Solen skinner fortsat, men fra morgenstunden truede de i vejrudsigten med udbredt regn over middag.

Vi var ikke sene til at gribe gummistøvler og halsbånd – og køre til stranden for at nyde en time i den kolde klare morgen.

Ingen af vinterferiens mange sommerhusgæster var oppe så tidligt, så vi havde stranden ganske for os selv. Præcis som vi bedst kan li’ det.

Da vi kom hjem fra stranden havde vi fået and i haven. Jeg har spurgt mig rundt og der er en vis enigned om, at der er tale om en ung moskusand.

Lillebror – uden halsbånd/snor –  opdagede den først. Det kunne nemt være endt i noget nak og æd, men heldigvis er han lidt en kryster, så han holdt sig på behørig afstand.

Jeg kunne komme forholdsvis tæt på, så den var næppe ‘vild’.

Den mæskede sig lidt i mine visne stauder inden den lettede og satte krus mod fjorden.

• • •

Jeg har, som tidligere nævnt, en travl søndag foran mig, så i dag skal jeg lave ingenting udover at besøge de gamle i Fjordgade.

Og koge hvidkål.

Aftensmaden står nemlig på mormormad… frikadeller og stuvet hvidkål.

Ét blink med øjnene og så er det lørdag… igen!

Den sidste uge har været af den slags, hvor kalenderen har været fyldt med aftaler/opgaver både på jobbet og privat og tiden er fløjet af sted. Jeg har det stramt med dage, hvor der ikke er plads til genopladning af batterierne.

Weekenden er derfor en, hvor jeg trækker stikket og der står ‘mig‘ på min kalender.

Jeg trænger.

Yr.no lovede, at vejret ville blive fantastisk – sol og blæst fra vest – og det trak pelsdyret og undertegnede mod Vesterhavet allerede inden solen stod op.

De fik helt ret – vi så solen stå op på en klar himmel og mærkede blæsten piske havet til skum.

Landskabet er råt ved vestkysten. Fladt og forblæst, men også særdeles fascinerende.

Vi kørte omkring Svinkløv og så resterne af det fine gamle badehotel.

Det eneste, der er tilbage er et mindre anneks og ishytten – resten ligger i ruiner på en brandtomt og kun en enkelt liggestol, en bænk og et bord vidner om, at her lå engang et af de gamle fine badehoteller.

Lidt nordpå ligger Slettestrand, hvor man stadig trækker fiskerbådene op på land. Det er ikke her man møder ‘Gutterne på kutterne’ i deres blå både. På Slettestrand er bådene hvide og der sikkert en mening med den forskellighed… måske noget genkendelse på havet: “Nåååå, der er en af dem fra Slettestrand!!“. Eller noget.

Vi er forblæste og kolde.

Lillebror er kravlet i kurven og tager sig en velfortjent eftermiddagslur.

Jeg tænker, at jeg skal have et bad og en kop kaffe før jeg kaster mig over resten af lørdagen som indeholder både en middagsaftale og en biftur… jeg magter nemlig ikke genudsendelser og Knæk Cancer indsamlingshow.