• Hals

    Udeliv

    Vi har været ude hele dagen. I haven, ved stranden, på genbrugspladsen. Der er kantet græsplæne, luget skvalderkål, plantet krydderurter, vasket tøjdyr, drukket kaffe… sidstnævnte i rigelige mængder.

    IMG_5803

    Sådan nogle dage gider jeg godt mange flere af. Ikke for koldt og ikke for varmt, bare lige tilpas.

    Udendørslivet passer også Lillebror fint. Han følger interesseret med i havearbejdet og mener afgjort, at både kost og plæneklipper er noget, der skal DØØØ…

    IMG_5823

    Heldigvis er han ikke sådan en, der graver huller, så haven bærer som sådan ikke præg af, at her bor en stor hund… egentlig mere af, at hende der bor i huset ikke har en pind begreb om have. Men selvom den visse steder er lidt ‘vild’, så gør hun faktisk sit bedste. Og mere kan man ikke forlange af nogen.

    siesta

    Fridagen har været rigtig god for mine slunkne batterier og selvom fredag bliver til den travle side og med mere selskabelighed end jeg er tilpas med, så tænker jeg, at jeg overlever.

  • I haven

    Fint besøg i haven

    Heldigvis kender Poden mig ganske godt, så da jeg i dag smed telefonen midt i en samtale, greb kameraet og styrtede ud i haven, tænker jeg, at hun sikkert blot har rystet opgivende på hovedet.

    (rent faktisk synes jeg, at det er temmelig ubehøvlet, at afbryde en samtale fordi nogen/noget andet er mere interessant… folk med ‘banke på’ funktion på mobilen skulle have et spark over skinnebenet!)

    IMG_5662

    Grunden til den hurtige afbrydelse var, at Lillebror var i haven og det samme var Hr. Pindsvin, som niflede under æbletræet… de havde ikke opdaget hinanden, hvilket jeg tænker var meget godt.

    Det store dyr blev hurtigt gennet ind og jeg fik så lejlighed til at studere det lille dyr gennem kameralinsen. Det er første gang, at jeg har set et pindsvin i haven, så jeg var lidt begejstret over at kunne ligge i græsset med kameraet… mens det på sin side vist også studerede mig.

    IMG_5648

    Ærgerligt, at jeg ikke havde fået slået græs.

    IMG_5661

  • I haven

    Det pibler op derude

    Ramsløg, hyacinter, citronmelisse, rabarber, mynte… det pibler op alle steder i haven.

    Jeg har brugt lidt af formiddagen på at rydde op derude: klippet buske, pillet ukrudt, fjernet både hundelorte og knoglerester samt ryddet ud i gamle potter og andet rod, der havde hobet sig op i vinter.

    Naboen slog græs… jeg synes måske, at det er liiidt tidligt. Græsset skulle gerne have lidt magt over mosset før jeg kører plæneklipperen frem.

    IMG_5503

    Fuglene bygger rede og har meget fornøjelse af, at Lillebror i øjeblikket smider vinterpelsen. Jeg har samlet pels og stukket det ind i æbletræets huller og kan nu se de flittige småfugle hente foringsmateriale til deres reder.

    Næste stop er genbrugspladsen.

    Hav en dejlig lørdag.

  • Et øjeblik...

    Endelig noget, der mindede om en sommerdag

    Der var varmt nok til en tur ved stranden til aften blot iført hættetrøje. Det er første gang i år. Og vi nød det.

    Det mildere vejr har også betydet, at der er gang i havens planter. Højbedene bugner med krydderurter, jordbær og blomster. Jeg kan ikke helt huske, hvad disse hvide skønheder hedder, men smukke er de.

    IMG_1027

    Aktivitesniveauet var højt i formiddag. Første time af Mads og Monopolet foregik i sofaen, men så tog pokker ved mig, og med Albæk, Heick og Kopernikus i ørene i fik jeg slået græs, trimmet kanter og sat lampe op i skuret.

    Eftermiddagen blev tilbragt hos de gamle. Selv om jeg udmærket ved, at vi IKKE skal diskutere politik, så fik min far mig alligevel provokeret. Vi ligger milevidt fra hinanden politisk og han kan få mig helt op i det røde felt… jeg har kendt ham hele mit liv og jeg burde være klogere. Næste gang lader jeg mig ikke tirre 🙂

    Søndag tegner smukt. Mellem 7 og 8 i morgen tidlig er vandstanden ved Hals lav og jeg regner med, at vi tager den store tur helt ud til tvillingefyret. Jeg trænger i den grad til at få rystet en travl uge af mig inden vi går i krig med den næste.

    Vi er flyttet, men mangler at komme på plads, hvilket nok er den største opgave. Sidst i den kommende uge tror jeg vi er tilbage til noget, der ligner en dagligdag. Måske.

  • Et øjeblik...

    Pinsestart

    Pinsen er indledt med havearbejde. Det bliver hindbær, høstanemoner, stjerneskærm og ramsløg, der kommer til at fylde den tomme plads bagerst i haven.

    Der er plantet, vandet og krydses nu fingre for, at planterne vokser og spreder sig og bedet bliver smukt.

    Her kunne jeg godt supplere med en længere historie om indkøb af alt for mange ramsløg og en sur gimpe hos planteskolen, som ikke ville tage de overskydende planter retur. Men jeg vil nøjes med at fortælle, at jeg trods modvilligheden endte med at få en tilgodeseddel og at jeg, når den er brugt senere på sommeren, agter at lægge min handel et andet sted fremover.

    Ellers er pinsen fyldt ud med fotografering og selskabelighed.

