• Et øjeblik...

    Nærmest lykkelig

    En mennesketom strand, bølger, fundet af en gammel tennisbold og en madmor, der gad kaste den igen og igen… mere skal der ikke til for at gøre den rødhårede lykkelig!

  • Et øjeblik...

    Vi trøster

    Tilbage i maj fik vi en trøstpræmie i Samvirkes fotokonkurrence – og i dennes måneds papirudgave af Samvirke, vises både de der vandt og de der blev trøstet.

    
    Klik på billedet hvis du vil se artiklen i sin helhed!
  • Et øjeblik...

    Ejstrup Strand

    Ord er vist næsten overflødige… for som det sikkert tydeligt fremgår af billederne, har vi tilbragt en helt vidunderlig dag ved Ejstrup Strand.

  • Et øjeblik...

    Ufrivilligt forårsbad

    Hun troede hun kunne gå på vandet… den rødhårede!

    Men hvor der “plejer” at ligge en skovsø med is på, lå der nu en… skovsø! Og hvad gjorde dyret. Stormede lige ud i den og plumpede i… helt i!

    Desværre er jeg aldrig hurtig nok med kameraet, for hold op hun så sjov ud i hovedet, da hun dukkede op til overfladen. Bagefter tog hun sig alligevel endnu et par svømmeture i det iskolde vand. Nu var hun jo alligevel våd!

  • Et øjeblik...

    Fremleje af hund

    Bordeaux fremlejes i en periode på ca. 3 uger 😕

    En tæve i løbe tid kan være noget af en prøvelse. Den rødhårede er pibende, klæbende og tåler stort set ikke at blive efterladt uden opmærksomhed. Hun står op før en vis mand får sko på og helmer ikke før hun har fået mig ud af fjerene også.

    En hund af hendes størrelse bløder en del og hun er derfor iført løbetidsbukser, når hun ikke opholder sig i bryggerset. Men den her gang synes hun absolut, at 5 minutter iført den latterlige beklædningsgenstand er nok og at de indlagte bind skal pilles i atomer 😕

    Og der er kun gået 4 af de 21 dage..!

    Nå… der er nok ingen fornuftige mennesker, der hopper på en fremlejeaftale med den dårlige reklame – og så  må vi vel døje med hende selv. Og jeg kender jo selv til at være lidt utidig i perioder… LIDT sagde jeg 😉

    Vi kan jo ikke gøre for at hormonerne spiller os et puds med mellemrum. Eller noget!

  • Et øjeblik...

    SÅK

    Når man nu bliver fordrevet fra køkkenregionerne, ene og alene fordi man fylder for meget… DYBT SÅK…. så kan man jo lægge sig sån helt strategisk, bare for det tilfælde, at nogen skulle tabe “noget”.