-
Status efter knap 4 måneder
Det viste sig at være en rigtig god ide med hund nr. to. De har så enormt meget glæde af hinanden, som jeg også håber billederne herinde viser.
Eneste lille men… for mig har det været skide svært at få trænet med Irma. Jeg var tilmeldt hundetræning og nåede tre gange. Derefter har det stået stille fordi landet lukkede ned.
Jeg har besluttet at sætte det lidt i system. Afsætte en time i kalenderen hver dag. Gå med hende alene, fylde lommerne med godbidder og så få lidt skik på hende.
Efter ganske mange år som hundeejer ved jeg jo godt, hvad der skal til.
Vi starter imorgen!
-
Haveliv
Lørdagen er brugt i haven.
Jeg købte elefantgræs i Gug Planteskole i går og den er nu planet i store potter. Det er indtil videre kun stubbe og krukkerne er derfor sat lidt i skammekrogen.
Det samme er pragtkærterne.
Sidste år havde jeg dem i flere mindre krukker, men nu er de samlet i en stor. Pragtkærten er ikke hårdfør, så jeg havde ingen forventinger til at mit projekt med at sætte dem i carporten pakket ind i bobleplast ville lykkes – men sørme om ikke de alle begyndte at skyde igen.
De er så fine hele sommeren med deres lange aks og hvide blomster. Der er et stykke vej endnu til de ser sådan ud, så de er placeret sammen med elefantgræsset.
Pragtkærte på vej Jeg er ikke noget havemenneske og kunne sagtens nøjes med terrassen. Det er også her jeg koncentrerer mig om at holde det pænt og dyrke det grønne i krukker.
Over mod den ene nabo er et stenbed med buske, som heldigvis efterhånden så tilgroet, at der ikke skal gøre meget.
Det eneste, der kræver konstant opmærksomhed er græsset.
Det passer mig glimrende.
Den bornholmske figen folder sig også snart ud for fuld styrke -
Maj
Første maj. Ingen røde faner og ingen fridag, men til gengæld smuk solskin og en hjemmearbejdsdag, der meget snart er slut.
Fra den 10. maj begynder firmaet så småt en genåbning. Max 25% af medarbejderne i en afdeling må møde ind på kontoret.
Vi er 3 og 25% af 3…
Vores vagtplan fortsætter vist bare som hidtil. To arbejder hjemme og en møder på kontoret.
Forskellen bliver, at vi kan opleve at få kunder i ‘butikken’ og det skal vi have lagt en plan for – nøjagtig som havde vi været en rigtig butik.
Snart vil jeg køre til Gug Planteskole. Jeg vil have græs i krukker på terrassen. Højt græs som kan danne en levende grøn væg. Dels mod naboen, men også som baggrund for mine krukker.
Vi skal indstille os på en sommer hjemme og så må udepladsen gerne være en, hvor man har lyst til at opholde sig og hvis det også kan blive på lange lune sommeraftener, så skal jeg ikke bede om mere.
God weekend til dig.
-
Vi har danset regndans
Da jeg vågnede i går kunne jeg høre regnen tromme på tagvinduerne.
Det er længe siden jeg har hørt den lyd.
Livgivende vand til både have og natur.
Jeg dansede en lille regndans og glædede mig over, at når det regner skal jeg ikke slæbe den tunge vandkande frem og tilbage for at vande havens krukker.
Bob var ikke begejstret for lyden af regn og måtte nødes med laksegodbidder for overhovedet at få ham til at rejse sig fra hundekurven.
Han er blevet magelig ‘den gamle’.
Eller… togethalvt år er jo heldigvis ingen alder, når man er en fransk bulldog. Vi mødte en han i Hals på ni, som så skide godt ud og Nanna har en skolekammerat som havde en, der blev 12.
I dag tager vi en stille dag og hundene må tage til takke med haven. Irma halter på det ene forben så på den måde kommer det lidt våde vejr på et fint tidspunkt.
Jeg ved ikke, hvad hun har lavet, men med to hunde som tumler rundt så vil der nødvendigvis indimellem ske noget.
Mogens Dyrlæge er konsulteret og synes vi lige skulle se tiden an til i morgen. Jeg krydser fingre for at det er nok.
-
Marius votter
Jeg sagde det jo… når jeg ikke kan finde sommerstrikkeopskrifter jeg har lyst til, må det blive strik til vinteren 20/21.
Til en messe i Nordkraft i vinter købte jeg et par filtede vanter. Netop pga. filtningen er de nærmest vindtætte og enormt varme.
Sådan nogle måtte jeg selv kunne strikke. Og filte.
Det tog ikke mange timer før der lå et par færdige Marius Votter klar til filtning.
Og så skal man bare gøre det, man ellers ikke må med strik: i maskinen med dem, et almindeligt program på 40 grader og med helt almindeligt vaskemiddel.
Vupti så var der et par nye filtede handsker klar til næste vinter. Eller en kold april morgen.
