-
Weekendens to-do liste røg på standby
“En arm af den kontinentale hedebølge rammer os” sagde de på tv. Det skal jeg sandelig love for. 31 grader i skyggen.
Det betyder også, at weekendens to-do-liste er udsat til køligere dage.
- Slibe havebord og give det en frisk omgang maling
- Strikke 2. ærme på Sunday sweateren færdig
- Rydde ud i pulterkammeret
- Køre affald på genbrugspladsen
- Fotografere salgsemner og sætte dem på DBA
- Klippe hæk
Undtagen lige punkt 2, som jeg har klaret. Faktisk er sunday sweateren helt færdig, vasket og klar til brug… selv om det sikkert kommer til at vare en årstid før den skal i brug.
Jeg har brugt 8 nøgler Sandnes Kos Tweed og knap 3 nøgler Alpaka fra Hjertegarn. Halsen er lavet 10 masker bredere og længden øget med ca. 5-6 cm.
Jeg er slemt godt tilfreds med resultatet…
Jeg havde købt 13 nøgler Kos Tweed, så jeg tænker de resterende nøgler skal bruges til noget huestrik.
-
Kald ham bare ‘Her Bobness’
Mine kolleger er samlet i dag til fælles afdelingsmøde i hovedstaden. Desværre kunne jeg ikke deltage, så jeg passede biksen, mens de andre hygger sig.
Jeg valgte at lukke afdelingen og arbejde hjemmefra. Jeg kan alligevel ikke bistå ved tekniske problemer og mit arbejde kan udføre hvor som helst jeg har adgang til en pc.
Bob har nydt den åbne dør til haven og det får mig til at ønske, at kunne være hjemme altid.
Vi har været omkring Dr. Dyr i dag. De to hanhunde jeg har haft, har været kastreret med god effekt og den overvejelse har jeg også gjort med Bob. Der er MEGET hanhund i den lille krop, som det – for alles skyld – ville være rart at få dæmpet.
Dyrlæge Mogens synes, at vi i første omgang skulle prøve en kemisk kastration – for at se effekten – og det er så det, der er sket i dag.
Ved en kemisk kastration føres en lille stav på størrelse med et riskorn ind under huden. Hvis hunden viser et positivt resultat af hormonbehandlingen, fungerer en rigtig kastration som regel på samme vis. Gør den ikke, har man fortsat en intakt hanhund.
Den fulde effekt vil først vise sig om nogen tid, så det er ikke fordi den allerede virker, at han er gået kold i kurven.
Gad vide om han ikke får ondt i nakken af at at ligge sådan..?
-
Hvid røg og en ny regering
Jeg byder den nye regering velkommen og glæder mig bl.a. over at børnene nu skal ud af Sjælsmark og at man prioriterer miljøet og normeringerne i daginstitutionerne.
Forhåbentlig glemmer man ikke normeringerne på de mange andre områder, som er skåret lige så hårdt.
Her tænker jeg først og fremmest på ældreområdet, hvor jeg har meget svært ved at se, at Thyra Frank har tilført området nogen som helst af sine gode erfaringer fra Plejehjemmet Lotte.
Efter det jeg har oplevet på meget nært hold det sidste halve år kan jeg godt sige, at jeg under ingen omstændigheder skal på plejehjem, hvis jeg kan undgå det.
Jeg er rigtig ked af det, men føler også en enorm vrede over det lorteliv min far fik, da han kom over på den somatiskeafdeling efter han blev ‘skilt’ fra min mor.
Det er bare ikke i orden, at et menneske, der har betalt skat hele sit liv, skal leve og dø under så uacceptable forhold.
Det var uværdigt og det havde han ikke fortjent.
For min far er det for sent, men kan vi ikke gøre det meget bedre i vores lille smørhul for nuværende og fremtidige ældre og plejehjemsbeboere..? Jeg håber det.
-
Je ne parle pas français … desværre
Bob D. tegnet af Anders Morgenthaler… nå, måske ikke helt, men udtrykket er i hvert fald spot on!Stentryk i et meget lille oplag – et af dem er på vej til Hals,
Jeg har en væg med hundetegninger og der skal denne også hænge.
Store kunst er det nok ikke, men jeg synes den er ret sjov.
-
En varm tirsdag
Temperaturen på kontoret lød på 24,5 grader over middag. Jeg sad lige så stille og svedte.
En af mine kolleger er temmelig hysterisk, når det kommer til åbne vinduer: “hvis I vil have frisk luft kan I gå udenfor!”
I dag fandt jeg en blæser i et skab som vi satte mellem vores reoler, så vi lige præcis kunne skiftes til at få et pust frisk luft: “hvis det der luft rammer mig så sparker jeg den ned!”… lød det samme sted fra.
Det gjorde det så heldigvis ikke og blæseren fik lov at stå.
Da jeg kom hjem skyndte jeg mig at pakke Bob og håndklæder i bilen, i føre mig en sommerkjole og så tog vi på stranden for at bade.
Herligt synes Bob, indtil han igen måtte indse, at man ikke hjembringer så meget sand i pelsen uden det koster en skyller under bruseren.
-
MTB-forlis i Nordsøen (1951)
Oprydningen i min fars papirer har afsløret mange sjove ting. Blandt andet denne beretning, som også er udgivet på http://www.navalhistory.dk/
En dramatisk oplevelse, som jeg husker den.
Henry Nielsen, telegrafist på T 58 (MUSVAAGEN), beskriver her sin oplevelse af den skæbnesvangre kollision mellem en engelsk og dansk MTB om natten 26. februar 1951.
I januar 1951 blev jeg påmønstret T 58, en ex tysk motortorpedobåd, som telegrafist. Sammen med T 59 skulle vi i England deltage i forskellige øvelser, for at vise det engelske meldesystems effektivitet, blev der sagt.Chef på T 59 var kaptajnløjtnant Kaj N. Bang og næstkommanderende søløjtnant S. Laub. På T 58 var chefen søløjtnant Schou (Lofty) og næstkommanderende søløjtnant Wolden-Ræthinge.
Turen til og gennem Kielerkanalen gik fint. Et ophold i Brunsbüttel blev afkortet på grund af det fine vejr. Besætningen skulle ellers hvile efter den lange sejltur, som hovedsageligt var natsejlads.
Overrasket af storm
Efter en times sejlads ud i Nordsøen blev vi overrasket af et uventet stormvejr.T 58 omdøbte vi senere Kålormen eller den “Flexible” fordi den bevægede sig som en sådan.
Strømforsyningen til radiosenderen blev fyldt med saltvand og kortsluttede, så radiorummet var faktisk ude af drift. Jeg fik af chefen lov til at lukke stationen. (model og foto: Henry Nielsen) Den vred sig så meget at vandet strømmede ind overalt. Alle skabene i radiorummet sprang op, så alt var kaos, og da strømforsyningen til radiosenderen blev fyldt med saltvand og kortsluttede var radiorummet faktisk ude af drift.
Jeg fik af chefen lov til at lukke stationen.
Hurtigt blev min køje slået ud og taget i brug. Alle de fortrolige papirer havde jeg under den ene arm, en lille æske med reservedele til radaren under den anden arm, min redningsvest under hovedet og yderhjælmen mellem benene som brækpøs. Sikkert et ynkeligt syn.
Min nypressede uniform, der hang på skottet lignede en gulvklud. Det var så rædsomt, at cheferne blev enige om at søge nødhavn i Den Helder, den hollandske flådestation.
Her blev vi nogle dage for at slikke sårene. Efter at strømforsyningen blev spulet med ferskvand og tørret var den igen brugbar.
Natlig kollision
I England havde vi base i Felixstowe, en dengang mindre by i Thems-mundingen. I dag er Felixstowe blandt Europas største containerhavne.Øvelserne vi deltog i foregik altid om natten. Som regel skulle vi angribe engelske fartøjer. Under den sidste øvelse inden vores ophold var slut, kolliderede T 59 med en engelsk MTB.
