• Et øjeblik...

    See you later alligator

    Engang imellem skal man unde sig selv at hive stikket ud, træde et skridt tilbage og mærke efter helt ned i maven, hvordan man så’n går og har det.

    Det behov er kommet. Lige nu. I dag. Jeg går på ferie. Ikke fra jobbet endnu… desværre…. men fra tilstedeværelsen i cyberspace.

    Jeg siger ikke, at det varer hele sommeren… bare at det varer så længe, jeg har behov. Måske med et lille pip indimellem.

    God ferie til dig derude. Og på gensyn!

  • Et øjeblik...

    Gammel kærlighed ruster aldrig

    En provence, on raconte que pour faire chanter une cigale,
    il faut la mettre au solei at lui gratter le ventre…

    Jeg har lige støget min gamle slidte blå denimskjorte med Miceky Mouse striben på ryggen. Jeg elsker den skjorte.

    Til min rædsel opdagede jeg, at den slår revner omkring broderiet… det er næsten ikke til at bære og jeg måtte i gang med noget rep., som forhåbentlig kan forlænge livet lidt på den. Bare lidt.

    Jeg synes næsten, jeg har haft den altid. Den er købt i Provence, hvor cikaderne synger og luften er tung af lavendel. Scrapbogen fra den rejse, siger sommeren 1998. Det synes ikke som så længe. Sådan på papiret. Men når jeg ser billederne af Poden, som på det tidspunkt lige er fyldt 4 år, så er det sgu længe siden.

    Hun lærte forresten at svømme på netop denne ferie, som var en af de bedste i mit liv.

    To uger i mobilhome på Camping Les Cigales ved den franske Riviera med udflugter til Nice, Saint Tropez, Cannes, Monaco, osv. Ferien sluttede med en uge i Paris og besøg i Disneyland Paris.

    Fik jeg sagt, at det gad jeg godt igen..?

  • Et øjeblik...

    Instagram

    Så kom den enooormt brugte iPhone app “Instagram” også til Android.

    Det skulle selvfølgelig prøves og jeg kastede mig fluks ud i at tapesere min FB væg med grimme mobilfotos tilsat 70’er look… det ser sådan ud.

     

     

  • Et øjeblik...

    Dagen derpå

    Jeg ved ikke, om det var fordi de synes vi havde ventet nok de sidste dage… for til morgen var det dæleme hurtig ekspedition.

    Jeg trådte ind af døren til stue 1 på Plastikkirurgiskafdeling kl. 07.45 og hjalp Nanna med at hente morgenmad.

    Inden hun nåede at sætte sig, kom sygeplejersken og lægen, der havde opereret hende. Der var stor tilfredshed med resultatet og efter en grundig undersøgelse, aftaler om kontrol og masser af instruktioner kunne vi tage hjem.

    Hun har været gennem en forholdsvis stor operation – en operation som til hun alles overraskelse er sluppet rigtig nemt igennem. Vi var blevet forberedt på det værste… blødninger, væskeansamlinger, dræn og hvad har vi… men sådan gik det lykkeligvis ikke.

    Faktisk havde hun det allerede så godt i aftes, at de overvejede at sende hende hjem, men fordi jeg var blevet afløst ved sygesengen bestemte de sig for at beholde hende natten over.

    De havde rendt og pillet ved hende hele natten… så hun synes næsten ikke hun havde sovet. Det gør hun så til gengæld nu (-:

    Nu venter der så dage med meget nedsat tempo, smertestillende, skift af plaster og bandager, film på dvd’en og en mor, der må stå til rådighed 24/7. Og det gør hun selvfølgelig hjertens gerne.

    Måske skulle jeg tage mit grønne papirlægeoutfit på 😉

     

  • Et øjeblik...

    En ferie jeg helst var fri for og så alligevel..!

