-
Lille fredag
Jeg fandt det allerførste tegn på forår derude i dag – gæslinger. Eller det vil sige, at jeg faktisk også har erantis i haven men det er ikke sådan rigtigt i naturen, vel… så det gælder ikke.
Torsdag ringede vækkeuret ekstraordinært tidligt. Jeg havde aftalt en kl. 7 afhentning af P fra jobbet i Skørping, så der var afgang hjemmefra 06.10. Det blev knap 100 km på landevejen inden jeg selv kunne stemple ind, men jeg klager ikke… slet ikke… jeg er en sucker for det gode selskab (:
-
Reddet af en travetur.. og et kram
‘Nogen’ havde glemt, at vandstanden var for opadgående og en stor del af dagens travetur på Nordmandshage foregik med våde bukser til et godt stykke over knæet.
Og jo, det var pisse koldt.
Våde bukser eller ej… traveturen var helt nødvendig for mig på det, der blev endnu en moody onsdag.
Den startede ellers godt, onsdagen… med et varmt kram af ham, der skulle låne bilen. Jeg blev måske en anelse betænkelig ved udlånet da han truede med, at fik han under 7 til dagens eksamen, ville jeg kunne samle ham op i dokken om en uge. Han forsikrede dog, at han nok skulle aflevere nøglerne til iGo inden (:
Sidst på formiddagen tikkede resultatet ind: et meget overbevisende 12 tal. Jeg tvivlede ikke et et sekund. Han er knivskarp og gør ingenting halvt!
Herefter gik onsdagen ned af bakke. Organisationsændringen i starten af 2015 har kørt mig længere og længere ud på et sidespor – fagligt – i forhold til de kolleger, jeg sidder på kontor med og dagligt har et tæt samarbejde med.
Det frustrerer mig – især fordi jeg fornemmer, at grunden ligger begravet i samarbejdet mellem de to chefer. Eller det manglende samarbejde.
De blåfrosne knæ, traveturen og endnu et kram gjorde det af med frustrationerne og jeg er klar til at lægge arm med resten af ugen…
-
Udlåns iGo.. incl. hund og dankort
I dag blev iGo, mit dankort og min hund afhentet af Poden og i morgen tidlig bliver samme iGo – dog uden hund og dankort – afleveret til P, som skal til eksamen på Uni.
Den står bare ubenyttet hen i firmaets P-kælder hele dagen og kan de have glæde af den, så er det helt fint med mig.
Poden hentede mig på jobbet og havde hun ikke gjort opmærksom på, at Lillebror sad bagi, havde jeg ikke opdaget det, før jeg var kommet hjem til et tomt hus.
Usynlig kan man ikke just beskrive ham som og alligevel er det minimalt, hvad man lægger mærke til ham, når vi bare er os to.
Af samme grund – måske – er han begyndt at gøre opmærksom på, når han vil ud og ind af terrassedøren.
Tidligere har han bare stået og stirret på døren, uden det har givet det ønskede resultat. Nu får den lige en high-five… som om han banker på ruden. Kun en enkelt gang for at gøre opmærksom på sin eksistens.
Han er alligevel nok ikke så dum, som jeg har ham mistænkt for (:
-
Ligevægt
Jeg er landet sikkert hjemme efter en lang dag på farten. Lillebror og jeg har nydt en god travetur i mosen. Mens han niflede lod jeg tirsdagen synker ind.
Morgenen startede i det allerbedste selskab. Jeg havde chaufførkasketten på og P blev transporteret til sit job i Skørping. En ret pæn omvej, men…
det er en af de der, hvor det måske ikke betyder det helt store for den ene, men ændrer dagen radikalt for den anden.
Jeg gider godt være ‘den ene‘, når han er ‘den anden‘.
Også at havde noget at bidrage med, har længe stået på min ønskeseddel. Alt for ofte har jeg været modtageren… den, der har haft brug for hjælp uden jeg har følt, at jeg har haft mulighed for at give noget tilbage.
Ikke at jeg fører regnskab, hverken på plus eller minus siden… alligevel føles det godt, at der er nogenlunde ligevægt i det vi har at gi’..!
• • •
Og så kender han forresten en, der kender en, der kender en, som vist nok bor i Italien… og det faktum fik jeg glæde af i form at en dunk lækker økologisk olivenolie.
-
The Savage Rose
Torsdag spottede jeg på Facebook, at Savage Rose var på programmet på Skråen lørdag. En pludselig indskydelse og en nylig genopdaget kontakt med min indre hippie fik mig til at bestille billet.
Til morgen blev koncerten aflyst pga. sygdom… og den nye dato der er sat kan jeg ikke!
Jeg kunne godt have fået pengene refunderet, men jeg orker ikke bøvlet. I stedet har jeg foræret billetten væk. Til en jeg ved vil sætte stor pris på oplevelsen.
ØV – jeg havde sådan glædet mig til at høre Anisettes unikke stemme live.
Nu må jeg høre den på iPod’en, mens jeg danser i bare fødder… på stuegulvet!
