-
Nu står den på restestrik
Nordkapp genseren er færdig, men desværre står resultatet ikke mål med arbejdsindsatsen.
Den er strikket i Mini Alpakka fra Sandnes og det falder bare ikke ret pænt i det mønsterstrikkede bærestykke. Når man ser hvor fint ‘Smart’ garnet – også fra Sandnes – har lagt sig på den lille Nancy genser jeg strikkede, så er det her en skuffelse.
Garnet er lækkert blødt og lunt, og trøjen vil – trods det rustikke look – blive flittigt brugt, men jeg er blevet en erfaring rigere og det bliver ikke den type garn, jeg køber til mit næste flerfarvede projekt.
Jeg har Mini Alpakka rester nok til en minicardigan til mormorkassen og det er første projekt i planen fremover… at få ryddet ud i de mange mange rester strikkekurven er fyldt med.
Igen er fyldt med.
-
Uperfekt
Jeg kan lige så godt sige det – den Nordkapp kofte bliver IKKE perfekt.
Cirka halvvejs i bærestykket kan jeg se, at den allerførste mønsterbort er skredet en maske og det, der skulle være en hvid zig-zak i det lysegrå er blevet… tja, lidt mindre zig-zagget.
Heldigvis ligger de to farver ret tæt på hinanden og når musikken spiller er der ikke et øje, der lægger mærke til det.
Jeg er med i sådan en strikkegruppe på facebook og der oplever jeg de fleste råde til at pille hele skidtet op og starte forfra ved den mindste fejl.
Sådan er jeg heldigvis ikke indrettet og jeg strikker ikke de mange omgange tilbage og starter forfra. Det gør jeg altså ikke. Den er hånd- og hjemmestrikket og bærer den præg af det, så lever jeg strålende med det…
Mange af mønsterpindene er med tre farver og det er langsommeligt arbejde skal jeg hilse og sige.
Men den vokser – det gør den da!
-
Det må stå sin prøve
Begge Nordkapp ærmer er strikket færdige og tiden var kommet til at beslutte hvorvidt det skulle ende i en cardigan eller en trøje.
Jeg har vovet pelsen… det bliver en cardigan med alle de monteringsudfordringer det giver.
Jeg strikker på pind 3, så det er et af de langtidsholdbare strikkeprojekter. Det er okay for tid har jeg – og trøjerne hober sig op i skabet så det er nok meget godt hylderne ikke bliver suppleret med flere for en stund.
Indimellem strikker jeg også til mormorkassen. Små rester af tynd uld forvandles til bloomers, rombere, bluser og trøjer. Små ting, som er hyggelige at sidde med og som rydder ud i lidt af alle de rester kurven bugner med.
Noget bliver brugt til gaver og andet gemt til den dag, jeg måske selv bliver mormor.
-
Nordkapp
Jeg har kastet min kærlighed på de norske klassikere som jeg synes kan noget – og købt garn til en Nordkapp kofte.
Opskriften er grundigt læst og det er ikke bare sådan lige. Der skal sys, klippes op, samles masker op ikke bare til knapstolper, men også til at dække klippekanten.
Jeg ved ikke, om jeg magter det.
I samme hæfte er en rundstrikket Nordkapp genser. Et mere overkommeligt monteringsprojekt.
Foreløbig er jeg gået i gang med ærmerne – de er nemlig strikket ens på begge modeller og så har jeg tid til at træffe en beslutning og åben eller lukket.
Garnet er Mini Alpakka fra Sandnes og strikket på pind 3, så det er ikke en beslutning jeg behøver at træffe i morgen.
Norske opskrifter – i hvert fald de klassiske – er strikket nedefra og efterlader et hul under ærmerne. I flg. vejledningen skal maskerne lukkes af, men er der nogen bedre måde at gøre det på? Jeg bøvler med at få sammensyningen pæn. Jeg har overvejet om jeg kunne sætte maskerne på en tråd i stedet for at lukke dem og så sy/lukke de åbne masker efterflg. med maskesting, men kan ikke gennemskue om det vil fungere… hvad tror du?
-
Nancy
Hvad har du lavet i weekenden, Mette?
Jeg har strikket en sweater!
Maskerne blev slået op i fredags og nu ligger den nyvasket og klar til at blive pakket ind. Det er en Nancy Sweater i str. 2 år, så det tog ikke lang tid.
Jeg havde 4 nøgler gråt Sandnes Smart garn, som jeg troede, at jeg skulle strikke sokker af. Det er så en disciplin jeg ikke helt mestre, så i stedet supplerede jeg med et nøgle i kit, blå og terracotta og så kunne der bliver en lille fin Nancy Sweater ud af det.
Håber den falder i god jord der, hvor den skal hen.
Opskriften kommer fra hæftet ‘Norske Ikoner – tema 51’. I samme hæfte er en Nordkapp cardigan som jeg er meget varm på til mig selv.
Den er strikket rundt og efterfølgende klippet op – en disciplin jeg heller ikke har prøvet siden jeg strikkede lusekofter til Eric for snart en menneskealder siden.
Mon jeg kan endnu?!?
-
Kristtjørn Sweateren
Så blev den færdig – Kristtjørn Sweateren – og skal jeg sige det selv, er den blevet ræddi ræddi pæn.
Designet er Hanne Rimmens og den er designet som ‘julesweater’, men i knap så julede farver synes jeg sagtens, at den kan bruges i februar også.
Det er første gang jeg prøver en af hendes opskrifter, men ikke sidste. Det er smukke moderniserede klassiske mønstre og opskriftsbeskrivelsen er nem og enkelt beskrevet.