    Når jeg går hjem i dag er det til 2-3 ugers ferie… og jeg trænger. Alvorligt. Misforstå mig ikke, jeg er skam glad for mit job. Meget endda. Men for fa’en… nogen gange kan man alligevel være ved at blive kvalt i stivnakkede kolleger og urimelige kunder og bare have brug for… fred. Og måske trænger de i virkeligheden også til pusterummet fra mig (-:

    Selve anledningen til den sene ferie er dog ikke noget, jeg glæder mig til. Tværtimod.

    Poden skal nemlig opereres. Hun har en fødselsdefekt, som vi har ventet i flere år på at få korrigeret. Jeg skal agere sygeplejerske, så godt jeg formår. Det har været planlagt længe. Men jeg tror alligevel ikke, man mentalt kan forberede sig på sådan noget. Det er jo stadig min lille pige og jeg får ondt i maven ved den blotte tanke. Det skal nok gå godt. Selvfølgelig.

    Men inden vi kommer dertil, skal mor forresten ud og svinge med ørene. Diamanterne er fundet frem og danseskoene er pudset.

    Sommerfest med ca. 300 festklædte kolleger. Helstegt pattegris og drikkevarer ad libitum. Det sidste kan vi rigtig godt li’. Så hvis nogen nu støder på en løsgående (og måske småberuset) danseglad “pige” i den aalborgensiske natteliv, så smil lige til hende, ik’?

    God fredag 🙂

  • Et øjeblik...

    Vi nærmer os

    Første del af min ferie er meget snart slut. Fra mandag er det igen vækkeuret, der sætter dagsordenen. I næste uge er vi to på job, men derefter bliver jeg overladt til mig selv i hele tre uger og det sker samtidig med at de fleste medarbejdere begynder at komme retur fra ferie og der derfor med garanti bliver ret travlt. Jeg må gøre mit bedste… mere kan de vel ikke forlange.

    Næste del af min ferie – 2-3 uger – falder i september.

    Som tidligere nævnt skal Poden opereres den 31. august og jeg kommer til at bruge en del feriedage på at agere sygeplejerske, når hun er klar til udskrivning forhåbentlig allerede 1. september.

    Jeg tumler lidt med nogle tanker om min involvering i hendes hospitalsophold. Selvom hun er 17 år er hun jo stadig mit barn og jeg har tænkt mig, at være til stede både ved forundersøgelserne dagen inden operationen, men også hele dagen før/under/efter operationen. Men er det for meget? Er hun voksen nok til, at mor ikke behøver være der? Jeg tænker ikke så meget på hende selv, for jeg tror hun tager for givet, at jeg ikke overlader hende alene før hun skal sove. Jeg tænker mere på personalet på afdelingen, lægerne, sygeplejerskerne … vil de synes jeg er en hønemor? en pestilens?

    Jeg kan ligge vågen længe om aftenen med ondt i maven ved tanken om at min dyrebare skal lægges i narkose og skæres i… hun er ikke selv specielt nervøs og jeg stoler da også på, at de er så dygtige, at de passer på hende og at resultatet bliver perfekt. Og selvfølgelig gør det det.

    Men hvor ville jeg ønske det ikke var nødvendigt.

  • Et øjeblik...

    Ku’ man endda bare det…

    INSTALLERER SOMMER…..███████░░░░░░░░░░ 44% FÆRDIG.

    Installation fejlet.
    404 fejl: Årstiden er ikke fundet. Årstiden du søger kan være blevet fjernet, fået et andet navn, eller er midlertidig utilgængelig. Prøv venligst igen senere.
    Indtil filen findes, benyt dig da af filen “tyk trøje version 1.01” samt filen “regntøj og gummistøvler version 2.1”

    De unge mennesker er draget til Grøn Koncert… og har installeret regntøj og gummistøvler version 2.1.

    Ikke lige det fedeste vejr til udendørskoncert, men de er udstyret med et ukueligt højt humør, som end ikke den værste regn kan ødelægge.

    Den rødhårede er vist stadig udmattet efter gårsdagens udflugt. Der var ikke ret meget fremdrift i vores morgentur og jeg måtte heppe på hende flere gange for at få hende bare lidt op i tempo. Først da vi vendte rundt og turen gik hjemad kom der lidt fut i hende.

