-
Øv
KLM aflyste vores fly til Amsterdam i dag.
Vi havde ellers fortsat et lille bitte håb om at komme afsted. Det håb blev så slukket i dag.
Hotellet var selvfølgelig bestilt uden mulighed for ændring (det var det billigste), så de kunne ikke give pengene retur, men i den her situation var de imødekomne og tilbød en ombooking.
Sammen med en voucher fra KLM – oven i købet med 15% rabat – så er vi klar til Amsterdam når verden bliver mere normal.
Det er selvfølgelig en skuffelse, men nu får vi så forhåbentlig et julepyntet Amsterdam at se – og det var jo sådan set vores plan da vi startede den her Europa-storby-tour; at se de store byer iklædt julepynt.
-
Bi job
På mandag skal der igen afleveres en opgave på universitet og 14 dage efter endnu en.
Herefter er der to semestre tilbage til kandidaten.
Det har varet en evighed, men når en ‘gammel’ mand kaster sig ud i sådan et projekt, så tager ting den tid, ting tager 🙂
Jeg ved godt, hvad jeg skal lave på søndag… monstro jeg får en kandidat i layout og korrektur?
Det burde jeg!
Fra på mandag må vi igen møde fuldtalligt op på kontoret, så denne sidste dag på hjemmekontoret er blevet nydt med frokostpause i haven.
Jeg tror hundene kommer til at savne muligheden for at gå ud, men i og med, at jeg har været på kontoret med jævne mellemrum forventer jeg ingen alene-hjemme-problemer.
Bob er kommet under tøflen! -
Jeg gav op
Det sker ikke så ofte, at jeg giver op, men her ligger resten af det, der var starten på en Bloom Sweater.
Det blev bare ikke pænt. Udtagningerne blev grimme og allerede inden jeg var gennem første nøgle garn kunne jeg se, at det aldrig ville blive en trøje jeg ville bruge.
Opskriften bliver gemt for designeren angiver garn alternativer – måske prøver jeg igen en anden gang.
Nu har jeg i stedet bestilt 10 nøgler merino i samme farve som mohairen og så bliver det brugt til endnu en Sweater No. 9 i stedet for. En skøn og velsiddende model med fine raglan detaljer. Eneste modifikation denne gang bliver en knap så høj hals.
En anden sweater, jeg har givet op overfor, har længe ligget i kurven og pirket til min dårlige samvittighed. Kun et enkelt ærme manglede. Garnet viste sig at være et fejlkøb. Det gør jeg aldrig igen… heller ikke selvom prisen var helt i orden.
Til morgen gad jeg ikke længere se på den. Pindene blev fjernet og resten røg i skraldespanden.
Punktum for den og alt det arbejde!
-
Pinse
Søndagen har været brugt i haven. Ikke med en helt masse arbejde – bare i skyggen med lydbog, strikketøj og kaffe.
Både i går og i dag har der været 5 års børnefødselsdag i nabohaven og enhver, der har været til en sådan kender lydnivauet.
Ungen er sød og selvfølgelig skal hans fødselsdag fejres udendørs i det fine vejr, men jeg indrømmer blankt, at jeg har været ekstra glad for mine ørebøffer med noisecancelling 🙂
Jeg strikker Sanne Fjallands Bloom Sweater. Jeg startede i går og er startet forfra 3 gange. Mine strikkeskills slår ikke helt til. Det kan også være at opskriften bare unødigt kompliceret beskrevet.
Eller også er det en kombi.
Nu er jeg igang og så håber jeg det kører herfra. Udover at jeg allerede nu kan se at halskanten ikke bliver den, der er vist i opskriften.
Der skal samles masker op på to pinde på samme tid… jeg ér stået af.
Her savner jeg de fine videoer, der ledsager opskrifterne fra PetitKnit. Det er så meget nemmere at forstå, når man ser det udført.
Halskanten bliver erstattet en en lille rib eller måske en icord – og det er heldigvis den frihed jeg har.
Jeg strikker i Kashmir Lux og mohair fra Knitting for Olive i farven Artiskok
-
Mølleren og hans kone
Kort efter jeg havde fået fyraften fredag kørte jeg ad kystvejen de 60 km nordpå til Frederikshavn for at købe en bestemt vare, som kun kan købes der – hvis ikke man handler på nettet.
Jeg blev mødt af et skilt i forretningsdøren: “lukket pga. sygdom – vi åbner i morgen kl. 10″.
Jeg er ganske klar over, at det kan være vilkårene i mindre forretninger, at der ikke er en back-up for ekspedienten, men ikke desto mindre, så skal jeg ikke opleve det mere end denne ene gang, så finder jeg et andet sted at lægge min handel.
For ikke at være kørt den lange tur forgæves kørte jeg inden om plantecentret i Sæby. Jeg har været på udkig efter duftgeranier og i Sæby fandt jeg det jeg ledte efter. De spreder en herlig duft af citrus og bilen fik en odør langt bedre end fra nogen wunderbaum.
Også en lille plante med navnet ‘Mølleren og hans kone’ (Glechoma hederacea Variegata) røg i indkøbskurven. Jeg faldt for den udelukkende pga. navnet. Ved kassen fik jeg oplyst, at det er en sommerblomst… en simpel googlesøgning afslørede så noget helt andet!
Det viser sig at være en særdeles hårdfør lille plante, som kan sprede sig helt ukontrolleret, hvis man ikke passer på.
Det er der gode chancer for, at den får lov til i min have!