Kristtjørn Sweateren er strikket i Léttlopi i farverne golden heather og white. Jeg har ændret en smule ved ribben. Jeg bøvler med at strikke 1r 1v rib pænt og tyr derfor ofte til en workaround, nemlig 2 r 1 v, som jeg synes er rigtig flot.
Intentionen var at lave rullekant i halsen, men da jeg prøvede den på lige inden halsribben kunne jeg sagtens strikke 4 cm rib uden den kradse uld kom for tæt på halsen. Så sådan blev det.
I opskriften er der strikket vendepinde i nakken for at gøre den højere, men det er jeg sprunget let og elegant over. Ikke fordi jeg ikke kan, men fordi det ikke var nødvendigt.
Nu har jeg strikket tre meget varme sweatre inden for kort tid – skal vi ikke sige, at jeg næste gang falder for noget mere indevenligt!?!
-
🤬 🤬 🤬
Italiensk opslag 🤬 Patent 🤬 September Hue 🤬 Masser af eder
Italiensk opslag efterfulgt af patent… det overgik mine strikke skills og uanset hvor mange gange jeg så opstartsguiden guiden, gik det i ged for mig.
Jeg skulle kun slå 56 masker op på pind 4,5 – det lignede noget der kunne passe en dukke – så enten et patent enormt elastisk eller også er der en fejl i opskriften.
Derudover har jeg læst mange steder, hvor svært det er, at samle en tabt maske op eller strikke baglæns i patent og hvis jeg endelig fik begyndt på den s**** hue, så skulle det aldrig undre mig, at jeg ville komme til at skulle starte forfra mere end engang.
Jeg forudså, at den ville blive færdig i vinteren ’25.
Løsningen: der blev valgt en anden hue. Originalt strikket i to tråde Sandnes Sunday, men jeg fik samme strikkefasthed med en tråd Sunday og to tråde mohair og er godt i gang.
Det er herfra ikke tilladt at forelske sig i patentstrik.
-
Sømandsbobler
Mens jeg venter på at forsyningen af islandsk garn bliver normaliseret strikker jeg til mormor- /gavekassen. ‘Nogen’ skal være farfar igen og denne gang satser jeg altså på en pige 🙂
Det er en Gorms Romber fra Knitting for Sif, jeg har på pindene og teknikken med sømandsboblerne er ny for mig.
Det er hyggeligt at sidde med de små ting, og på pind 3 er det heller ikke projekter, der bare flyver af pindene og slet ikke når hver 5. pind kræver koncentration.
Jeg ved godt det er hipt med børn i jordfarver, men jeg holder altså af børn i farver, så der er indkøbt både pink og petrol til romber, kjole og og tights.
Garnet er ‘super wash’ – ikke med min gode vilje – men hos nybagte forældre forestiller jeg mig ikke, at uldvask og liggetørring har høj prioritet og som strikker ville jeg da bliver ked af, at det blev engangs beklædning, som enten ikke blev brugt eller ødelagt i vask.
-
Årets første færdige projekt
885 gram Hyrdegarn forvandlet til en Sweater No. 9 på 8 dage 😬
Den er strikket i den største størrelse og med ekstra længde på både ærmer og krop. Bare fordi jeg ku’ og fordi jeg godt gad en sweater, som jeg kan ‘gemme’ mig i.
Det er det blevet.
Hyrdegarnet er tungt og tykt og huset har lugtet af vådt får siden jeg vaskede den i går og lagde den til tørre.
Jeg økonomiserede med monteringen og sørgede for at hæfte ender undervejs… jeg gider ikke den del af arbejdet og på denne måde havde jeg kun den sidst tråd på ribben, der skulle hæftes da jeg var færdig.
Næste projekt
I 2007 løb den danske krimi Forbrydelsen over skærmen i alle danske hjem og der var rigtig mange, der faldt for Sara Lunds stjerne sweater. Også jeg, selvom jeg på det tidspunkt havde mistet min strikke mojo. Jeg købte garn og opskrift, men gav op hen ad vejen. Jeg kan ikke døje strik, der sidder tæt på kroppen og det gjorde den her model. I hvert fald i den opskrift jeg havde købt.
Jeg har flyttet rundt med de 550 gram råhvid og 150 gram grå pladegarn siden og nu vil jeg prøve at lave noget af det…
-
Lykken er…
I går modtog jeg en lille pose lykke… garn fra Hjelholt’s Uldspinderi og der kom gang i pindene igen efter de et par dage har ligget uvirksomme hen.
Jeg kender ikke garnet, så hvordan det opfører sig efter vask, kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om endnu – men det er smukt og rustikt og ikke for de uldsarte – så er det sagt.
Den kategori tilhører jeg heldigvis ikke og glæder mig til at iføre mig det færdige resultat.
Sweater No.9 er strikket på pind 7, men på KnitPro Cubics, som er firkantede, føles pind 7 ikke for stor. De er fra P&P på Vejgaard Torv, hvor Poden arbejder – når hun nu ikke længere kan levere skønhedsprodukter, er garnbranchen ikke den værste hun kunne skifte til. Synes hendes mor.
Jeg har valgt at forkorte halsribben, for det er altså kun smukt med 14 cm rib når man har svanehals… den kategori tilhører jeg heller ikke og må konstatere at ‘åben’ halsudskæring klæder kategorien ‘kort hals, flankeret af basunkinder’ meget bedre.
(IKKE sponsoreret)
