-
Flad Fatboy
Så så man lige den bette blå Polo drøne ind på p-pladsen ude i City Syd… og ud igen kort tid efter. Jeg er ikke ret gode venner med det storcenter, men det er det eneste sted i byen, hvor der ligger en hobbyforretning som forhandler Krøyerkugler så jeg måtte derud.
Den rødhårede har nemlig igen ligget alle kuglerne i sin Fatboy flade, så der skal lige fyldes op med lidt nyt. Hun er i øvrigt også selv flad. For selvom håndbajerne ikke blev delt med hende, tog oplevelserne ved fredag aftenes koncert alligevel pusten fra hende.
Men her hjælper en pose krøyerkugler nok næppe.
Det er her jeg jobberPå vejen mod syd var jeg lige omkring firmaet med en disk til min ønglings skrivebordsmakker og i samme kvarter kunne jeg hente Poden.
Dagens dont er ovre samtidig med at himlen bliver sort og regnen truer. Det gør ingenting nu. Jeg fik det ud af min første feriedag, jeg gerne ville.
-
07.00 – 16.30
Så lang er Podens arbejdsdag i dag. Jeg gætter på, at hun er knokletræt, når jeg henter hende lige om lidt og jeg gætter på, at hun ikke skal ret meget andet end hjem i bad og så på sofaen. Og det er fuld fortjent.
Der er varmt på terrassen i dagDet er hendes sidste arbejdsdag i en uge. En uge som er hendes eneste ferie i år. Hun kommer hjem søndag fra sin far og så er det vores tur til at holde en smule fri sammen. Jeg var heldig, at finde overnatning til en billig penge i det nordtyske, så der stikker vi ned på mandag. I Poloen. Og hjem igen inden hun skal på job næste torsdag. Ellers bliver det endagsture… Løkken, Skagen, Århus, Lønstrup… og hvad vi ellers kan finde på… samt hvad vejret og pengepungen indbyder til.
-
Ferieplaner
I marts var Poden til undersøgelse på Plastikkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus Syd og vi blev stillet i udsigt, at der ville komme endelig dato på operationen i løbet af en månedstid.
Jeg mistede tålmodigheden (surprise) og ringede derud. Vi har ikke kunnet planlægge sommerferie uden dén dato… og det gjaldt ikke bare Poden og jeg, men også hendes far og min kollega. Det viste sig, at der var sat tid på, men at brevet pga. personalemangel endnu ikke var blevet sendt. Det er det så nu og modtaget her på matriklen.
Jeg havde håbet operatioen kunne overstås i sommerferien, men sådan skulle det ikke være. Hun skal indlægges 30. august og opereres morgenen efter. Det må vi så tage derfra og håbe på forståelse fra hendes uddannelsessted. Hun er dog stadig på listen over de patienter der kan indkaldes med kort varsel og jeg er heldigvis på en arbejdsplads, har en chef og en kollega, som har den holdning at “det finder vi også ud af“, hvis jeg pludselig er nødt til at være væk i 3 uger.
Datoen gør så også, at vi kan begynde kigge på, hvor Poloen skal køre os hen i år. Penge har vi ingen af, så det bliver budgetferie. Igen. Vi har overvejet at køre til Berlin. Poden er godt nok nærmest landsforvist, men i selskab med mor kan det vel ikke gå helt galt. DTF-Travel tilbyder 4 eller 6 dages hotelophold ganske billigt og Poloen skal vel ikke bruge for en formue i benzin for at køre os de 700 km…
Eller også kunne vi køre til De Woude i Holland… det er 7-800 km i den anden retning. Jeg kunne da snildt se mig selv fordrive en 3-4-5 gode romaner i skyggen af sådan en campingvogn
-
…
-
I Franks fodspor måske…
Vi så Klovn den anden aften Poden og jeg… og så opstod ideen om at bruge sommerferien i kano på Gudenåen. Nok ikke helt med samme formål som Kasper og Frank. Eller rettere… langt fra med samme formål.
Men forestil jer lige frøknerne Bech håndtere telt, luftmadrasser, lejrbål, pagajer og hvad har vi… det kunne der faktisk godt komme en film ud af 😉 og vi kunne med garanti få en ustyrlig morsom tur ud af de 170 km mellem Tørring og Fladbro.
Det overvejer vi lige..!
-
Dagen efter dagen…
Julen i familiens skød er veloverstået for i år. Vi har forædt os… som sædvanlig, danset om juletræ, hygget, spillet pakkespil, snakket, drillet og grinet.
