-
Dogdating
Viktors “far” ringede… om Arabella måtte komme ud og lege!
Den rødhårede og jeg blev afhentet ved bagdøren og vi satte kurs mod den lokale hundeskov. Jeg lagde mærke til, at der nu er lavet fin skiltning, som viser op til det indhegnede område. Om det var derfor, der var flere hunde i skoven skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald var der en 6-7 legekammerater i alle størrelser.
Specielt én gjorde indtryk – ja, ikke hunden men ejeren. Holddaop han var sød.
(hunden var en franskbulldog med navnet Berta – og ganske sød også)Jeg skal vist til at noget mere i hundeskoven 😕
-
Moderne gladiatorkamp
Der skulle næsten være kamera på, når den rødhårede skal ha’ klippet negle – det er en kamp som minder om gladiatorkampene i den gamle Rom… beauty against the beast! Nå okay… så næsten. Jeg forsøger både at holde dyret, holde poten og klippe. Og jeg skal lige hilse og sige: hun er pælestærk.
Her mangler jeg virkelig en stærk mand (et af de få tilfælde) til at holde, så jeg kan koncentrere mig om at klippe – men mon ikke det er for meget forlangt, at nogen melder sig til frivillig gladiatorkamp.
I dag måtte jeg lægge mig på hende for at få taget de sidste klør. Hun kæmper en brav kamp og selvom jeg forsøger mit bedste at berolige hende, så lykkes klipningen aldrig uden hun går helt i panik.
Nu ligger hun så i bryggerset – stangfornærmet og med et kæmpe griseøre som hun ikke værdiger et blik.
Men jeg vandt! Igen!
Møgkøter 😉
-
Vinterfornøjelse
Sneen daler i store tykke fnug ned over Vodskov – og det var mere end vores lørdagsdovnekroppe kunne sidde inde og se på.
Vi måtte naturligvis i skoven. Vi hev hver vores skidragt uden på nattøjet og så afsted… og stor var fornøjelsen for både to- og firebenede.
I løbet af eftermiddagen er der kommet mere og mere sne. Jeg elsker sne. Haven bliver smukkere, skoven bliver smukkere, alting bliver smukkere, når sneen lægger sig tungt.
Jeg krydser fingre for, at det bliver liggende til i morgen og at solen så vil titte lidt frem. Mit kamera og jeg vil meget gerne se op og se skoven klædt helt i hvidt.
-
Den er i virkeligheden ganske dum, hunden
Den er i virkeligheden ganske dum, hunden. Den tager sig aldrig af, om du har ret eller uret, og den er ligeglad med, om du er på vej op eller ned ad livets stige. Den spørger aldrig, om du er rig eller fattig, dum eller klog, ond eller god. Du er dens kammerat. Det er tilstrækkeligt for den, hvad enten det fører til held eller uheld, godt omdømme eller dårligt, hæder eller vanære; den holder i alle tilfælde fast ved dig for at trøste dig, beskytte dig og give sit liv for dig, om det skulle behøves – tåbelige, dumme, sjælløse, vidunderlige hund.
Rigtigt eller forkert. Det er i hvert fald svært, at være i dårligt humør, når man kommer hjem og bliver mødt af en lykkelig og glad Arabella, der er ved at kamme over i ekstase, fordi netop jeg træder ind af døren.
-
8573 – 8574 – 8575
1 time og 40 minutter og helt præcis 8575 skridt brugte vi på dagens skovvandring. Der er skønt derude. Rigtigt skønt.
Det lykkedes mig i oven i købet at få lokket min dovne teenager med – dog uden først at fortælle hende hvor lang jeg havde planlagt turen skulle være 😉
Jeg måtte love ikke at fotografere hende – hun havde nemlig ingen makeup på 😕 – til gengæld synes hun, der skulle ta’s billeder af mig… og det blev der så!
Modellerne kan man jo så synes om hvad man vil 😕
-
10 års jubilæum
Vi har en slags jubilæum her i huset i dag. Det er nemlig præcis 10 år siden vi hjembragte vores første rødhårede fra Barrit og samme dag er det pudsigt nok nøjagtig 2 år siden, at den tredie af slagsen, nemlig Arabella, kom til.
På billedet herunder er hun knap 8 uger og vejer ikke ret meget mere end 6-7 kg. Der findes ikke noget, der er ret meget sødere end sådan en Dogue de Bordeaux hvalp – eller er det bare mig, der har farvede briller på 😉
Der er flere billeder af se af hende som helt lille her
.
