-
Mere dyrevelfærd
Vi gør opmærksom på, at ingen dyr kom til skade under optagelserne :·)
2½ cm underbid… på hovedet!
(hun trænger da vist i øvrigt til at få voksbehandlet den hage)
-
Apropos dyrevelfærd
Meget apropos mandagens indlæg omkring dyrevelfærd, så jeg tirsdag aften et indslag på TV Nord om en 20 årig fødselar… nemlig koen Sisse.
Ejeren Olav Vibild er i øvrigt uddannet landmand, men erkendte at det var hans hjerte for blødt til, så han arbejder nu i stedet som fotograf… men speciale i… ja, netop landbrugsdyr ved dyreskuer og lign. 🙂
-
9 levende og 3 døde
Jeg har tidligere fået konstateret at Ninjaen bliver frygtelig urolig i blæsevejr. Eller det vil sige, blæsevejr i vores badeværelsesventilator. Efter vi har blokeret den, så vindens hylen er blevet dæmpet og vi husker at lukke badeværelsesdøren i blæsevejr har vi ikke haft de store problemer.
Imidlertid er der også andet, der forstyrrer damen.
Mandag morgen var klokken ikke mere en 4:30-5:00 før hun vækkede mig med højlydt stønnen. Det blæste ikke og jeg antog derfor, at hun trængte til at komme ud. Men det var ikke tilfældet.
Tilgengæld konstaterede jeg i løbet af morgenen, at der var to skovspurve fanget i ventilatoren. Igen.
Og til morgen havde så vi igen balladen. Hvor irriterende er det ikke lige.
Pusten og stønnen af Ninjaen klokken l*** og et stk. skovspurv i røret, som selv fandt vej ud i friheden.
Viceværten er kontaktet og ved lejlighed (når de har en lift i området) vil der blive sat et net over “skorstenen”.
Indtil da må jeg leve med fugle og en oversensitiv hund :-/
-
Ti fugle på taget er bedre end…
Havde jeg nu troet på den slags, ville de tre døde skovspurve, der drattede ud af min badeværelsesventilator til morgen nok have varslet en skod dag og fået mig til at hive stikket ud og blive under dynen :-/Men jeg tror ikke på den slags og gik glad mandagen i møde.
Det blev en rigtig skod dag, med dårlige nyheder og uforståelige vibes…
Skal vi ikke sige tirsdag bli’r bedre?
-
A day at the ZOO
-
Jeg er sgu min egen!
Lille kat,
lille kat,
lille kat på vejen.
Hvis er du,
hvis er du?
Jeg er sgu min egen! -
Hvad byder du uventede gæster
Jeg er ikke ret vild med uventede gæster… og slet ikke når en fagmand mener, at det er en rotteunge, der titter op af et hul i min terrasse… den er ganranteret familiesammenført også… UDEN at have spurgt om tilladelse!
Her bliver ikke budt på kaffe, men tilgengæld på rottegift!
Og så har jeg hørt i min øresnegl, at man faktisk også er forpligtet til at underrette kommunens rottefænger.
Det må jeg vel hellere så.
-
Kig op
Jeg har boet med Hammer Bakker i baghaven i 15 år. Vi har altid haft hund og derfor brugt skoven rigtig meget. Men ved I hvad… jeg har aldrig set et egern. Jeg har forgæves medbragt mit kamera og brugt timer med blikket rettet op ad.
Jeg så et egern for en måneds tid siden… på fortovet nede i byen. Ikke lige der, jeg havde ventet det.
Er det natdyr? Er det derfor. Eller glor jeg bare på de forkerte træer?
-
ZOO
Jeg havde et stævnemøde med en anden fotointeresseret i ZOO i aftes. Vi ankom knap to timer før lukketid og himlen truede med regn. Jeg synes – under de omstændigheder – at det måske var lidt i overkanten, at betale kr. 140 i entre… jeg mener, hvis vi måtte pakke grejet ned efter ½ time pga. regn. Det havde min makker en løsning på. Han tog mig ved hånden, slæbte mig ind i ZOO butikken og derfra videre ud i haven… udenom billetsalget.
Jeg var helt flov over mig selv (lidt i hvert fald), men bagefter var jeg nu glad for, at vi ikke havde betalt.
Aalborg Zoo er bestemt ikke hvad den har været. Om det er fordi det er sidst på sæsonen ved jeg ikke, men hele haven og alle dyreanlæggene virkede temmelig forsømte. Og desuden var stort set alle dyrene indendørs… ikke helt optimalt, når man har fotografering som formål.
Der kom ikke mange billeder ud af det – men måske får man bare hvad man betaler for 😉
-
Brudstykker fra landbrugsskolen
.
– Jeg har ondt i armene af at skovle griselort
– F*uck sådan en orne har store kugler
Poden debuterede i grisestalden i dag… i arbejdstøj… og sikkerhedssko… og jeg lover jer, hun har nydt hvert et sekund. Selvom det var hårdt og lugtende. Og selvom hun lige skal finde ud af, hvordan hun skal omgås dem før hun er helt tryg ved sådan 200 kg. svin (eller hvor meget sådan et bæst nu vejer).