Mine kolleger syd for fjorden havde skrabet is af bilerne inden de mødte til morgen. Helt så koldt var det ikke i Vodskov, men da vi over middag havde udsigt til dalende sne, måtte jeg erkende, at sommeren nok alligevel ikke var kommet for alvor. Jeg ringede hjem til Poden og bad hende sætte sommerblomsterne i læ tæt ved huset… jamen jeg mener… vi er da i maj for pokker, burde det være nødvendigt?

Jeg tror dog, at mit nysåede græs har godt af væden. Jeg såede for snart 3 uger siden og har spejdet forgæves efter grønne spirer. Græs kan åbenbart gro alle andre stedet end i min have. Jeg fatter ingenting!

Jeg var alene på pinden i dag…. altså bortset fra Oraklet, som ikke lader sig nedlægge af forkølelser og andre eksotiske sygdomme. Ikke sådan at forstå, at hans selskab er at kimse af. Slet ikke. Eller tværtimod. Men selvom vi næsten sidder lårene af hinanden, så er vores arbejdsopgaver meget forskellige og han er ikke til megen hjælp med mine.

Jeg havde hovedpine da jeg kørte hjem. Når der knap er tid til at rejse sig fra skærmen og slappe lidt af i øjnene skal det gå galt med hovedet. Men ikke mere end hvad to Pinex og en tur ved fjorden kan klare.

Poden går til skriftlig eksamen i disse dage – dansk i går, matematik i morgen og engelsk torsdag – samtidig med hun skal passe sit nye job. Hun har travlt, men er glad og optimistisk – ligesom sin mor – og så kommer man langt!