-
Jeg ved en flagspætterede
Fra et af hullerne i det døde træ lød en insisterende kalden, som selv jeg, med min elendige hørelse, ikke kunne overhøre. På samme tid var der et fuglekald jeg ikke havde hørt før.
Vi bevægede os lidt væk og så kunne jeg se, at det var flagspætten, der advarede og kaldet kom fra dens rede.
Begge forældre fløj i fast rutefart med mad, hvilket kort lukkede munden på de meget insisterende unger.
Jeg ved en flagspætterede, jeg siger ikke mer’…
-
Kære far
Hvor det falder mig forholdvist nemt at tale om min mor’s død, er det langt sværere med min fars.
Jeg har sagt det før: efter han blev ‘skilt’ fra min mor på plejehjemmet levede han et lorteliv.
Han var ikke nem at omgåes for os pårørende og det er ofte sket, at jeg har haft mere end svært ved at bære over med ham. Hårde ord og irritation blev ofte en del af vores kommunikation og i dag sidder jeg med en rigtig træls følelse af, at have svigtet ham.
Også systemet svigtede ham. Den somatiske afdeling var som et fængsel. Beboerne sad i dyb ensomhed i hver deres bolig og blev hevet frem på faste tidpunkter, når der blev serveret mad eller kaffe. Ingen initiativer blev taget for at forbedre hans livskvalitet udover hvis det skete efter pres fra os.
Vreden og tårene ligger forsat lige under overfladen selvom der nu er gået et år.
Jeg skulle have besøgt ham oftere, men jeg magtede det bare ikke. Jeg gik altid derfra og var rigtig ked af det. Både over hans indlysende mistrivsel og ensomhed, men også over mine egne følelser og utilstrækkelighed.
I dag er det et år siden, at han sov stille ind i samme ensomhed, som han havde levet den sidste tid. Ingen var forberedt på at døden var nært forestående. Han blev fundet død først på natten den 26. maj.
Jeg håber af hele mit hjerte, at det har været fredfyldt for ham.
-
Omtrent 97.000 retmasker senere
130 masker, 124/125 omgange i 6 farver – det giver omtrent 97.000 retmasker +/- nogle stykker.
Det blev noget helt andet end mit restetørklæde, men det er rasende flot sammen med min nye knaldrøde frakke.
Jeg bliver en ren farvebombe til vinter.
De 97.000 retmasker er strikket på rundpind nr. 3. Et nøgle garn = en stribe og efterfølgende syet samen i enderne. Her kan alle være med… måske lige med undtagelse af de utålmodige.
Støvet oliven, flamingo, granatæble, hokkaido, sennep og flaskegrøn merino fra Knitting for Olive.
Efter min mening har Knitting for Olive det absolut smukkeste farvekort og for hver af de mange farver i merino finder du en mohair der er smukt afstemt. Jeg har valgt nogle rene klare farver, men der er også fine jordfarver og i mange mange nuancer.
Jeg er så heldig, at der er åbnet en KFO forretning i Frederikshavn og er jeg på de kanter lægger jeg gerne vejen forbi Tordenskjoldsgade.
Strikkekurven indeholder et par ufærdige projekter. Det er nu de skal gøre færdig. NU blev der sagt.
-
Der er længe til endnu
Jeg rydder op og ud, smider væk, fotograferer og sætter til salg. Målet er, at der kun er det tilbage jeg skal bruge, når jeg begynder at pakke i flyttekasser.
Tyvstarten er gået. For ikke så længe siden havde jeg besøg af en mand og en trailer, og udhuset blev ryddet for alt unødvendigt. Jeg har lovning på at han kommer igen, for jeg har helt sikkert materiale til at fylde yderligere en trailer.
I dag kørte jeg et par sække på genbrugspladsen. En med gamle håndklæder – det er altså begrænset hvor mange hundehåndklæder man kan bruge – og en sæk med sengetøj i så psykedeliske mønstre/farver, at jeg har svært ved at forstå, at jeg overhovedet har lukket et øje.
Planen er, at jeg på den måde langsomt kommer gennem skuffer og skabe, og ikke pludselig skal stresse over flytningen.
I dag fik jeg såmænd også lavet lidt i haven OG købt den første julekalender gave ?
-
Opbrud
Det bliver sidste sommer, hvor jeg skal passe haven i Hals.
Den har længe været min sorte samvittighed. Efter begge mine skuldre på skift begynde at skabe sig tosset, har jeg ikke rigtigt magtet havearbejdet.
Mit løfte til mig selv om at blive i Hals, så længe mine forældre levede, har jeg holdt. Da de begge nu er væk opstod der en fornyet frihed til at flytte. Jeg har kigget efter noget andet det seneste år. Overvejet mange muligheder – også en lejlighed i Aalborg, men det er så dyrt, støjende, snavset og parkering en pestilens, så det blev forkastet.
Som det så ofte før er sket, faldt løsningen ned i min turban.
Nu er et nyt lejemål indgået og i næste uge siger jeg det gamle op.
Jeg bliver i Hals og flytter bare lidt længere hen af vejen. I et fint renoveret hus som ejes af NyBolig og som ligger i forbindelse med deres forretning.
Større hus. Mindre have.
Gårdhave, vel at mærke. Ingen græs, der skal slås ingen hæk, der skal klippes og ingen store bede, der kan rumme uanede mængder af skvalderkål, men en fin lille flisebelagt gårdhave med plads til at havemøbler, krukker og måske et par højbede.
Det bliver skide godt og jeg glæder mig.