-
Smil eller dø
P havde bestilt bord – ikke bare et tilfældigt bord – men det bedste tomands bord på Flying Vespa.
Selvfølgelig havde han det… ellers havde det været ligegyldigt.
Sådan er han!
Vi er i Frederikshavn. Aftenen byder på Niels Skousen koncert, men først skal maverne fornøjes. Og det blev de.
Gode lange stænger, sprøde grøntsagsstave & naan og dip af hummus – tzatziki – hvid bønne-dip – tomatchutney – basilikumpesto – aioli.
Black Angus US Ribeye, rødvinssauce, hvidløgssmør & aioli. Tre slags salater. Trippelstegte fritter med rosmarin/citronsalt.
Vi var blandt de yngste til koncerten men taget i betragtning at kunstneren på scenen har rundet de 70, så var det vel et eller andet sted meget naturligt.Første sæt af koncerten var lidt stille, med numre hovedsagelig fra det nyeste album, Smil eller dø. Det sætter altid en dæmper på publikum for de kommer for at høre alle de kendte.
De kom i andet sæt og det endte med at være en rigtig fin koncert oplevelse.
Det var en rigtig dejlig aften med masser af snak og latter (min!!!).
-
Røde og hvide striber
Jeg har været travlt optaget af at dimse fodboldbilleder af en ganske særlig ung mand.
Han kunne ikke være tilstede da der blev taget holdbillede og det blev så mit lod, at fotografere ham og forsøge at få ham til at falde naturligt ind på det allerede eksisterende gruppebillede.
Jeg skal hilse og sige, at det ikke er nemt. Farver, lys og proportioner skal passe for at det ikke ser grotesk og påklistret ud.
Vi tog også en række nye profilbilleder og det var næsten lige så svært… far og onkel var ikke helt enige om hvilken baggrund, der var bedst. Til sidst enedes de dog om et taget i den blå hal – og det var også et af dem, jeg på forhånd havde markeret, som et af de bedste.
Det glæder mig, når nogen kan bruge min hjælp 🙂
-
Muligt kabelbrud..
Telia havde problemer hele dagen i går og efterlod mig uden internet…
Jeg ville ellers have fortalt om en tur i hundeskoven og mødet med en stor flok verdensklasse redningshunde, jeg ville have fortalt om drømme om at rejse til Alaska drevet af en længsel efter at trække stikket fra resten af verdens kaos og jeg ville have fortalt om lange samtaler med en mand, som på sin helt egen facon beriger min verden, gør mig klogere og får latteren til at boble.
Måske fortæller jeg om det en anden dag, når jeg igen har kontakt med omverdenen.
-
Pogonophile
Pogonophile er en slags skæg fetichist og i forhold til de (musikalske) mænd jeg sværmer for, så passer det fint på mig. Ny på iPoden er Villagers med albummet ‘Darling Arithmetic’.
[hdivider type=”single-dashed” length=”long”]
Onsdag er Store smagedag i kantinen og er man ikke glad andre steder, så bliver man det i hvert fald i munden. Ellers er det fortsat lidt op ad bakke med arbejdsglæden.
I går var vi 3 ud af 7 på job. En sad i telefonmøde hele dagen og en anden var tvær… og så kan de fleste vel regne ud, hvem resten af afdelingens mange opgaver hængte på!
Jeg var træt i aftes, i både hoved og krop. Heldigvis dukkede den munter P op i min stue. Eller i hvert fald i min mobil. Han strøede om sig med snak og latter og løftede tirsdagshumøret langt ud over hvad det fortjente.
Han har forresten også skæg!
-
Vippedag
I går skulle jeg køre P på job i Skørping og kom senere hjem end vanligt.
Det betød en lidt kortere tur i mosen, som i dag skulle revancheres.
Vi har tilbragt det meste af eftermiddagen i hundeskoven… Lillebror med at nifle og stikke næsen i musehuller og andet godt… undertegnede siddende på en træstub og vende de små ting, der gnaver og generer.
Ikke alt er så let at slippe, men herude er det svært ikke at vende ansigtet mod solen og blive fyldt af ro og en vis lykkefølelse alligevel.
Mobilfoto – min pc er sendt til rep. hos HP og jeg føler mig temmelig handicappet uden Lightroom og Photoshop! På jobbet er der en underlig stilhed og vi er allesammen lidt bekymret for, om den bliver efterfulgt af stormvejr. En del af mit forretingsområde er, sammen med 60 kolleger, netop solgt fra til et indisk ejet firma.
Hvad bliver det næste?
I dag blev der holdt en times telefonmøde, hvor Bossen stillede sig til rådighed for spørgsmål. Det blev en god snak og han virkede ret oprigtig i sin udredning af det, der sker i øjeblikket.
Privat er der også stilhed… eller rettere stilstand. Mere end jeg bryder mig om faktisk. Tålmodighed er ikke, og har aldrig været, min spidskompetence, men jeg kæmper med mig selv, fordi jeg ved, at jeg har fat i noget godt.
Sometimes the fastest way to get there is to go slow og det gør vi så!
