-
Last Christmas
En evergreen og ganske rammende for dette års november/december…
Julekassen er fundet frem og på søndag forvandles huset til et orgie i gran og glimmer… mens vi skråler med
Last Christmas I gave you my heart
But the very next day you gave it away
This year
To save me from tears
I’ll give it to someone special.I guess I was a shoulder to cry on
A face on a lover with a fire in his heart
A man under cover but you tore me apart
Now I’ve found a real love you’ll never fool me again. -
Dødsyg november
Altså medmindre man er forelsket eller på anden vis momentant sindssyg er der f****** ikke meget positivt at sige om november.
Grå, mørk og fuld af hverdage. Ingen fester. Ingen fridage. Ren rutine.
Det er ikke underligt, at der florerer ekstra mange depressioner på denne tid af året. Jeg hører til de heldige, der kan forlade jobbet kl. 15 og dermed nå ud, mens der er bare en lille smule lys. Og det gjorde vi. Ninjaen og jeg. Vi slog et sving ind i skoven. Den er der sørme heller ikke meget positivt at sige om lige nu.
Sidste år var der fuld knald på november. Min far var indlagt på hospitalet og udover alle de praktiske gøremål, der var i den forbindelse, var der en masse følelsesballade i mit eget liv. Altsammen noget jeg gerne havde undværet.
Vi er ude på den anden side og årets november har blot været grå, mørk og fuld af hverdage.
For min skyld kan vi godt spole tiden frem til 1. december og den dejlige julemåned med lys, fester, et drys sne, god mad, familie tamtam og masser af alt det hyggelige, der følger med.
-
Fandens til rend
Bent stak hovedet ud og skændte på mig… han havde gæster til brunch og de kunne squ ikke koncentrere sig om at tale sammen med mig rendende forbi vinduerne både foran og bag huset (:
Jeg har været flittig. I haven. Ryddet op og smidt væk. Rendt frem og tilbage. Kørt til og fra med trillebøren og altså åbenbart været noget forstyrrende (:
Jeg skal have fundet en stor spand med låg til vildtfuglefodret… jeg tog nemlig en mus på fersk gerning nede i posen. De må bo ude i skuret, spise det der falder på jorden men her stopper gæstfriheden så også. Kan vi ikke blive enige om den aftale, så må jeg tage drastiske midler i brug. Nu er de advaret.
Både Ninjaen og jeg har inviteret gæster i aften. Der skal laves mad i mit køkken, drikkes vin, gnaves kødben og måske… hvem ved!
God november lørdag.
-
Mere tåge
Jeg drømmer om storm, sne, frost… alt andet end den tåge, der har ligget over Nordjylland nærmest konstant den sidste uges tid og som iflg. vejrmanden i mit tv, har tænkt sig at forsætte et stykke ind i næste uge. I hate it.
Jeg ville ha’ været ved stranden, men det er der ikke meget sjov ved, når sigtbarheden kun er omkring 5 meter (cirka). Det blev i stedet til en tur på det militæreareal ved Hvorup Kaserne sammen med et par firbenede legekammerater.
“En” synes, det er temmelig letsindigt, at bevæge sig rundt derovre… men jeg tænker, at krigen er sat på standby på søndage og at Hammerbakker er mere risikofyldt med en flok skydegale jægere i området (hvis det da fortsat er jagttid).
-
Lykken kommer til den, der smiler
Lige bortset fra mit temmelig klodsede stunt i går, så synes jeg dæleme, jeg har temmelig meget medvind i livet. Lige nu. Og på mange måder. Det er helt privat… men lad mig bare sige, at jeg smiler rigtig meget i øjeblikket. Også mere end jeg plejer.
Lørdagen startede langsomt. Med søvn helt frem til det blev lyst, kaffe, varme rundstykker og morgen tv. Det blev til timers morgenhygge før jeg måtte ud af døren. Jeg have en aftale om at hente min mor, så vi sammen kunne besøge den gamle Hr. Nielsen på Dronninglund Sygehus. Det var det lækreste vejr, så vi smed en poncho over ham og travede en tur i byen. Jeg havde kameraet med og fangede de to i efterårssolen.
Det er snart 8 uger siden han fik den blodprop i hjernen, der lammede hans højre side. Meget er sket siden. Han kæmper fortsat en sej kamp med genoptræningen og selvom det går langsomt, så er der hele tiden fremgang at spore.
Humøret er højt og det er en fornøjelse at besøge ham. Han er positiv overfor det meste og kun indimellem gi’r han udtryk for, at vi er heldige, at vi kan tage hjem. De er begyndt at tale om, at han kan komme hjem på weekend og det håber jeg, meget snart kan blive virkelighed.
-
Tirsdags takeaway
Det blev en novembertirsdag hvor
- jeg blev inviteret på Mortens And
- en Kvickly medarbejder fik mig helt op i det røde felt
- Poden igen er 37,5 grader
- jeg fik råbt RØV mere end en gang
- jeg fik bekræftet, at det er forskellighed, der gør os spændende for hinanden
- vi fik udsigt til en rigtig spændende søndag
- jeg fik besøgt min far og transporteret min mor
og så dagens kloge ord: At give slip – er ikke det samme som at miste grebet.!
-
Feberramt
Poden ligger under dynen på 3. døgn. Morgenens temperatur lød på 38,8, så der måtte ringes afbud til skolen.
Jeg tvivler på hun kommer af sted i morgen heller, men udover 10 fraværsdage efter sin operation er det hendes eneste forsømmelse fra skolen, så jeg tror det går.
Billedet herunder er altså fra i dag… jeg ved ikke, hvad de valmuer har gang i… måske har de også fået feber.
Og mig der lige har købt ny jylepynt 😕
-
Novemberdage