• Et øjeblik...

    Pizza to go og to på 22

    Jeg ved godt at jeg havde lukket for boks 1, men den her lille historie SKAL I altså have.

    Kl. 18 fredag aften sidder mellem 350 og 400 festklæde mennesker klar ved bordene i firmaets kantine. Aftenen bliver indledt med taler og præmieoverrækkelse til vinderne af eftermiddagens konkurrencer, som var googlequiz, skattejagt, humanfussball og pudekamp.

    Så langt så godt…

    Efter en halv time meddeler værtsdirektøren i Aalborg, at han havde en god og en dårlig nyhed.

    Den gode var at vi FIK mad. Den dårlige at han ikke vidste hvornår.

    Hvad der præcis er gået galt var der mange mange gisninger om i løbet af aftenen… fra at firmaet der skulle levere maden havde glemt os og til at firmaet selv har klokket i det.

    Uanset fik vi ingen mad!

    Der blev tænkt alternativt og i løbet af en times tid begyndte det at strømme ind med pizza og sandwich fra samtlige byens fastfood leverandører. Pizza budene kørte i pendulfart og i løbet af et par timer var alle bespist.

    Sikke en fadæse!!!

    Nåmen bortset fra den lille detalje var det en skøn fest. Omgivet af underholdende ungersvende, der svingede mine gamle danseben, sørgede for kulørte drinks, skaffede plads på 1. række til Eran DD og til sidst bar mig ud i en ventende Polo og  til en forbløffet Pode.

    Nu skal jeg lige have lidt morgenmad, et bad og så er vi klar til bryllup.

    God lørdag til dig derude 🙂

  • Et øjeblik...

    Fotomarathon 2012

    Ud i det blå
    I toget er tiden min…
    I balance
    Under vand

    er de 4 første emner i årets Fotomarathon.

    Jeg havde besluttet – hvis vejret ellers lovede godt fra morgenstunden – at jeg ville deltage i år. Vejret lovede godt, men jeg havde ikke lige taget med i planerne, at jeg ville blive “lokket i fordærv” fredag aften/nat.

    Lørdag morgen var det derfor ikke hverken 24 eller 12 timers fotografering jeg havde lyst til…

    Alligevel tog Ninjaen og jeg ind til Nordkraft og starten kl. 11.00… men fortrød… i stedet gik vi en tur på havnen, snakkede med et par af deltagerne i aktion og gik selv og skød lidt billeder af graffitien og resterne af de gamle havnebygninger, som snart er væk.

    Næste år deltager jeg. Basta.

  • Et øjeblik...

    One to go

    Vi fik udnyttet første ferieuges vidunderlige sommervejr max.

    Ærgelse over morgenens torden og den trommende regn på loftvinduerne er derfor ikke eksisterende.

    Faktisk tværtimod.

    Jeg nyder, at temperaturen er faldet og jeg har sovet bedre end længe.

    Og så er det jo en fryd at ligge og gasse sig under dynen, mens højdepunkterne fra OL’s åbningsceremoni løber over skærmen, der bliver skramlet med kopper nedenunder og duften af kaffe begynder at brede sig.

    Fik jeg sagt, at jeg fortsat holder ferie?

    Det gjorde jeg vist 🙂

    PS: Jeg synes nok den åbningsceremoni kunne fortjene lidt mere smil og begejstring end den engelske kongefamilie kunne mønstre… for pokker en flok stivstikkere!

  • Et øjeblik...

    Weekend gæster

    Ejstrup strand lagde legeplads til de her to røde kæmper.

    Jeg har fået weekend gæster og for at de to ikke skulle vælte hele huset blev de smidt i Poloen og kørt til stranden, så kunne de løbe energien af sig her og ikke i min lille stue.

    Det virkede. Og nu er Rolf og Leth akkompagneret af højlydt snorken (:

  • Et øjeblik...

    Når glansen går af Sankt Gertrud

    Hvis Deres hund fælder, skal De blot dyppe den i fernis, siger Garfield.

    Det er lige før det er nødvendigt. Ninjaen er for alvor ved at smide vinterpelsen. Det ses på gulvet. Og på tæpper. Overalt.

    Hun fik en ordentlig tur med strigle og furminator og så håber jeg, at der kan gå to dage mellem støvsugeren findes frem.

    Glansen var også gået af de par piger, jeg kørte til Hjallerup Marked i aftes med telt, dyner og en ramme øl. Der blev ringet til morgen: “Mooooor, gider du komme og hente os…”.

    Det havde øsregnet hele natten, så de var våde, kolde og trætte. Men det forhindrer ikke, at de tager afsted igen senere i dag… når de har fået varmen, et bad og et par timer søvn!

    Jeg holder klogeligt min mund..!

    Smukke Arabella… løse hår eller ej!

  • Et øjeblik...

    Politisk korrekthed

    Vi har taget diskussionen i familien engang for mange år siden (og jeg skal hilse, at sige det bragte sindene i kog)… og i formiddag dukkede dilemmaet op i Mads & Monopolet: må man sige “neger“?

    Når jeg bruger ordet “neger” – og det gør jeg – så har det absolut ikke hverken negative eller nedsættende undertoner… det er (for mig) blot en neutral beskrivelse af en person med negroide træk og et ord jeg bruger, når sort er for bredt… jeg mener, en inder er jo også sort/farvet/af anden etnisk herskomst eller hvad den politisk korrekte betegnelse nu er!

    Jeg ved det løber nogen koldt ned ad ryggen, når de hører ordet… men hvad synes du?

    man sige “neger”?

    Nå ja… og så må man forresten heller ikke længere sige “arbejdsløs” – nej, nu er man “ledig”, som om det er finere! “Fyret” bliver man heller ikke… man bliver “opsagt” eller “fritstillet”.

    Uanset hvad fanden man kalder det, så står man squ da uden arbejde.

    Jeg er nok bare blevet gammel!

  • Et øjeblik...

    Kunsten at være lykkelig…

    Kunsten at være lykkelig, består i at gøre sine glæder enkle…

    Både Peter Plys og kineserne er krediteret for ovennævnte citat. Ninjaen er græsk katolsk… i hendes tilfælde holder citatet hele vejen. Uanset.

    En tom strand, noget vand, en tennisbold og et par hænder, der gider kaste… enkelt og nok til at gøre hende lykkelig.

    Vi var helt derude på kanten, hvor mobilen jævnligt advarede om manglende signal. Skagboen, Ninjaen og jeg.

    Vi gik de 6 km mellem Ejstrup og Tranum. Og tilbage. Et par herlige timer i dejligt solskin, hvor vi fik vendt verdenssituationen. Både den store og den lille.

    En skøn lørdag i det dejligeste selskab… og den er ikke slut endnu!