-
Yndlingsmennesket – hans og mit
Syv kilometer omkring mosen og efterfølgende et par timers besøg af yndlingsmennesket tog luften helt ud af His Bobness og han storsnorkede i hundekurven hele aftenen.
Fredag fyldte Nanna iGos bagagerum med vasketøj og lørdag efter arbejdstid kunne hun så hente det hele nyvasket hjemme ved moar. Der ér vaskekælder i den ejendom hun bor i, men det er i en elendig forfatning.
Hun bringer og henter selv, nogen gange kommer hun også og vasker det selv, så det er ikke noget besvær for mig at lægge maskine og tørresnore til.
Bob kammer helt over når hun træder ind af døren. Der er ingen andre, der får sådan en velkomst – ikke engang hende som sørger for ham hver eneste dag.
(mor er ikke sur, mor er skuffet)
-
Musikken fra dengang
Et nummer på P4 morgen bragte mig direkte tilbage til 1980.
Last train to London – her i en lidt jazzet version, men det gjorde ikke indtryk på det smil, der bredte dig i mit ansigt.
Det var et af de numre, der konstant var på spillelisten i den lille interimistiske kibbutz pub, som en flok danskere have banket sammen og kaldte ‘Plørehullet’.Her drak vi Goldstar, røg Noblesse smøger og festede – den eneste fornøjelse kibbutz livet bød på udover en hebraisk synkroniseret film i ny og næ.
Jeg var kun 17… 7 år yngre end Nanna er i dag, da jeg rejste alene til Israel.
Mine forældre må have været utroligt modige på den måde at sende mig ud i verden – jeg har skrevet om det før her.
Til næste år er det 40 år siden. FYRRE!!!
Er der en tendens til, at jeg dvæler en del ved alder i øjeblikket?
Det er der vist.
-
Nu er det jul igen… eller noget!
Vi har kun lige stukket næsten ind i efteråret og allerede begynder julen at larme rundt omkring.
I næste uge åbner der en stor pop-up julebutik i Aalborg, til morgen var der reklame for årets julefrokostarrangementer i radioen og på jobbet har der længe været åben for tilmelding til årets julefrokost den første fredag i december.
Jeg skal ikke stå tilbage for nogen, så i eftermiddag kan jeg hente den første julegave i GLS pakkeshoppen.
Så er vi igang!
Det bliver den første jul uden mine forældre. Eller dvs. sidste år var min mor ikke med juleaften, efter anbefaling fra plejepersonalet – ellers har jeg holdt jul med de to gamle hvert eneste år i hele mit liv.
Det bliver sikkert lidt underligt, men det er det tiden gør ved os.
-
Jeg har lyttet til
Hvem har skrevet romanen Sumobrødre?
Det var et spørgsmål til kr. 50.000 i Hvem vil være millionær i en af de utallige genudsendelser, der er af programmet. Hans Pilgaard så meget ung ud, så jeg antager i hvert fald, at det var en genudsendelse.
Jeg vidste godt, at det var Morten Ramsland og husker også hypen omkring bogen. Den udkom i en periode, hvor jeg ikke læste så meget, så den har ikke ligget på mit natbord.
Spørgsmålet gjorde mig alligevel nysgerrig og med et Mofibo abonnement er det så nemt..
Jeg fandt Morten Ramsland og hentede hans gennembrudsroman Hundehoved. En roman han fik De gyldne Laurbær for i 2006
Det er en helt skøn, sjov og alvorlig slægtsroman om folk, der drikker, slår, sparker i nosser, svigter, tager helt forkerte beslutninger, lyver, fødes evnesvage, elsker for lidt og for meget, mobbes, hånes, lokkes, drilles og elskes.
-
Hvad skal dyret hedde?
Alt er så usikkert endnu. Er tæven overhovedet drægtig? Hvor mange hvalpe er der? Hvordan er kønsfordelingen? Skal det være en han eller en tæve?
Ikke desto mindre er forberedelserne til at få en hvalp så småt gået i gang. Jeg har adviseret chefen om, at jeg holder ‘barselsorlov’ når dyret kommer hjem og Nanna og jeg diskuterer navne.
Navnet til en lille ny hanhund er vi helt enige om – han skal hedde Boris.
Men bliver det en tæve…
Der har været mange forslag oppe og vende. Nanna er meget begejstret for Solvej, men jeg synes det er lidt svært at kalde.
I og med Bob D jo er opkaldt efter Bob Dylan havde jeg en ide om, at jeg kunne gøre noget tilsvarende med tæven – Billie H. eller Janis J. – men Nanna har ingen som helst forstand på (min) musik, så hun svarede bare med en øjenrullende emoji.
Yvonne, Betty og Berta har været i spil.
Men nu tror vi nok, at vi har fundet et som vi begge synes er fint og som er nemt at kalde: Irma.
Jeg siger IKKE, at det er vores endelige svar på hvad dyret skal hedde – men som det ser ud lige nu, bliver det enten en Boris eller en Irma.
Fik jeg sagt, at ventetiden er lang?
-
Frankrig møder Kina
“Du skal forbi mig først, smart ass”, ser Bob ud til at sige da han i dag gjorde et nye bekendskab i hundeskoven.Bob startede ud med at opføre sig som kongen af Trekantskoven, men efter jeg havde hævet stemmen gik turen rundt i skoven i fred og fordragelighed.
