-
Med næsen i en rapsmark…
Der var både løbere og hunde på “vores” markvej her til aften. Den rødhårede og jeg tog i stedet traktorsporene gennem rapsmarken – en slags rabs-labyrint næsten.
Og det passede tossethovedet, som I kan se 😉
-
Hvor kragerne vender…
Den rødhårede og jeg har spenderet det meste weekenden helt derude, hvor kragerne vender. Uden internet, mobil og tv. Det gjorde rigtig godt for både krop og sjæl, men kors hvor er vi også trætte begge to. Og så snart jeg har været i bad og gjort lidt tøj klar til i morgen, tror jeg dynerne kalder.
Mandagmorgen truer… tidlig afgang med offentlig transport og “rivegilde” i Salling 🙂
-
Vidste du…
-
at hunde kan identificeres på deres næseaftryk på samme måde, som mennesker kan identificeres på fingeraftryk
-
at hunden har 220 millioner lugtceller
-
at hundens lugtesans i mæt tilstand er ca. 800.000 gange bedre end menneskets. I sulten tilstand forbedres det med en faktor 3 altså 2.400.000 gange bedre end menneskets
-
at hunden er i stand til at skelne mere end 2000 dufte på en gang
Vidste du det ikke… så gør du nu 🙂
-
-
O at være en tøjhund…
Himlen var helt urimelig blå og det klædte tjørnen, som lige nu står i sin allerflotteste blomsterpragt.
Formiddagen blev tilbragt i skoven og eftermiddagen i haven. Jeg ved ikke med dig… men kors jeg bli’r træt af så meget frisk luft og sol.
Den rødhårede er vist tilbøjelig til at gi’ mig ret, for hun ligger mæt og tilfreds efter dagens oplevelser og snorker temmelig højlydt i dagens sidste solstråle. Naboens kat levnede hende ikke meget ro til en eftermiddagslur i haven, så hun er vel i underskud 😉
O at være en tøjhund
kysse en blankøjet dreng
bo i hans venlige arme
sove sig mæt i hans sengDer ligger nyvasket soltørret sengetøj på dynerne, og de indbyder til en tidlig nat – så snart poden er i hus i aften, siger jeg godnat!
-
En løjerlig fisk…
Jeg havde købt en pose af de her små og ret ildelugtende fisk, og Arabella skulle da lige smage. Men i stedet for at spise godbidden med det samme, smed hun den i fatboyen og så kastede hun sin store korpus ned oven i, gned sig i den, vendte og drejede sig… før hun tilsidst åd den!
Behøver jeg sige, hvad hun lugter af – og behøver jeg sige, at jeg tror jeg gi’r posen til naboens kat!
Den rødhårede er i sandhed en løjerlig… hund!
-
Velkommen lys
For søren… vi er færdige med at spise, der er vasket op og solen skinner stadig.
Jeg tror, den rødhårede og jeg vil traske en tur i bakkerne i det dejlige vejr og nyde, at det nu er længe lyst. Og så hjem til en kop kaffe og en god film… på det nye tv 😉
Det gider jeg nemlig godt..!
-
Typisk
– så er jeg færdig med dagens praktiske opgaver og det sidste vasketøj kører i maskinen. Og er det så ikke blevet overskyet, blæsende og vådt i mellemtiden..? – det er fandeme typisk!
Hvem har lige lyst til skovtur i så’n et vejr? 🙁
-
Fredfyldt fredag
Det var ting hun skulle nå i dag… poden! En tøsefødselsdag med bowling, restaurantbesøg og overnatning – og dermed dejlig fredagsfred til mor.
Jeg tror, hun i al sin travlhed har været lidt nærig med gåturen med den rødhårede, som pustende vimsede omkring mig da jeg kom hjem. Velsagtens hendes måde at fortælle mig , at hun trængte til at komme ud og spæne.
Og det kom hun så…
-
Ud… det kom jeg!
Det kneb lidt med at finde foråret…
Men det varer ikke længe, for der var lys, varme og briste færdige knopper, som bare mangler et par dage magen til denne .
En enkel mariehøne, et øde andehus og en myretue med stor arbejdsiver.
Og mudder, pløre og snavsede hundepoter.
-
Søndagssysler
Selvom det smådryppede lidt, var der pænt besøgt i hundeskoven. Den rødhårede og jeg fik knap to timer til at gå deroppe, men nu er hun også træt. Meget træt.
Hende ser vi kun til aftensmaden og til en lille luftetur i aften 🙂
Resten af søndag eftermiddag står på kaffe, knækbrød med brie og en god svensk krimi på fjernsynet.
Dét er ren nydelse!