-
Rebslagere, fiskere og møllere
Jeg besøgte min forældre i weekenden og blev grebet af, at min far er begyndt at slægtsforske familien på min mors side.
Jeg har skullet tage mig sammen om aftenen for ikke at blive hængende i kirkebøgerne som nu er tilgængelige online.Det længste jeg har kunnet finde tilbage er til Adolph Eduard Leismann, som blev født i 1719 i Tyskland. Han var karetmager. Leismann navnet fortsatte i familien frem til min oldemor Maren Undine Jensine Leismann, som blev født i 1881 (og var ud af en børne flok på 16) giftede sig med min oldefar, Karl Christian Jensen (kaldt Jensen Bech).
Karl Christian Jensen’s far, altså min tipoldefar hed Søren Kristian Jensen (født: 7. maj 1857). Han var møller ved Kragskov Mølle, som i dag står opført ved egnsmuseet i Skagen. Familien blev aldrig kaldt andet en “bækmøllerens” og heraf er navnet “Bech” opstået.
Jeg kan se i de gamle kirkebøger, at min mors søskende alle er døbt navnet – men at der har været stor uenighed om stavemåden – de hedder Bech og Beck, som vinden blæser og som præsten har synes. Med den baggrundshistorie burde vi vel retteligt hedde “Bæk”.
Jeg synes det er lidt sjovt, at vores navn faktisk har en historie og når jeg næste gang kører til Skagen, skal tipoldefars mølle afgjort aflægges et besøg (:
(nå ja… og så er jeg også et eller andet sted derude i familie med Pedal Ove… men det er en helt anden historie)
-
Just married
Uret tikker,
hjertet banker
hele verden fra forstanden
gør dog noget,
løb for livet
brug dog tiden,
elsk hinanden
Det var et helt og aldeles dejligt bryllup… med telt i haven, skøn mad, lækker bryllupskage, blankpolerede sabler, godt selskab, muntre taler og et smukt brudepar, der for 2. gang sagde ja til hinanden og kærligheden.
Meget mere livsbekræftende bliver det vist ikke…
-
Den sidste søndag
Weekenden og ferien blev sluttet af med 9 års fødselsdag, boller, lagkage og ikke at forglemme… Justin Bieber/L.O.C. battle på fan-parat-viden.
Når man er 9 ved man simpelthen A L T om Justin Bieber (måske lige med undtagelse hvilken størrelse sko han bruger, hans yndlingsparfume, hvor længe han har haft sin kæreste og et par andre detaljer… men hvem hænger sig i den slags).
Poden blev efterfølgende udfordret af samme Bieber fan – for hvor meget vidste hun så lige om L.O.C.
Behøver jeg at sige, at dagens vel bedste fødselsdagsgave var billetter til Bieber koncerten i Parken i foråret. Det gør jeg vist ikke 🙂
…
Nåmen det var altså så den ferie, der var slut. Jeg troede kun, at jeg skulle være alene på pinden de næste 14 dage, men det viser sig, at min makkers ferie er vokset til 3 uger. Det har jeg det sådan lidt træls med, for alle er jo færdige med at holde ferie og jeg kan derfor forvente stor travlhed.
Jeg tænker, jeg må lukke øjnene, tage opgaverne som de kommer og undlade at prøve at nå to personers job. For det kan jeg i sagens natur ikke.
Men inden ferien er helt slut, skal jeg se Usain Bolt løbe 100 m finale…
-
Sofie’s fødselsdag
-
En duft af…
Kender du det… at dufte/lugte forbindes med særlige mennesker, oplevelser eller begivenheder?
Oftest er mine erindringer positivt forbundet med dufte… den brune slidte læderjakke han altid bar, næsen stukket ned i hvalpepels, duften af min far, når jeg en sjælden gang som barn fik lov at sove i hans seng, deodoranten en gammel kæreste brugte, duften af hav og …
Nogen gange er de knap så positive. Jeg tror for eksempel aldrig, jeg glemmer lugten af Dronninglund Sygehus… alene ordet “Dronninglund Sygehus” kan efterhånden give mig kvalme :-/
Heldigvis er det snart slut. Min far på vej hjem. Permanent. Måske allerede fra næste weekend. Fire måneder har han været indlagt. De tre i Dronninglund. Længe for os alle… men ikke mindst for ham selv. Vi kom ud på den anden side, som en ny og stærkere familie.
Men lugten… lugten vil for evigt hænge i erindringen…
-
Så smut dog ud…
Se nu der… nogen ting kan fylde så meget i hovedet, at man glemmer alt omkring sig.