Nu er det tid til lange dage i nattøj, ture ud i kulden med hund og kamera- efterfulgt af varm te, film på dvd’en eller begravet på sofaen i tæpper og med en god bog i hånden. Poden skal ind i gavebytteræset på mandag med en enkelt gave, der var købt et nummer for stor, men ellers var vi heldige… velkomne gaver og ingen dubletter.
Først 3. januar truer hverdagen igen… og det giver rigelig med dejlig tid til at nyde livet og hinanden, gøre ting der fornøjer og til at få ladt batterierne op.
Og jeg skal hilse og sige, at det gider vi altså godt!
-
Overvejelser for og imod
Der bliver længere og længere mellem indlæggene herinde. Jeg har mistet lysten. Bloggen har været en sjov og god process for mig, men behovet for at skrive “dagbog” er der bare ikke mere. Eller er der i hvert fald ikke lige nu. Måske vender den tilbage. Måske ikke.
Jeg har stor lyst til igen, at dykke ned i anonymiteten og bare være mig. Uden at alle nødvendigvis behøver at vide alt om mig.
Anita beskriver det meget præcist:
Jeg har det derimod utrolig godt med at vide, at ingen rigtigt ved, hvad der egentlig foregår i mit liv lige nu og her. At jeg kan gemme mig og blive lidt væk for første gang i mange mange år. At jeg kan gifte mig, købe hus, uddanne mig eller blot slå en prut, uden en sjæl ville ane det, medmindre jeg fortalte om det. Følelsen af at vende tilbage til “de gode gamle anonyme dage” føles mere og mere tiltalende…
Og det er netop dét, det gør… føles mere og mere tiltalende… i hvert fald for en tid!
Det er ikke sikkert jeg kan holde det… det er sjældent, jeg kan holde min mund ret lang tid af gangen… jeg overvejer for og imod…
– mens jeg holder en, synes jeg, velfortjent efterårsferie!
-
Den allerallersidste
Nu kan jeg snart ikke trække den længere, men med til ferien hører alligevel den her mandag. Feriebarnet Viktor bliver afhentet (hvis han altså vil med hjem) og desuden er der er 117 andre ting, vi skal nå netop i dag… Poden skal til frisør, knallerten skal afleveres til rep., alle de nyvaskede møbelbetræk skal monteres, vi skal til Zumba, støvsugeren skal luftes, tøj skal vaskes osv osv…
– samtidig udsættes det uundgåelige/ubehagelige møde med hverdagen endnu en dag! 😕
-
Vækkeurets tyranni
Klokken var kun 5.20 da jeg mødte en medhundelufter…
Hvad søren laver du ude så tidligt
– og så i din ferie?Jeg kunne så passende spørge om det samme for han er pensionist 😉
Og det var da heller ikke med min gode vilje. Utroligt så hurtigt man kan vænne sig til at sove til man vågner og når jeg så samtidig har sovet elendigt, så var det ikke just lysten der drev mig ud af sengen.
Men vi har en hund, der skal afleveres og en færge der skal nås… sååå!
Desuden var morgenen smuk… solen tittede lige akkurat op over trætoppene i bakkerne, der var lunt og ikke en vind der rørte sig.
God onsdag til dig… vi kanske ses på andra sidan sundet!
-
Avenuen venter
Kufferten står klar og tøjet hænger parat til at blive pakket. Poden og jeg er lige straks klar til vores årlige tur til det svenske.Vi ville gerne have haft udsigt til lidt bedre vejr men pyt… bare det holder nogenlunde tørt er det okay.
Efter en del forviklinger lykkedes det at finde pasning af den rødhårede. Ikke helt som planlagt, men nu betaler vi os fra at få hende passet og så kommer hun ikke til besvær nogen steder. Som nævnt i går kostede det så i øvrigt også lige en vaccination… den sidste var lige akkurat udløbet og jeg turde ikke løbe risikoen, at de ville afvise hende. Vi kan aflevere hende på vores vej mod færgen i Frederikshavn, men desværre passer deres åbningstider ikke med vores hjemkomst tidspunkt, så hun må overnatte en ekstra nat og så må vi køre turen igen.
Huspasningen har vi også sørget for… ikke at der er en masse at passe, men det er nu alligevel rart at huset er beboet, mens vi er væk!
Hvis vi ikke ses før, så ses vi i hvert fald, når vi kommer hjem 🙂
Hejdå…
