Hvad jeg præcis ledte efter glemte jeg, for fundet af en kasse fyldt med billeder kom til at optage mig mere – som den slags har det med at gøre.

Kassen indeholdt blandt andet dette billede taget i Norge omkring byen Åndalsnes.

Genseren har jeg selv strikket. Garnet er hentet på Rauma Ullvarefabrik, som ligger tæt ved og opskriften er fra samme sted.

Jeg synes, at trøjen er ret fed – også her cirka 35 år senere – og det fik mig til at lede efter opskriften.

Jeg troede, at jeg havde en mappe et sted fyldt med 30-40 år gamle opskrifter, men må nok desværre indse, at den mappe var en af dem, der røg ud under sidste flytning.

Desværre.

Jeg kunne slemt godt tænke mig at strikke den igen, så i aftes sendte jeg billedet og en efterlysning til Rauma Ullvarefabrik og sørme om jeg ikke her til morgen fik svar med hilsen fra Hildegard og opskriften vedhæftet.

Jeg forestiller mig, at jeg kan overføre farver og mønsterborder til en lidt mere moderne sweater med rundstrikket bærestykke, så jeg slipper for opklipning og de tilsatte ærmer.

Hvis altså mine evner rækker til sådan en gennemgribende ændring.

Senere i dag kan jeg afhente et Finull farvekort i pakkeshoppen. Farverne skal udvælges og så må jeg se, om jeg kan finde ud af at give den en 2021 revival.

(Jeg har skrevet en del om Rauma og man kunne få den tanke, at jeg er sponsoreret – det er jeg IKKE. Jeg er bare så glad for at strikke i den norske uld og for at have fundet en dansk forhandler – i Norge handler man nemlig kun med Norge. Desværre)

Det er ikke længe siden, at jeg besluttede, at jeg ikke måtte købe mere garn før jeg havde brugt nogle af min mange rester.

Den beslutning blev lige kort sat på standby. Jeg havde brug for en cardigan til at have på over mine kjoler. Der er gult i mønstret på flere af mine sommerkjoler, så gul skulle den være. Det blev så ikke helt den gule jeg havde ønsket mig, men den blev alligevel ganske god.

Garnet er Finull fra Rauma. Jeg har strikket adskillige sweatre i den norske uld da jeg var yngre og vi besøgte min norske kærestes bedsteforældre i Åndalsnes, hvor fabrikken ligger og har sådan glædet mig over at se Rauma garnet hos en dansk forhandler.

Jeg har 96 gram garn til overs, så der er fluks slået op til en lille bitte cardigan og restestrik projektet er dermed tilbage på sporet. Indtil næste gang jeg lader mig friste!

Jeg har pålagt mig selv en restriktion… jeg må ikke købe mere garn! Ikke før jeg har brugt en del af de mange hele og halve nøgler, som garnkurven bugner med.

Det er ikke så svært at overholde, for det er lige straks for varmt til uld og så trækker strik til mig selv ikke så meget.

Foreløbig er har jeg strikket en lille bitte grå cardigan i perlerip af mini Alpakka resterne fra min Nancy kofte, en stribet sweater i diverse KFOmerino rester og en fin lille Seaside sweater i hvid med orange striber.

På pindene er en mini Anker cardigan i Lana Cotton fra Hjertegarn. Det havde jeg lidt mere af, så den er i str. 2-3 år.

Det er garn jeg på et tidspunkt har købt rørende billigt i P&P på Vejgaard Torv. Jeg husker ikke hvad det oprindeligt var indkøbt til, men nu kommer det i brug. Det er et blandingsgarn af 50% bomuld og 50% superwash uld – jeg tænker, at det vil falde i god jord hos småbørnsforældrene da det kan vaskes i maskinen.

Uld, der skal håndvaskes og liggetørre blev hurtigt valgt fra da Poden var lille og jeg tror ikke, at nutidens forældre har mere overskud til den slags end jeg havde.

Anker opskriften er fra Petit Knit. Jeg synes ribsegmentet er så fint og jeg har kigget på en Anker Cardigan My Size… når engang strikkekurven er lettet for en del af resterne.