Der var sol på søndagen og efter alle havde spist morgenmad pakkede jeg bilen og kørte til stranden. Den milde i øst. Irma har endnu tilgode at se Vesterhavet.

Irma er tilmeldt hundtræning med start den 9. februar. Jeg mener det er vigtigt, at vi også kommer ud alene, så hun får nogle oplevelser på egen hånd og ikke vænner sig til kun at læne sig op af Bob.

Jeg har fundet et sted i Sulsted, som lægger vægt på det jeg gerne vil med min hund:

“At træne sin hund er meget andet end lydighed”

• Det handler også om den gode relation, at styrke båndet mellem hund og ejer gennem samarbejde og fælles udfordringer.
• At hunden kan finde ro på gåturen og omkring andre hunde.
• At få hunden til at tænke selv – mental stimulering.
• At aktivere hunden så den bliver glad og tilpas og nok vigtigst at alt, at have det sjovt!

Tidspunktet er også nærmest som skabt for os: 12 uger og færdig vaccineret. Også tidspunktet på ugen og dagen er perfekt. Søndag formiddag. LANGT mere motiverende for mig end en hverdagsaften hvor jeg ved, at jeg skal tvinge mig selv af sted.

Vi fejrer Irmas 11 ugers dag med krondyrgevir og en vægt på 3730 gram.

Torsdag og fredag har de to været alene nogle timer om formiddagen, mens jeg har holdt øje med dem fra distancen.

Bob vil helst sove formiddagen væk, men med en hvalp, der er top frisk efter 8 timers nattesøvn bliver der ikke meget ro til ham.

Det er gået over al forventning. En masse leg og tumult og en Bob, der ihærdigt prøver at genoptage sin skønhedssøvn, men ingen gøen, hylen eller på anden måde tegn på, at hun skulle være ked af det.

I dag havde hun haft et enkelt lille uheld – i afløbet i bryggerset – men andet kan jeg heller ikke forvente af en hvalp på den alder.

Krondyrgevirene er et hit og helt typisk er det, den anden har langt mere spændende…

Jeg har været på job i dag. I to timer – med transport har jeg været ude af huset i tre.

Der er gået rigtig fint.

En del tummel at se på overvågningen, men ingenting, der tydede på, at det var fordi de var alene, men det er klart, at de er friske efter 8 timers nattesøvn og ikke bare lige lægger sig til at sove igen.

Det er ret morsomt at følge med på overvågningskameraet.

De har to senge i bryggerset; en stor ‘biabed’ og en mindre balje.

Bob lægger sig i den lille seng og jeg fornemmer, at han gør det i håb om, at få lov at ligge alene. Det sker så IKKE for snart ser man Irma møve sig ned ved siden af ham.

Så flytter han sig til den store seng. Gemmer sig under tæppet og straks efter følger den bette efter.

Han favner hende mere for hver dag der går og jeg tænker, at han på et tidspunkt giver op og selv kommer til at nyde nærværet af en anden hund.

Nævnte jeg, at der heller ingen uheld havde været, men at hun selvfølgelig trængte til at komme ud.

D Y G T I G hund!

Donald kom med posten og lige som ret mange andre synes hundene, at det eneste interessante ved manden er hans hår.

Vi er i gang med alene-hjemme-træningen. Fordi de er to og har hinanden forestillede jeg mig, at det ville blive vores absolut mindste udfordring, men det har vist sig at være sværere end som så.

Små ture ud er i dag blevet til knap en time uden postyr.

Men hvis jeg troede, at jeg kunne sidde ovenpå og arbejde og bilde dem ind, at jeg ikke er hjemme, så må jeg tro om!

Bob er i entre og badeværelse når han er alene og så er børnegitret ind til stuen lukket. Det har intet problem været, men Irma finder det skide irriterende, at det gitter er lukket. Måske er det fordi hun udmærket ved, at jeg ikke ‘rigtigt’ er gået.

Jeg overvejer om jeg torsdag og fredag skal prøve at køre ind på jobbet et par timer.

De er overvåget med både lyd og billede – og så kan jeg køre hjem hvis der bliver for meget uro.