    Nu ligger hun ude i græsset og jeg tvivler på, at hun flytter sig… medmindre regnen begynder at sile ned… eller jeg kommer til at berøre foderspanden 😉

  • Et øjeblik...

    Hjemme igen

    Ferien er kun lige begyndt og allerede er vi mange oplevelser rigere. Efter nogle hyggelige dage i det tyske er vi atter retur i Vodskov.

    Turen sydpå gik forrygende og vi nåede vores bestemmelsessted uden problemer. Jeg blev dog lidt hed om ørene da vi rundede Wilhelmstrasse og fik øje på hotellet. Jeg havde bestilt værelse på Hotel Prodomo og det var ikke dét navn, der stod på facaden. Vi parkerede og henvendte os i receptionen. Noget skeptiske. Det viste sig dog, at hotellet blot havde skiftet navn og der var skam et værelse klar til os. Og ikke bare havde hotellet skiftet navn, det var også blevet renoveret og både restaurant, værelser og reception havde fået en ansigtsløftning og fremstod betydelige mere lækkert end sidst vi boede her.

    Selvom værelset var nyrenoveret fik vi ikke meget søvn den første nat. Tre unge mennesker i værelset ved siden af kom fulde hjem på et tidspunkt i løbet af natten og så lød det ellers om om de ommøblerede hele hotellet… inden der hen på morgenen endelig blev ro. Vi var lettede da vi ved sengetid næste aften fornemmede at naboværelset stod tomt og natten forløb da også uden mere ballade.

    Mandag og tirsdag havde vi det dejligste vejr. Vi har spist udendørs og gået med bare arme. Også om aftenen.

    Vi har shoppet, gloet på vinduer… og mennesker, Poden har prøvet tøj… meget tøj, vi har spist dejlig mad og drukket Flensburger Pilsner. Og Cola. Vi har tjekket de tyske mænd ud… bundesligafrisuren er væk og der findes nogle ganske se-værdige eksemplarer syd for grænsen. Det er en ren fornøjelse at rejse med en 17 årig 😉

    Onsdag morgen var det definitivt slut med det fine vejr og der var både gråt og vådt. Meget vådt. Så efter at have nydt hotellets dejlige morgenmad, blev vi enige om bare at pakke Poloen og køre nordpå igen.

    Vi tog os god tid. Shoppede ved Pötzsch… og fyldte bagagerummet med Heineken, Tuborg, Mokaï, Cola, snold og griseører.

    Jeg ved ikke, hvor de har indført den meget omtalte øgede grænsekontrol – men vi kunne i hvert fald konstatere, at det ikke var i Kruså.

    Vi så ikke skyggen af toldere eller toldkontrol og susede lige gennem. Både ud og hjem. Foran os, på vej ind i Danmark, kørte en ligvogn med nedrullede gardiner og  hvor mange illegale flygtninge kan der ikke lige ligge bag i sådan en vogn..? Pia K. ville ha’ græmmet sig, hvis hun havde set den vogn køre glat igennem… Poden og jeg kunne i hvert fald nemt se menneskesmugleren i den skumle chauffør… eller også var det blot en typisk bedemand 😕

    Det regnede stort set hele vejen hjem. Først nord for Randers blev det tørvejr igen. Det er rigtig væmmeligt at køre, når der er så vådt. Specielt fordi der på hverdage også kører utrolig meget tung trafik på motorvejen og man mister næsten udsynet, når man skal passerer sådan et lastvognstog.

    Men hjem kom vi. Den rødhårede er hentet og er nu gået i koma i Fatboyen. Det er hårdt at være i selskab med Viktor og jeg tror, der går et par dage før hun rigtig vågner op igen.

    Jeg er ret godt tilfreds med forløbet af første del af min ferie. Desværre ser vejret ikke ud til at arte sig de næste par dage… men som manager for det førende Tour de France hold er der et par vigtige bjergetaper at koncentrere sig om og så er vejret den mindste bekymring (-: