• Et øjeblik...

    Godkendt

    Arabella har været i fremmede dyrlægehænder. Hun skulle have sin årlige vaccination, men samtlige dyrlæger i miles omkreds havde ferielukket og vi havnede derfor i Dronninglund. Flinke dame, som kun havde ros tilovers for den rødhårede: perfekt vægt (47,6 kg.), ingen øre snask, ingen tandsten og i modsætning til mange andre af den størrelse kunne hun gå og stå på sine ben. Hun var til UG med kryds og slange. Men det vidste jeg nu godt (-:

    Gårsdagens dovenskab straffes i dag, for nu skal  der altså ryddes op og støvsugeren luftes.

    Vi har jo snart lige så meget græs inde i huset, som der er ude i haven, men når livet leves med åbne døre og vinduer og den rødhårede går ud og ind… ja, så kan det altså ikke undgåes.

    Og så fik vi forresten taget hul på ferie uge nr. to!

  • Et øjeblik...

    Inde fra skyggen…

    29 grader i skyggen på terrassen og luften står helt helt stille. Vejrudsigten påstår godt nok der skulle komme en jævn vind fra syd… men det er i hvert fald ikke her den vind blæser! Jeg har lige været ude og proviantere og man skulle tro næsten tro at Vodskov var blevet evakueret… så få mennesker mødte jeg!

    Det er ikke mit yndlingsvejr. Ej heller den rødhåredes. Det er ganske enkelt for varmt for os – vi kunne snildt nøjes med 23-24 grader. Snildt!

    Jeg er rykket ud i haven under parasollen med den bærbare. Til morgen fik jeg endelig de manglende journaludskrifter fra Lægehuset, så jeg kan få skrevet til Patientforsikringen og få afsluttet min sag helt. Der er vedlagt et oplysningsskema, der skal udfyldes. Der skal opgives dato, rute og udgiftsbilag på hver enkelt læge- og hospitalsbesøg – og her kan jeg igen være glad for min blog, der nu kan bruges som opslagsværk. De vil også gerne have tilsendt busbilletter, benzinregninger, kvitteringer for medicin brugt i sygdomsperioden… jeg kendte overhovedet ikke til patientforsikringen, da jeg blev syg, så det vist at stille lidt store forventninger til mit gemmegen! Og det er så heller ikke et ultimativt krav for at få refunderet sine udgifter.

    Sammen med oplysningsskemaet får de et brev med en sang fra de varme lande… jeg synes, de har bagatelliseret de mén, jeg har haft. Mén som har været af psykisk karakter og derfor ikke synlige eller målbare – men ikke desto mindre lige så alvorlige. Det hele ryger i postkassen på mandag og så er der sikkert igen lang ventetid, før der træffes en afgørelse!

    Poden er startet ferie hos sin far og skal efter planen være hos ham de næste 14 dage. Lidt flere end de 3-4 stykker han kunne ofre på hende sidste år! Da var der en partner, der havde overkommandoen… det er der så ikke længere! Heldigvis for poden som nu har sin fars opmærksomhed igen!

    Her bliver stille – men jeg skal arbejde de 14 dage, så mon ikke det går! Og så er det også min tur til at holde ferie i 3 uger! 🙂

    Hav en dejlig lørdag derude i sommerlandet!

  • Et øjeblik...

    Making good time

    Igen i år skal Poden og jeg en tur til Göteborg.

    Vi startede vores årlige shoppingture for flere år siden. Først med endagsture, men eftersom vi har lært byen at kende, er vi blevet så avancerede, at vi også kører sporvogn og har udvidet opholdet med både en og to overnatninger. I år skal vi bo et par dage på Scandic Opalen og samtidig er der på forhånd bestilt billet til Liseberg også. Et besøg som vi endnu har til gode.

    Sverige… det er da også en slags udland! 🙂

  • Mavebobler

    Offline

    Om et lillebitte øjeblik stempler jeg ud for sidste gang i denne uge. En god lang weekend venter.

    Poden skal være hos sin far, så jeg pakker bil, hund og kamera for at drage derud, hvor kragerne vender, mobilnettet ikke kan nå mig og trådløstnetværk er en by i Rusland. Eller deromkring..!

    Så smil lige, hvis du ser mig, ik’..?

  • Et øjeblik...

    Nu vil jeg altså vide det..!

    I en gade, der ligger parallelt med gågaden i Flensburg, bliver man mødt af dette syn…

    – på samtlige telefonledninger, der går på tværs mellem husene, er der kastet sammenbundne snørresko op, som hænger og dingler, som sådan en slags skoguirlander.

    Hvad i alverden er meningen? Er der nogen der har en fornuftig forklaring, så vil poden og jeg slemt gerne vide det.

  • Et øjeblik...

    Moin

    Foråret havde forlængst nået det nordtyske da vi kørte ind i landet fredag eftermiddag. Magnolien og kirsebærtræerne stod i fuldt flor, de bare arme blev luftet og de første is indtaget på gågadens bænke.

    For nogle år siden var firmajulegaven et weekendophold til udvalgte hoteller i Danmark, Sverige og Tyskland – et gavekort som jeg af mangel på transportmiddel ikke havde fået brugt. Men med Poloens ankomst i familien kunne vi nu indtage Hotel Prodomo i Flensburg.

    Flensburg har været sådan et skilt man blot suser forbi på sin vej mod Sydeuropa og jeg havde ikke tidligere været i byen. Den havde dog mere at byde på end blot et glimt ud af sideruden. Hyggelige gader, lækre forretninger, gadeunderholdning, et russisk mandskor, originaler, fulderikker, små cafeer og dejlige restauranter.

    Poden og jeg har haft et par hyggelige dage, hvor vi har fedet os i pizza, Flensburger pilsner, cola, mandelkage og varm chokolade.

    Vi brugte fredagen på at tjekke forretningerne ud – dog uden at købe noget, for vi ville gerne se det hele inden vi greb til tegnebogen. Men som det af og til sker (eller ofte for vores vedkommende), ender vægelsind med at gi’ en laaaaang en næse. Vi var nemlig ikke opmærksomme på, at 1. maj er en helligdag i Tyskland og alle forretningerne derfor havde lukket!!! Man bliver altså noget lang i ansigtet, når man runder hjørnet til en gabende tom gågade.

    Vi havde så en temmelig lang lørdag, der skulle bruges i en fremmed by. Vi kørte til grænsen og fyldte Poloen med indkøb fra grænsekioskerne og så brugte vi resten af dagen på at se nogle dele af Flensburg, som vi ikke havde fået set, hvis vi udelukkende var gået fra shop til shop.

    Chancen for at få købt de varer vi havde udset os fik vi om søndagen – her var der nemlig åbent i alle gågadens forretninger og så snart de var i hus kørte folkevognen atter mod Nordjylland.

  • Et øjeblik...

    Vi er landet

    Bededagsferien er slut. Vi er blevet nogle tusinde fattigere og en masse oplevelser rigere.

    Alt der nu er tilbage er en kuffert med snavset tøj, en bil fyldt med indkøb og et kamera med en bunke billeder, der skal kigges og redigeres.

    … fortsættelse følger. Bare ikke i dag!