Ikke nok med, at jeg kørte for langt… jeg missede oven i købet TO afkørsler og i stedet for at dreje fra ved afkørsel 16 mod Dronninglund/Hjallerup for at hente min mor på Dronninglund Sygehus, måtte jeg helt op omkring Flauenskjold ved afkørsel 14 for at vende :-/
Hvor det lige gik galt ved jeg ikke. Jeg forsøgte at skylde skylden på mørket og regnen men jeg tror desværre ikke det er den hele sandhed.
“Not all who wander are lost” og jeg fandt da også både Dronninglund og min mor… omend noget forsinket.
-
Bump på vejen
Vi har været gennem en svær tid i familien. Min far har været gennem en særlig svær tid. Men vi overkommer det. Ikke fordi vi er specielt ressource stærke, men fordi vi vil. Vi kunne ha’ valgt kun at fokusere på det negative. Men det gjorde vi ikke. Min far kunne ha’ valgt, at svælge i selvmedlidenhed. Men det gjorde han ikke.
Bevares… den første usikre tid var svær. Det var en helt ny virkelighed vi alle sammen skulle forholde os til. Og det gjorde vi så. Og vi fandt det positive.
I dag kom ham hjem på sit første weekend besøg. Glad, positiv og med en tro på, at det nok skal gå, indtog han Fjordgade for første gang i 2 måneder.
…
Man kommer ikke gennem livet uden at samle glæder og sorger i massevis. Man kan håndtere de bump livet gi’r på forskellig vis. Nogen synes at svælge i selvmedlidenhed og ødelægger på den måde livet – ikke bare for sig selv men også for sine omgivelser – mens andre på beundringsværdig vis tackler de udfordringer livet byder på med ukueligt mod og overskud.
Livet er kort og det er fandeme for ærgerligt, ikke at leve det liv, der er godt for dig.
Squ..
-
Optur trods alt
I modsætning til de sidste par dage nåede jeg at se solen i dag. En dejlig afveksling.
I aftes kørte jeg rundt i så fed en tåge, at jeg vil gætte på max. 50 meters sigtbarhed. Til morgen var der udsigt til den smukkeste stjernehimmel. Bilerne var pakket ind i is og græsset knasede under støvlerne. Behøver jeg sige, at jeg nød morgenturen?
De sidste måneder har været drøje at komme gennem og indimellem har jeg været så træt, at jeg kunne sætte mig ned og tude. Men når jeg så ser, at min indsats gør en forskel, at nogen bliver glade, så overkommer jeg en smule mere. Og lidt til. Med et smil.
Det rart, at føle sig værdsat. At mærke at man betyder noget for nogen. At det jeg har at tilbyde også er noget værd. At nogen bryder sig om mig, som den jeg er og har rummelighed nok til mine underligheder.
Det er rart at blive bekræftet. På alle måder. Og det bli’r jeg. Det bliver man da glad i låget af.
-
Lykken kommer til den, der smiler
Lige bortset fra mit temmelig klodsede stunt i går, så synes jeg dæleme, jeg har temmelig meget medvind i livet. Lige nu. Og på mange måder. Det er helt privat… men lad mig bare sige, at jeg smiler rigtig meget i øjeblikket. Også mere end jeg plejer.
Lørdagen startede langsomt. Med søvn helt frem til det blev lyst, kaffe, varme rundstykker og morgen tv. Det blev til timers morgenhygge før jeg måtte ud af døren. Jeg have en aftale om at hente min mor, så vi sammen kunne besøge den gamle Hr. Nielsen på Dronninglund Sygehus. Det var det lækreste vejr, så vi smed en poncho over ham og travede en tur i byen. Jeg havde kameraet med og fangede de to i efterårssolen.
Det er snart 8 uger siden han fik den blodprop i hjernen, der lammede hans højre side. Meget er sket siden. Han kæmper fortsat en sej kamp med genoptræningen og selvom det går langsomt, så er der hele tiden fremgang at spore.
Humøret er højt og det er en fornøjelse at besøge ham. Han er positiv overfor det meste og kun indimellem gi’r han udtryk for, at vi er heldige, at vi kan tage hjem. De er begyndt at tale om, at han kan komme hjem på weekend og det håber jeg, meget snart kan blive virkelighed.
-
Diamantbryllupsdagen
Flag, blomster, chokolade, lagkage, champagne, brev fra Dronningen, besøg af hele familien…
– jeg tror, de synes det var en god dag.
