-
Det er ikke mig
I december 2020 strikkede jeg Chunky Dahlia af Lene Holme Samsøe og har siden mit opslag herinde måtte yde en del support på opskriften – både i kommentarsporet og via min kontaktformular.
Flere har åbenbart troet, at det var mit design 😂
Jeg har nu lukket for kommentarer og i indlægget henvist til leknit, som har designet og skrevet opskriften.
Den opskrift voldte ikke mig problemer, men det er der andre, der gør.
Nogle opskrifter er bare helt unødigt kompliceret beskrevet.
Pt. er jeg i gang med en lille Solveig trøje og den er jeg begyndt forfra på tre gange fordi jeg ikke forstod beskrivelsen. Hulmønstret er ganske enkelt og jeg troede, at NU havde jeg styr på det. Alligvel lykkedes mig igen at lave en fejl i en af ‘blomsterne’. Det er der ikke en kat, der lægger mærke til, så jeg trævler ikke op for 4. gang.
Mit garn-købe-stop holder endnu og siden 6. februar er garnlageret reduceret med 8 hele nøgler.
Det er strikket endnu en Anker Cardigan My size – den 4. af slagsen. Denne gang i en lys meleret lilla. En helt ny farve i min garderobe, men jeg har et par småblomstrede kjoler, som vil passe så smukt under… og så har jeg set, at lilla bliver en af forårets farver.
Jeg er glad for modellen med ribbærestykket. Den sidder pænt og så er den strikkes i den slidstærke Rauma Finull, som jeg er ret vild med.
Når der engang åbnes for tilgangen til garnlageret, skal der en peacock cardigan på pindene til mig selv. I Sandnes Sunday og KFO silkmohair. Det er længe siden, at jeg har strikket noget med mohair til mig selv. Jeg drømmer lidt om at strikke i samme farve, som den lille cardigan jeg strikkede til Solveig… lys chinos grøn og fenniklefrø.
Opskriften er ikke til salg endnu. Heldigvis. Så bliver jeg ikke fristet over evne.
-
Mere strik
Sorgenfri Jakke fra Indiblomst strikket i Sandnes Sunday og Knitting for Olive Soft silk mohair.
En enkel og let forståelige opskrift. Ny teknik for mig var aflukningen med icord i vrang og dobbelt rillekanten ved knapstolperne, teknikker som giver en fin og fast kant.
Modellen findes også i en rigtig sød slå-om variant, men jeg synes det mest er til de helt små og ikke til en 1 årig, som denne er strikket til.
Af resterne har jeg strikket en Lillebjørn hue fra Knitting for Olive. Den er så fin, men jeg er lidt skeptisk over for pasformen på den model. Kilen i nakken virker lidt klodset synes jeg.
Teddy Pants’ene har været færdige længe, men manglede tryklåse og broderi. Også det har jeg fået klaret i weekenden.
Det er så sød en model, men skal jeg strikke dem igen bliver det med knaphuller og knapper ved skulderen.
Disse er strikket i Sandnes Sunday. Til de små modeller er det et lækkert garn, der findes i rigtig gode farver og selvom om det ikke er superwash behandlet kan det vaskes i maskinen – noget jeg tænker, at en nybagt mor med rigeligt om ørene vil sætte pris på.
På pindene er noget til mig selv – det første meget meget længe. Det er endnu en Anker Cardigan My size – den 4. af slagsen. Denne gang i en lys meleret lilla. En helt ny farve i min garderobe, men jeg har et par småblomstrede kjoler, som vil passe så smukt under… og så har jeg set at det bliver en af forårets farver.
Jeg er glad for modellen med rib bærestykket. Den sidder pænt og så kan den strikkes i Rauma Finull, som jeg er ret vild med.
Når den er færdig, er garnlageret nedbragt med 8 nøgler 🙂
-
Erantis og Peacock
Pindene gløder og stakken af mormorstrik vokser.
I dag fik jeg syet knapper i både Erantis og Peacock.
Erantis blonden forneden på den rosa trøje er så fin, men jeg skal også erkende, at det endnu ikke er lykkedes mig at strikke den uden fejl. Heller ikke denne gang. Når jeg strikker mønster sætter jeg omhyggeligt en maskemarkør mellem hver rapport – og alligevel fejler jeg.
