• Et øjeblik...

    Jeg skal vist snart…

    Om lidt skal jeg dyrke pesto i haven… basilikum, persille, hvidløg, pinjekerne og parmesan. Eller noget.

    Man kan vel godt selv dyrke hvidløg? Eller hører de til under varmere himmelstrøg?

    Min niece, husets tidligere beboer, dyrkede tomater op af carporten, et lunt hjørne med fuld sol og jeg tænker, at i en have, der ligger gerade mod syd er det muligt at dyrke mange gode ting.

    Mein gott, der bliver noget at tage sig til, når det bliver sommer. Jeg kom fra 36 kvm græs… nu har jeg 660 kvm. Det er ikke nogen avanceret have med store bede. Mest græs der skal slås. Og æbletræ. Men aligeveller.

  • Et øjeblik...

    En glædesdans

    Man burde egentlig danse en lille glædesdans… solen tittede nemlig frem lige inden den gik ned og gav også et kig til den blå himmel… en kærkommen afveksling til det tunge grå ælte verden har budt på de seneste dage.

    IMG_0521-Edit

    Ude i træerne ventede småfuglene på mad. Det er sjovt, når man går langs Langbrokrovej, er man ikke i tvivl om, hvornår man passerer min have selvom man ikke kan se den. Der er et leben af småfugle i og omkring haven. Hvad skal der nu blive af dem, når vi ikke fodre længere?

    Mit foderhus bliver smidt til skrot når vi rejser herfra. Det har været flittigt brugt, men 5 vintre har taget hårdt på både træ og maling. Jeg havde håbet, at den ældre mand, der har lavet det kunne levere et nyt, men han er død. Desværre. Og hvor finder man lige så fint et hus igen?

    Jeg gider ikke pakke en eneste kasse eller rydde en eneste skuffe i dag. Poden og jeg tog et ordentlig ryk i går og jeg er bare SÅ træt.

    Jeg vil lave noget god mad, se en god film, lammetæve bedstevennen i Quiz Battle… og bare tænke på noget helt andet end flytning!

    God onsdag aften til dig!

  • Et øjeblik...

    Vintergæster

    Der er flere, der nyder godt af, at vi fodrer havens fugle… og hvis ellers bare de lover, at de bliver boende ude i skuret får de lov at være i fred.

  • Et øjeblik...

    Små og store planer

    Fuglebogen siger, at dette er en “spætmejse”. Den er ikke set på foderbrættet før. Måske er det den nye foder, der har tiltrukket den.

    Solen har skinnet fra en næsten skyfri himmel hele dagen og eftermiddagsturen ned af markvejen var en sand lise efter en lang dag på jobbet.

    Jeg havde god tid for verdens sødeste Pode havde støvsuget, vasket gulv og ordnet det praktiske, så da jeg som hjem fra job, var eftermiddagen til ‘fri leg’.

    Jeg går og tumler med lidt større planer, som indbefatter at rykke teltpælene op og flytte tættere på det hav, som jeg er så glad for. Ikke helt ud på kanten, men i gåafstand faktisk. Intet er sikkert endnu… men jeg krydser fingre for, at tingene falder ud til min fordel.

    Meget mere om det senere.

    Håber jeg.

  • Et øjeblik...

    Alsidig biks

    Hjallerup Maskinforretning forhandler andre mærker end Massey Ferguson. Faktisk er der snart ikke det, man ikke kan hente i den biks. Altså udover traktorer og mejetærskere.

    De er stærke i hesteartikler, arbejdstøj, dyrefoder, værktøj, haveredskaber… you name it og maskinforretningen har det.

    Det er her jeg henter vinterens ragsokker i 100% uld (og landmandsstørrelse) til nærmest ingen penge… og her jeg i dag købte vildtfuglefoder og faldt over 120 opvasketabs til kr. 119,-.

    Jeg tror såmænd ikke engang Netto kan være med her.

    Foderhuset er fundet frem, der er adgang til vand og de første småfugle har allerede fundet ud af at varmestuen er åbnet (:

    Bon appetit!

  • Et øjeblik...

    Sol sol sol

    Det ser umiskendeligt sommeragtigt ud derude… og det samme gør vejrudsigten.

    Haven er grøn… og vild. Meget vild. Men med den vejrudsigt og to fridage bør jeg vel kunne overkomme, at få trimmet græs og hæk på de sølle 36 kvm min lille matrikel består af.

    Måske kan jeg også nå Ikea inden 18. Vi skal have ny parasol… og så har de forresten dobbelt op på sengetøj.

    Til morgen fik jeg den sms, jeg drømte om den anden nat… men i modsætnings til drømmens var den fuldstændig blottet for varme… den kunne jeg godt have undværet. Men skid nu hul i det, der er heldigvis andre fisk i vandet!

    Kiss and Goodbye…

  • Et øjeblik...

    Hvad byder du uventede gæster

    Jeg er ikke ret vild med uventede gæster… og slet ikke når en fagmand mener, at det er en rotteunge, der titter op af et hul i min terrasse… den er ganranteret familiesammenført også… UDEN at have spurgt om tilladelse!

    Her bliver ikke budt på kaffe, men tilgengæld på rottegift!

    Og så har jeg hørt i min øresnegl, at man faktisk også er forpligtet til at underrette kommunens rottefænger.

    Det må jeg vel hellere så.

  • Et øjeblik...

    Halvvejs i ferien

    Jeg granskede længe min hukommelse for at finde et eller andet klogt varsel, der kunne sige noget smart, når en tudse okkuperer ens græsslåmaskine… gerne noget, der inkluderede en advarsel mod at slå græs. Jeg fandt ikke noget. Desværre.

    Hr. Tudse – stor og væmmelig – måtte lempes et andet sted hen. Og græsset blev slået.

    Poden er smertestillet, har fået “morgenmad” på sengen og ligger nu og venter på at førstnævnte virker. Hun bliver desværre temmelig sløv af de piller hun får. Tilgengæld er de effektive mod de smerter, der er uundgålige efter en operation og det må trods alt være det vigtigste.

    Hun tager det nu i stiv arm. Det hele. Lige bortset fra når hun skal i bad, får bandagen af og kan se operationsstedet… det ser pænt ud, sårene er dækket af brun plaster men alligevel er synet nok til næsten at sende hende til tælling 😉