Begge både sejlede med slukkede lanterner, og på grund af høj sø opdagede bådene ikke hinanden på radaren. Radaren var en ret ny foreteelse i Søværnet og netop installeret lige før afgangen fra Holmen, så fænomenet “Sea clutter” var ukendt.
Den britiske motortorpedobåd 5518, der her ses i Felixstowe umiddelbart efter, fik skåret stævnen af ved kollisionen (Foto: Henry Nielsen) Den engelske båd fik skåret hele forskibet væk. Desværre opholdt 2 besætningsmedlemmer sig her og gik tabt. Den engelske kontrolstation spurgte umiddelbart efter kollisionen hvilken fart han gjorde og fik svaret: “Nul knob, leder efter mit forskib”. Typisk for en brite!
Dansk besætning reddet
Vi var hurtigt på siden af T 59, der tog meget vand ind.Mest mulig grej blev smidt over til T 58. Dækket flød med alt mulig grej, også private ejendele som kokosnødder og bananer, ting der endnu ikke var tilgængelige i Danmark efter krigen. Vi havde næsten tømt Felixstowe for den slags varer.
Jeg ved ikke hvor længe T 59 holdt sig flydende, 1 time måske.
Eneste tilskadekommen var søløjtnant Laub, der havde nogle slemme hudafskrabninger i ansigtet. Da jeg var den eneste med nogenlunde rene hænder måtte jeg rense hans sår, vist nok med sprit.
Derefter måtte vi begge have dulmet nerverne med chefens Jamaica-rom (73 1/2 procent)!
Den engelske båd havde vandtætte skot og bjergede sig ind til Felixstowe.
I engelske uniformer
Dagen efter blev T 59‘s besætning sendt hjem i noget, der lignede “uniformer”. Der havde ikke været tid til omklædning. Der var ikke 2, der bar ens uniformer.MTB-folkene var ret udisciplinerede, nogle “bisser”, som man siger.
Officererne var ganske unge mennesker, disciplin en by i Rusland, forholdene om bord ubeskrivelig elendige, men til gengæld var der på den enkelte båd et fantastisk kammeratskab.
Et par af de danske marinere optrådte dagen efter i engelske uniformer, idet de skulle deltage i søforhøret.
T 59 blev senere hævet og istandsat.
-
Udsigt til mandagsfri og siden sidst
Næste gang jeg skal på job på en mandag er engang i august.
Det er svært at få armene ned.
Jeg elsker min selvbestaltede ‘senior ordning’, som mine kolleger ynder at kalde den. Reelt er det blot en af mine ferieuger som jeg deler i fem og lægger umiddelbart før mine 14 dages sommerferie.
At nøjes med 14 dages ferie er uforståeligt for nogen, men sammen med de 5 lange weekends og 5 korte arbejdsuger, som ligger lige op til, synes jeg, at jeg har den skønneste lange sommer.
Foråret har været tungt at komme igennem og jeg må erkende, at jeg denne gang ser ekstra meget frem til de ekstra fridage, hvor jeg ingenting SKAL, hvor jeg har tid til at samle op på alt det jeg har forsømt den sidste tid… haven og huset og ikke mindst mig selv. To dødsfald med så kort tid imellem satte alt på standby, men nu er det sidste punktum sat og det er tid til at gøre noget for sig selv og også til lade sorgen over at miste begge mine forældre indfinde sig.
Udover det har den sidste tid bl.a. budt på
- IKEA loppemarked hvor Poden og jeg havde en bod og kom af med en god bunke at det der gemmer sig i skabene.
- Bofællesskab. P og jeg har leget med tanken om at flytte sammen i et minikollektiv (i en kæmpe lejlighed). Det er hyggeligere end at være helt alene OG så er der jo også penge, at spare ved at dele udgifterne. Det bliver sikkert ved tankelegen, selv om jeg er ret overbevist om, at vi sagtens kunne få det til at fungere. Vi er lige introverte og gode til at passe hver vores. Derudover knevrer vi ofte i telefon i timevis og det kan vi lige så godt gøre over et glas vin eller en god middag.