Det skal ikke være en undskyldning, men jeg oplever også, at nogle strikkeopskrifter simpelthen er så bøvlet beskrevet, at det bestemt ikke gør det nemmere. Denne her designer er en af dem, der gør det sværere end det behøver at være.
På strikkelisten ligger også nogle af Knitting for Olives opskrifter, men også her skal jeg virkelig holde tungen lige i munden. De opskrifter er ikke for amatører.
Peacock trøjen er designet af Lene Holme Samsøe. Fint og nemt at gå til. Trøje og kyse er en fornyelse af dåbskjolen, som Solveig forhåbentlig skal bære i sensommeren.
Jeg har et par Teddy Pants liggende, som mangler tryklåse og broderi – og på pindene er en Sorgenfri jakke i Sandnes Sunday i lys chinos grøn og KFO Soft Silk Mohair – Fennikelfrø.
Solveig kommer ikke til at gå ned på strik.
-
Peacock
Da Nanna i sin tid skulle døbes efterlyste vi familiens dåbskjole, som var så gammel, at min far også var døbt i den. Min farmor kunne fortælle, at den var forsvundet hos en af mine kusiner og aldrig var dukket op igen.
Enden blev, at jeg selv syede en kjole, som både Nanna og min nieces datter Sofie efterfølgende er døbt i. Den er lavet i broderi anglaise og dertil har jeg syet den fineste lille kviltede satin vest og kyse.
Vest og kyse er nok en smule outdated – i hvert fald har jeg aftalt med Nanna, at vi fornyer kjolen med en lille strikket cardigan og kyse i et fint peacock mønster.
Jeg er i fuld gang selvom den først skal bruges i sensommeren. Mønstret er fra Lene Holm Samsø’s Børnestrik – mere kærlighed på pinde. Da jeg så den tænkte jeg, at det måske oversteg mine evner, men det er langt enklere end det ser ud.
Bogen indeholder de fineste mønsterstrikkede sweatre, cardigans, kjoler og bluser og jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer til at strikke mange af dem de kommende år.
Nu skal det ikke være baby-/børnestrik det hele. Der er også garn på vej til en trøje til mig selv. ‘Ruterdama’ hedder mønstret og garnet er Rauma Finull i den fineste melerede lilla farve, som vil passe smukt over mine blomstrede kjoler.
Men først bestillingsopgaven.
-
Hun kommer ikke til at fryse
Jeg har lææænge strikket småt – udnyttet alle rester til at strikke en trøje, en romber eller et par små bukser og det er efterhånden blevet til en anseelig bunke, som snart skal i brug.
Der er mere end vist på billedet og inden den unge dame er færdigbagt til sommer er jeg sikker på, at der kommer endnu mere til. Måske i lidt mere pigede farver eller i hvert fald i farver, som falder i Nannas smag.
Der er strik i den helt lille størrelse, men også noget hun kan passe, når hun bliver 1-2 år.
Det er skønt at skulle være mormor.
-
Dag 1, 2022
Det var en meget stille nytårsaften i Hals.
Om det er coronaen, der har lagt en dæmper på festlighederne eller om Halsboerne var taget udenbys, skal jeg ikke kunne sige, men før midnat var der ikke meget larm i byen.
Det betød, at hundene uden problemer kunne få tisset af inden det store midnatsbrag.
En rundtur i byen til morgen afslørede, at der trods alt havde været folk i byen.
Sidste år var alle mine vinduer smurt ind i barberskum og ovenpå sat wc-papir så huset på forunderligvis havde fået matterede ruder. I år slap jeg med tegnede tissemænd på alle ruder. Heldigvis med noget som umiddelbart lod sig tørre af.
Et er nytårsløjer, det har jeg ikke noget imod, men jeg så desværre også decideret hærværk. Belært af erfaring har jeg fjernet postkasse og andre løse genstande. En lille indsats, som sparer mig for mange ærgelser.
Dagen derpå skal bruges til stille nydning i selskab med de to franske. Jeg strikker ben på Selmas sovedragt, mens jeg ser Mare of Easttown på HBO Max – tosset god krimiserie med en fremragende Kate Winslet i hovedrollen.
Samtidig lakker juleferien mod enden. Det har været 12 skønne skønne fridage.
-
En blød og varm bamse
Der er ikke blevet strikket noget til mig selv denne vinter. Jeg er ikke rigtig faldet over noget jeg absolut ikke kunne undvære og i stedet er der gået ‘mormor’ strik i den.
Et lille Seaside sæt i restegarn er netop færdiggjort og et nyt lille projekt er på pindene.
Tidligere på året havde Yarnfreak ophørsudsalg på Rauma alpaca silk – en kvalitet jeg ikke kendte i forvejen, men til en pris langt under det normale købte jeg 5-6 nøgler i grå uden at have noget egentligt formål.
Garnkurven indeholdt også 3 nøgler grå Sandnes Baby Lanett og i går slog jeg op til en PetitKnit Bamsesweater i de to kvaliteter.
NØØØJ, det er lækkert – langt mere lækkert og blødt og fluffy end hvis det var strikket sammen med mohair.
Jeg skal have købt mig noget mere af den grå Sandnes Baby Lanett for der er rigelig alpaca silk til også at strikke en Ellen Cardigan i samme kvaliteter… måske med broderede daisy blomster.
Desværre forhandler Yarnfreak ikke længere Rauma alpaca silk og det er ikke lykkes mig at finde en anden dansk forhandler.
I Norge sender man ikke ud af landet, så jeg må se, om jeg kan finde en svensk shop, der vil handle med mig uden fragten koster lige så meget som garnet.
-
72 gram finull og andre rester
Jeg har ikke rørt Kelly genseren siden jeg opdagede at mine magic knots var gået op… overvejer om det er et tegn på, at jeg lige så godt kan trævle skidet op!?!
Det er ikke fordi pindene af den grund ligger inaktive hen. Jeg strikker små projekter af kurvens mange rester.
I går strikkede jeg en scrunchie efter Lærke Baggers vejledning. To tråde merino af en slags og en tråd mohair. Den er blevet lidt tyk og fast – det skal prøves igen for det er et sjovt resteprojekt og Nanna synes de er fede.
Jeg er anderledes tilfreds med et andet lille resteprojekt – Overvintring Mini, str. 3 mdr. som har kostet bare 72 gram af min mange Finull rester. Opskriften, som er lavet af norske Aftenstrikk, går fra nyfødt til str. 2 år, så der er masser af muligheder for at få brugt flere rester.
Til morgen er der slået op til et Seaside sæt – også i rester – mens jeg overvejer, hvad jeg skal gøre ved den Kelly Genser.
-
Kelly genser med split og udfordringer
Det er længe siden jeg har haft gang i samme strikketøj så længe. Jeg kæmper lidt med de tykke pinde – 6mm – de gør mine hænder trætte og det flyder slet ikke for mig.
Jeg har netop sat masker af til ærmer og opdager, så at mine magic knots ikke holder i det her garn 😩
De fungerer så fint i finullen og så tænkte jeg, at Peer Gynt også er ren norsk uld, så det må kunne du.
Det gør det så ikke.
Jeg trævler ikke op.
Jeg gør i stedet noget desperat for at forhindre de tre løsnede knuder i at ødelægge mit bærestykke. Hvad, ved jeg ikke ikke endnu, men jeg skal nok finde på noget.
-
Det var den pause
6 dages pause var hvad hænder og skuldre fik – så må det også være restitution nok!
Mine mange strikkeplaner hober sig op sammen med det garn jeg køber til. Også i dag har jeg handlet. På tilbud, så det kunne jeg ikke modstå.
Der er ikke dukket nyt op i mit strikkefeed. som jeg bare MÅ strikke til mig selv, så alle planer er mindre projekter, til hjemmet, til gaver eller til mormorkassen. Mine – både store og små – projekter bliver færdige, så jeg må godt købe garn… er min undskyldning overfor mig selv.
Da vi var i Tversted købte jeg lidt Isager Highland Wool, som et supplement til noget, jeg havde i forvejen og i dag har jeg taget hul på en lille bitte cardigan med tilhørende bukser. Jeg skeler til strikkeopskriftens modelopbygning, men har min egen ide om, hvordan det færdige resultat skal se ud.
Det er et nemt lille projekt, som hurtigt kan være færdigt og så fik jeg brugt det ene nøgle Highland Woll, som ellers bare lå til ingen verdens nytte.
