 nøgler af den gammelrosa mohair i kurven – fra en Sweater No. 6 til Poden – og det har jeg nu suppleret, så der kan blive til en PetitKnit Sunday mohair trøje. Også til Poden. Gammelrosa klæder desværre ikke en sølvræv som mig.

Garnet er fra Knitting for Olive. Jeg tror såmænd ikke, at det er bedre garn end så meget andet – men jeg er faldet for de enormt lækre farver deres garn findes i.

Halskanten og de første udtagninger er lavet, men jeg bliver ikke færdig på en uge denne gang og det er nok rigtig sundt for min pengepung 🙂

Jeg har købt garn og er startet på Sweater No. 6 fra My favourite things • Knitwear

Starten med vendestrik i nakken og samtidige raglan udtagninger voldte mig så mange problemer i aftes, at jeg først fik det rigtigt i femte forsøg.

Garnet – Puf fra Gepard Garn – og farven jeg har valgt, er den samme som i opskriften. Jeg kiggede på nettet, men den farve de forskellige webshops viser ligner bestemt ikke den på billedet. Jeg kørte ind til en forhandler i Aalborg og fandt heldigvis, at fotoet på opskriften er langt mere tro mod farven, og at den i virkeligheden er langt flottere med et fint farvespil som hos en vild kanin.

Puf fra Gepard Garn indeholder 70% bomuld, 25 % baby alpaca, 5% blød merino uld og er tosset lækkert.

Jeg må strikke ret stramt for jeg må altid en halv eller hel pind op i størrelse – også i dette tilfælde, så i stedet for pind 7 strikker jeg på pind 8. 7,5 havde været optimalt, men et besøg både hos Garnudsalg og hos den lille strikkedame i Hals gav ikke resultat. Måske findes 7,5 slet ikke. Turen var nu ikke forgæves for jeg fik vekslet et par ord med Liselotte i Garnudsalg og det er altid hyggeligt.

Det går med 8 og jeg har det sådan med trøjer og tøj i det hele taget… hellere lidt for stort end lidt for småt.

Foran ligger weekenden og den kommer helt sikkert til at indeholde mange stunder i skyggen på terrassen med strik, kaffe og lyden af Tour de france i baggrunden.

Strik har terapeutisk virkning, er der flere der har sagt.

Jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Det er afstressende at sidde og flytte masker fra den ene pind til den anden, rundt og rundt og samtidig se strikketøjet vokse.

Sunday sweateren er vokset i et – for mig – imponerende højt tempo.

Jeg er meget meget tilfreds med mit garnvalg. Den bliver præcis så rustik som jeg godt kan li’ det, men blød og lækker som kun alpaka kan være det. Jeg er ret sikker på, at det er en trøje, som jeg kommer til at bo i senere på året.

Da jeg strikkede meget – for 100 år og en madpakke siden – synes jeg at mindes at man altid strikkede delene hver for sig. Forstykke, bagstykke og ærmer og syede sammen bagefter. De nye opskrifter jeg har stiftet bekendskab med er næsten allesammen monteringsfri. Det er altså dejligt.

Sunday sweateren fra PetitKnit er ingen undtagelse. Når den er færdig skal der hæftes ender og halskanten skal bøjes om og sys fast. Thats it!

Nu vi er ved halskanten, så er den lavet bredere end opskriften siger. Bare ti masker, men for mig gør det en stor forskel. Jeg kan ikke fordrage at have noget så tæt på halsen. Det er lykkedes rigtig pænt for mig og jeg tror måske, at jeg er ved at have banket en del af rusten af mine strikkeskills.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave en mere. Måske i cardigan udgaven. Jeg har set den mest fantastiske okkerfarvede uld/mohair hos Knitting for Olive… der er masser af drømmeprojekter.

Det kan noget det strik.