- Askespredning. Som min far ønskede det er hans aske spredt i vandet på hjørnet af Limfjorden og Kattegat.
- Lønforhandling. Positivt tjek til det!
- Jubilæum. I sidste uge var det 11 år siden, at jeg blev ramt blodpropper i det ene ben og begge lunger!
- Arvesmykket. Min mors ring (billedet) har været en tur omkring guldsmeden. Den er lavet et nummer større og sidder nu på min ringfinger. Jeg sender hende en kærlig tanke hver gang blikket falder på den.
- Strik. Jeg strikker på 2. ærme af min sunday sweater. Jeg håber så inderligt, at den bliver så rummelig, som jeg bedst kan lide en sweater, der skal bruges til traveture eller på en kølig aften.
- Lydbøger. Jeg har læst Puk Elgårs Se mor jeg danser. Camilla Läckberg Det gyldne bur. Søren Baastrup En djævel i den lyse nat. Anne Mette Kirk Knust. Elsebeth Egholm Jeg finder dig altid. Christian Frost Gud er bare hund stavet bagfra. Lige nu er det Christian Frost Araberen der var hvid som sne, der er på læselisten.
- Podcast. Jeg har hørt en del Finnsk Terapi på Radio27syv. Finn Nørbygaard (som ikke bare er sjov, men også er uddannet samtaleterapeut) i en times samtale med kendte og aktuelle danskere. Der er mange fine og interessante samtaler at hente her.
Og skal vi så ikke få sluttet denne sidste arbejdsmandag…
-
Bob fuglekigger
Fuglene i min have mener åbenbart at deres afkom er flyvefærdige længe før de faktisk er det.I sidste uge sad der en lille hjælpeløs skadeunge i græsset og i dag var det en knap så hjælpeløs solsorteunge.
Skadeungen overlevede ikke at flytte hjemmefra for tidligt. Den lå død da jeg kom hjem fra job.
Solsorteungen kan derimod næsten flyve og ser ud som om forældrene fortsat leverer mad, så den skal nok klare sig.
Bob fandt den selvfølgelig særdelses interessant, men var meget forsigtig og lå bare og kiggede på den.
Så længe at det endte med at de begge sov.
-
Det kan noget
Strik har terapeutisk virkning, er der flere der har sagt.
Jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Det er afstressende at sidde og flytte masker fra den ene pind til den anden, rundt og rundt og samtidig se strikketøjet vokse.
Sunday sweateren er vokset i et – for mig – imponerende højt tempo.
Jeg er meget meget tilfreds med mit garnvalg. Den bliver præcis så rustik som jeg godt kan li’ det, men blød og lækker som kun alpaka kan være det. Jeg er ret sikker på, at det er en trøje, som jeg kommer til at bo i senere på året.
Da jeg strikkede meget – for 100 år og en madpakke siden – synes jeg at mindes at man altid strikkede delene hver for sig. Forstykke, bagstykke og ærmer og syede sammen bagefter. De nye opskrifter jeg har stiftet bekendskab med er næsten allesammen monteringsfri. Det er altså dejligt.
Sunday sweateren fra PetitKnit er ingen undtagelse. Når den er færdig skal der hæftes ender og halskanten skal bøjes om og sys fast. Thats it!
Nu vi er ved halskanten, så er den lavet bredere end opskriften siger. Bare ti masker, men for mig gør det en stor forskel. Jeg kan ikke fordrage at have noget så tæt på halsen. Det er lykkedes rigtig pænt for mig og jeg tror måske, at jeg er ved at have banket en del af rusten af mine strikkeskills.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave en mere. Måske i cardigan udgaven. Jeg har set den mest fantastiske okkerfarvede uld/mohair hos Knitting for Olive… der er masser af drømmeprojekter.
Det kan noget det strik.
-
Lykken er…