    I morgen løber årets karneval af stablen og som altid, vil jeg være at finde midt på Limfjordsbroen i ført kamera – så husk at smile, hvis du ser mig 🙂

    Og ha’ så en god pinse!

  • Et øjeblik...

    Havearbejde og undervognskontrol

    Jeg er skide tilfreds med weekendens indsats i haven. ‘Kompost’ bunken er fjernet og afhentet af en god ven/nabo/kollega med trailer.

    Nu har jeg så et bart hjørne, som der skal puttes noget i.

    Jeg kunne dyrke kartofler, plante buske eller lave staudebed!?!

    Det sidder jeg inde i sofaen og overvejer, mens jeg forsøger at komme ovenpå efter mandagens kontrol på gynækologisk.

    De pil-roder-rager, som min makker udtrykker det, når nogen har fucked deres pc op… her er det bare i mine indre organer det foregår og det er både ubehageligt og smertefuldt.

    Men også betryggende.

    Det er kun en måned siden sidst, men ved den undersøgelse mente ‘Katrine’, at der var yderligere fortykkelse af slimhinden og ville derfor gerne se mig igen. Heldigvis så alt fredeligt ud ved gårsdagens kontrol, så der er ingen grund til bekymring.

    Hun synes dog vi skal ses igen allerede om en måned… og så gør vi det. Når hun insisterer!

  • Et øjeblik...

    Klap dig selv på skulderen

    IMG_0294

    Inde og ude. Oppe og nede.

    Jeg har været stort set over alt med kost, spand, vand, sæbe og haveredskaber.

    Der er vasket sengetøj og lagt rent på sengen. Snavsetøjskurven er tom og der er gjort rent i hele huset.

    4 fyldte sække med haveaffald står klar til morgenens afhentning. Jeg forsøger fortsat, at få has på haveaffaldsbunken i bunden af haven. Havde jeg nu haft en trailer, havde det været nemt, men jeg er henvist til at putte i sække til afhentning. Det betyder også, at store grene skal saves eller klippes i mindre stykker, så det er et stort arbejde.

    Poloen er gjort klar til aflevering. Den er vasket og støvsuget, så den er nogenlunde præsentabel. Det er en anelse vemodigt. Det er den første bil, jeg har ejet sådan helt alene og jeg har samlet masser af oplevelser sammen på de 120.000 km den har fragtet mig og hundene rundt.

    Jeg er træt nu og har ondt i hele kroppen. Heldigvis har jeg nem mad og så snart Lillebror og jeg har været på aftentur, kan jeg lade roen sænke sig og lade mig synke ned i sofaen med en god film.

    God søndag aften !

  • Et øjeblik...

    Rivegilde

    I går havnede jeg – meget mod min vilje – til ‘rivegilde’ i Salling. Jeg dør en lille smule, når jeg får mig forvildet til udsalg, rivegilde, guldfeber og … – havde jeg vidst hvad de havde gang i, var jeg helt sikkert blevet hjemme.

    Søndagen står på en anden type rivegilde… havearbejde 🙂

    Kampen mod skvalderkålen er så småt indledt og i dag skal jeg havde ryddet bæstet i bunden af haven, hvor den vildtvoksende plante har lidt for stort råderum. Den skyder ind under hegnet og det er ikke voldsomt populært hos naboen.

    birdpage

    Det er meget muligt at vi er nået ind i maj, men søndagmorgen var iskold og med knas i græsset. Lillebror tog en svømmetur i solopgangen og fandt en død fugl han synes var perfekt som morgenmad. Hans matte var af en anden mening og han måtte – modvilligt – aflevere fangsten.

  • Et øjeblik...

    Vi har haft travlt derude

    Det blev ikke i dag jeg pakkede Poloen og drog på eventyr… og det bliver det nok heller ikke de kommende dage. Jeg lister afsted i en bil, der burde se et værksted.  Problemet er blot at jeg prioriterede, at få et nyt objektiv og så må den bette blå altså vente med at få skiftet fjeder, udstødning og hvad har vi…

    IMG_9603

    Jeg holdt mig derfor hjemme på matriklen og der er ingen grænser for, hvor myreflittig jeg har været.

    Lillebror og jeg startede morgenen på stranden i solopgangen og vi har været i vigør udendørs lige siden. Jeg med havearbejde, Lillebror mest med at gå i vejen. Jeg kan ikke klage over vejret på min første feriedag. Vi har næppe nået de tyve grader herude ved havet, men i løbet af dagen nåede vi op, hvor det var varmt nok til at smide jakken.

    Nu trænger jeg til endnu et bad og noget at spise. Bagefter skal jeg have lagt det nyvaskede sengetøj på – og så orker jeg forresten heller ikke en skid mere i dag.

  • Et øjeblik...

    This island isn’t big enough for both of us

    Netto havde fine krydderurter til en tyver – og det ene af højbedene er nu tilplantet med citronmelisse, oregano, timian og rosmarin – klar til grill og salater i løbet af sommeren.

    Vejrudsigten ser forrygende ud for de kommende dage og jeg tænker, at weekenden måske skal tilbringes med at få lidt styr på resten af haven. Den trænger.

    Hvis der altså ikke dukker noget mere spændende op (og det gør der sikkert).

    IMG_9560

    Forårsferien blev indledt med en tur til Nordmandshage.

    Desværre måtte vi dele øen – vores ø – med en tysk familie på ferie. Ikke engang da jeg slap Lillebror løs fortrak de (:

    Jeg tænker, at det snart er tid til at køre længere nordpå til Borgmestermolen, hvor turisterne ikke finder hen. Eller måske flyve en tur med Google og se, om vi kan finde endnu et ‘hemmeligt’ sted.

    IMG_9556