En af mine naboer har en Sharpei tæve, men den er ikke glad for Bob selvom han ihærdigt forsøger at indynde sig.
Med denne her hanhund gik det meget bedre.
Den var venlig og overbærende overfor den lille flabede franske og vendte sig bare bort, når Bob blev lidt for smart.
Det er skønt med hunde, der er godt socialiserede. De har så utroligt meget fornøjelse af hinanden.
Jeg glæder mig ekstra meget til at få en permanent legekammerat til Bob. Der er ca. 2 uger til, at vi får vished om parringen har båret frugt.
-
Brille abe
I februar fik jeg firmabetalte skærmbriller, som jeg, selv efter en meget lang tilvænningsperiode, IKKE vænnede mig til. Eller det vil sige, at jeg kan bruge dem herhjemme når jeg sidder med pc’en i skødet. Det er som om enten styrken er tosset eller glassene er konstrueret forkert.Jeg ventede selvfølgelig for længe og reklamationsretten var udløbet da jeg opgav at bruge dem på kontoret.
I dag har jeg så været hos min egen optiker og selv betalt for at at få et par jeg kan bruge.
Forhåbentlig.
Det blev Pernille Rosenkrantz-Theil modellen… og der hører sammenligningen så vist også op 🙂
-
Endelig fredag
Onsdag eftermiddag gik der mail ud til 150-200 medarbejder med besked om, at det er tid for udskiftning af deres pc og med instrukser om hvordan de skal gebærde sig i den forbindelse.
Jeg er kontaktperson, hvis der er spørgsmål og/eller udfordringer – og torsdag morgen var det som om en lavine havde ramt min indbakke. Jeg har brugt to fulde arbejdsdage på at rede tråde ud, svare på spørgsmål, slukke ildebrande, forklare… i samarbejde med Malene, som er min livline hos det eksterne firma, der står for udskiftningerne.
Vi har klaret endnu en omgang og kl. 13:30 blev vi enige om, at nu kunne vi godt slukke pc’en og gå på en velfortjent weekend.
Jeg har arbejdet på hjemmekontoret, så 10 minutter efter Shut Down gik jeg i skoven iført hund, sweater og røjsere og lige så hurtigt glemt alt om den indbakke.
I stedet blev jeg optaget af at følge et fint lille rød egerns vej gennem skoven. Det bevæger sig utroligt elegant fra den ene tynde gren til den anden. Jeg fik kun denne ene chance for at ‘skyde den’ og det er desværre på en del afstand så kvaliteten er ikke den bedste.
Bob venter tålmodigt på mig. Er jeg optaget for længe kan jeg finde ham liggende i skovbunden og jeg behøver ikke bekymre mig om, at han skulle finde på at løbe væk.
Vi er så klar til to fridage.
God weekend til dig!
-
Mens vi venter, gør jeg mig tanker
Den kemiske kastration af Bob er forløbet så fint, at jeg stærkt overvejer at gøre det permanent. Men først henne omkring juletid, hvor jeg kan være hjemme hos ham efter operationen.
Det har taget hanhunden ud af ham – uden at gøre ham tandløs.
Er jeg så heldig at han skal være ‘storebror’ til januar tænker jeg, at det er en god ide at have en operation overstået inden en hvalp kommer til.
Jeg har tidligere haft tæve/han og tæve/tæve sammen – aldrig han/han og jeg er sådan i syv sind om jeg skaber problemer for mig selv ved at vælge en han mere, selvom den ene (evt begge) er neutraliseret.
Har du nogen erfaring?
Foreløbig ved vi ikke engang om tæven er drægtig eller hvad en evt. kønsfordeling er – men jeg gør mig jo allerede nogle tanker 🙂
-
Det driller
Jeg har lige strikket en fin gammelrosa Sunday Mohair Edition til Nanna og strikkede halskanten ned uden problemer overhovedet.På min egen, strikket efter helt samme opskrift, har det drillet så meget, at jeg har strikket halskanten tre gange og nu valgt at ombukket bliver syet ned tilsidst.
BUM.
Jeg kan godt mærke, at jeg kommer lidt til kort på de små fine detaljer. Italiensk opslag og afluk mestrer jeg bestemt heller ikke uden, at det bliver lidt klodset.
Der er mange ting jeg gerne vil lære. Også fx. strik efter engelsk opskrift.
Jeg bruger YouTube rigtig meget. Her er masser af skide gode tips at hente, men vil alligevel holde øje med de forskellige udbydere af kurser her i vinter, så jeg kan opgradere mine skills.
Det er en kæmpe fornøjelse at have genfundet min strikkemojo. Jeg kan bladre tilbage på bloggen og se at det første garn i nyere tid købte jeg hos Garnudsalg i september 16 og så er det gået fremad med tørklæder, sjaler, tæpper og nu endt ved trøjer.
Stadig af den mere simple slags, men alligevel trøjer og cardigans som jeg, med efterårets komme, er begyndt at bruge dagligt på jobbet.
Der er stadig langt til de ting, jeg strikkede da jeg var ung, men jeg er på vej.
