Jeg husker ikke at have bestilt telefonvækning til klokken meget tidligt lørdag morgen. Det måtte være en fejl. Ingen kan ville mig noget vigtigt SÅ tidligt. Desuden lå den nede i køkkenet. Så jeg lod den ringe.

5 minutter senere blev en nøgle stukket i hoveddøren og poden trampede op ad trapperne – og så kunne jeg nok regne ud, hvem der havde ringet.

Der fulgte en lang historie om noget knallertkørekortundervisning med start kl. 9, om en venindes mor, som har bil og havde lovet at køre dem, men som havde været i byen fredag aften og  vist havde “glemt” at komme hjem, om en bus der først kører kl. 10, om en far der ikke troede på det faktum og om en pc der ikke virkede, så han kunne overbevises.

Derfor stod hun ved fodenden af min seng, i gang med at tænde min pc. Efter at have konstateret, at den var god nok – den offentlige transport mod Hals starter først kl. 10 – måtte jeg op og ringe til underviseren. Han lød lige så vantro, men heldigvis lød han også som om, at det kunne der findes ud af, når bare pigerne kom så hurtige de kunne.

Jeg kunne lige så godt blive oppe og derfor er jeg snart klar til at tage turen ind mod Aalborg. Jeg havde tænkt mig, at besøge byens nye indkøbsmekka Friis – selvom jeg kan have lidt svært ved at se, hvad de bidrager med af nyt – så vidt jeg kan se på butikslisten er det næsten udelukkende butikker vi i forvejen har i byen. Fordelen er selvfølgelig, at man kan gå indendørs og på sådan en tåget små våd lørdag som denne, er det selvfølgelig heller ikke en mulighed man skal kimse ad.