Hvis jeg supplerer med et nøgle Okker er der til et par i modsatte farve og dermed to par vanter for kr. 140. Det er da okay.
Oprikriften fra Sandnes har jeg hentet her og garnet er det originale, som nævnt i opskriften.
-
Fredagsfest
Det er muligt, at Bob indimellem ønsker Irma derhen hvor peberet gror, men jeg tror altså også han synes hun er sjov.
-
Flere ting jeg undrer mig over
- Når der nu advares mod at bruge mohair til helt små børn, hvorfor er der så mohair i mange af opskrifterne, som går med ned i str. 3 måneder? Og hvad er der med det mohair, der er farligt?
- Med min historie med blodpropper i begge lunger, skal jeg mon betragte mig som værende i den meget omtalte særlige Covid-19 risikogruppe? Spørgsmålet er sendt til min læge… så må vi se.
- Parkeringesregimet QPark fra storbyen hersker også i Hals. Aldi har åbent fra kl. 08-21. Max 1 times parkering gælder 24/7 365 dage om året. I en by med 2500 indbyggere. WHY?
-
Sommerstrik
Det sidste fed er vundet op og jeg er klar til at lægge sidste hånd på en gennemknappet morfar vest i uld og mohair. Ribkanterne er lukket af på italiensk og selv om jeg synes, at jeg har fanget teknikken er det uendelig langsommeligt.
OG pænt.
Herefter er strikkekurven og listen over må-strikke ‘tom’ – lige bortset fra mit resteprojekt, de autonome striber og en Copenhagen Cardigan i noget træls garn, som jeg af den grund ikke gider gøre færdig.
Den orange jeg strikkede til Poden i original garnet blev skøn. Det er en ting, som jeg har lært, efter jeg har genfundet mit strikke mojo: det kæmpe arbejde, der lægges i et stykke strik fortjener også det bedste garn.
Hvad pokker skal jeg nu strikke?
Udsigten til sommer gør, at jeg ikke rigtig har lyst projekter i uld…
Jeg har googlet ‘sommerstrik’ i dagevis og ikke fundet noget, der faldt i smag. Bevares, der er mange opskrifter på bluser med korte ærmer og i hør/bomuld, men de fleste er også sådan lidt mormoragtige og det er ikke sådan jeg føler mig (siger hende, der er ved at gøre en morfar vest færdig).
Måske ender det alligevel med strik til kolde dage og så kan jeg gå vinteren 2020/21 i møde med skabet fyldt med hjemmestrikkede sweatre, vanter og sokker.
-
En af de gode
En strandtur, der ender med, at begge hunde skal i bad bagefter har været god.
Selv har jeg fået rød pande og kinder og skulle nok have iført mig lidt solcreme inden vi tog afsted.
Irma fandt sit indre badedyr og var nem at lokke med ud i vandet.
Bob var kold som jordbæris.
-
Solen er så rød mor
I dag er det et år siden min mor døde. Og om lidt også et år siden jeg mistede min far.
Dagen inden hun døde havde jeg hentet min fars radio og satte den ved siden af hendes seng. Håbede, at hun kunne have glæde af at høre lidt musik selvom hun svævede sådan lidt ud og ind af bevisthed. Da jeg satte den op var der noget dansevenlig musik og jeg viste min mor et par moves. Hun så på mig og smilede.
Det blev vores sidste kontakt.
Det var en meget meget smuk forårsmorgen og da naturen begyndte at vågne, sov hun lige så stille ind. Min søster og jeg var taget hjem for natten, og min mors store børnebørn sad ved hende hele natten og var dem, der holdt hende i hånden da hun trak vejret for sidste gang.
Min mor var dement og jeg havde mistet den mor jeg kendte for længe siden. Men for alvor at miste sin mor er alligevel en enorm sorg. Forældre er det fundament vi bygger på og når de er væk er vores livsvidner væk.
Sorgen er forbundet med en erkendelsen af det uigenkaldelige tab, og sorgen føles dybere og mere påtrængende, som dagene går. Den tomhed der er, hvor et andet menneske engang var, er en tung følelse.
Sorgbearbejdelsen har været svær. Jeg har (ubevist) lagt låg på den. Mine forældre var jo ældgamle, døden var naturlig og ventet, men sorgen over at miste er der, uanset alder og relation.
Indimellem befinder jeg mig i en situation, hvor det pludselig overvælder mig. Det kan være en særlig stemning, en scene i en film, en sang… Solen er så rød mor blev spillet på klaveret både før og efter min mors bisættelse og den kan jeg ikke høre uden at få en stor klump i halsen.
En ting har jeg lært; at sorg tager tid – og at det er okay.
Jeg har også lært, at min mor har betydet uendelig meget mere end jeg var klar over, da hun var i live, at man ikke kommer sig over sorg og tabet af en person, men at man lærer at leve med det og at man godt kan leve uden sin mor, når det nu ikke kan være anderledes.
♥
