-
Tak fordi du spurgte
Er du ok?
Jeg lå på knæ på skovstien i færd med at fotografere en skarnbasse da der pludselig stod en mand med en stor schäfer og kiggede ned på mig.
Fuldstændig opslugt af mit eget havde jeg ikke hørt ham, så jeg blev i bogstaveligste forstand taget med r**** i vejret.
Han kunne se, at der ‘lå en dame’ og jeg kunne være kommet til skade eller lå måske og gemte mig for en farlig øksemorder, så det var rigtig pænt af ham at tage kontakt.
Jeg viste ham kameraet og undskyldte min underlige opførsel.
Skarnbassen?!? Den nåede at løbe sin vej.
-
Er du begyndt at drikke papvin?
Forargelsen/bekymringen i stemmen var ikke til at tage fejl af i det korte øjeblik, der passerede, indtil det gik op for hende, at Rødkløverekstrakten kommer i papkarton med tappehane.
Desværre har hun haft alholmisbrug alt for tæt på det meste af sit liv, så antennerne er altid ude.
Antenne-mennesker kan afkode andre ved blot at se på dem. Jeg er selv et af dem.
Jeg skulle f.eks. fotografere til et skolejubilæum. Ind i skolegården træder en person, som jeg kendte som ganske ung. Så snart jeg så ham, tænkte jeg: han er alkoholiker. Og ganske rigtigt. Der var en mere i den klasse, som jeg kunne udpege uden problemer.
Jeg er altid hyper-opmærksom på kropssprog og stemninger hos de mennesker jeg omgiver mig med. Det tænker jeg, er en ‘kompetence’ man naturligt udvikler, når man har levet i en familie, hvor alkoholen ofte satte dagsordenen.
Poden har samme evne og alarmklokkerne ringede i det øjeblik hun fik øje på ‘papvinen’ i køleskabet.
Hun kan nu tage det helt roligt. Det eneste jeg drikker er postevand og kaffe, med mindre der er en særlig anledning.
Jeg er lidt over en uge inde i Rødkløver projektet og har indtil videre ikke registreret nogen forskel. Spændende om de prøver, der skal tages sidst i projektet viser om der ér sket en ændring.
-
Det er ikke en leg, vi bare kan stoppe, fordi vi ikke gider mere…
Mine kolleger i både København og Odense er sendt hjem til hjemmearbejdspladsen efter man i de to områder har set en stigning i Corona tilfældene.
Det er smadder ærgerligt når der nu ellers var styr på det.
Måske er der lukket for meget op og her tænker jeg specielt på nattelivet. Måske er der bare gået ‘hverdag’ i den for alt for mange.
Og så er der sikkert også dem, der bare har fået nok af restriktioner og isolation, men det er ikke en leg, vi bare kan stoppe, fordi vi ikke gider mere…
-
Flammkuchen
Den tyske udgave af pizza hedder flammkuchen og toppes traditionelt med cremefraiche, rødløg og bacon.
I kantinen fik vi for nylig en variant hvor toppingen var suppleret med tynde kartoffelskiver.
Det smagte overraskende godt.
Til én person har jeg brugt en klat af kantinens hjemmelavede pizzadej og toppet den med 1 dl cremefraice (38%), 1 stort rødløg i skiver, 1 stor kartofler i papirtynde skiver og 200 g tørsaltet bacon skåret i tern.
Den bages på en rygende varm plade i ovnen på 250 grader i 10 minutter eller indtil bunden er sprød og gylden.
Note til mig selv: bag bunden lidt (4-5 minutter) først.
-
Så kom jeg så langt
Lørdag fik jeg monteret lys i mit klædeskab. Når jeg åbner er mit tøj belyst – ligesom maden i et køleskab.
Hvor lækkert er det ikke lige?
Toplækkert, hvis du spørger mig.
Fem af de billige billedhylder fra Ikea har givet plads til de gamle familiebilleder. I dag har jeg malet den nye dør og indgang til skuret.
Sort.
Det var den maling/træbeskyttelse jeg havde på hylden.
Også det er jeg skide tilfreds med. Der er også en grim mur i den del af gården, så jeg håber, at jeg kan lokke ham mureren til at pynte på den.
Også arbejdsværelset begynder at tage form. Der er stadig ting derinde, der ikke har fundet deres endelige plads, men jeg kan sidde der og arbejde og så kommer resten.
Mine forældres gamle egetræsbord, stole jeg har transkriberet mig til, en gammel FDB stol, min fars skuffedarium og en ny Billy vitrine fra Ikea udgør spiseenden af stuen.
Jeg har købt kunstige stearinlys (Uyuni) – både krone, blok og et enkelt fyrfadslys. Når der er lys i om aftenen, er det svært at se, at det ikke er rigtige lys.
På gulvet i stuen ligger et stort tæppe – også fra mine forældres hjem – og her nyder hundene at lege eller ligge i en solstråle.
Køkkenet er ikke meget brugt. Endnu. I aften står den på hjemmelavet flammkuchen og det bliver første gang jeg tænder ovnen…
-
Friyay
Fredag blev af den absolut hyggeligste slags med kollega frokost på Kystens Perle.
Det er en efterhånden årlig begivenhed, hvor ‘kaffekassen’ giver frokost i lystbådehavnen og vi tilbringer en hyggelig eftermiddag med både nuværende og tidligere kolleger.
Skønt selskab, god mad og en kold fadøl. Whats not to like.
Hjemme ventede B1 og B2.
Deres ture har i en periode været af den lidt kedelige slags, så i dag og vi revanche og spenderede en herlig time i Trekantskoven uden bånd.
Jeg tror, at de nød det!
-
Tjek, tjek og tjek
- Hotel kontaktet, ombooket og bekræftet
- Flybilletter bestilt
- Hundepension booket og bekræftet
Jeg havde fået to vouchere fra KLM for vores aflyste rejse og har betalt med dem.
Det var lige før den ene voucher dækkede hele rejsen, så jeg modtager en ny voucher på restbeløbet, der så delvist kan dække vores næste rejse.
Når verden nu blev vendt på vrangen, så er det da endt okay – og vi gider godt se Amsterdam klædt på til jul.
-
Hallo efterår
Sir Adam – Amsterdam August kom og gik og det samme gjorde årets sommerferie, hvor overskriften var flytning.
Og KUN flytning.
Jeg er ikke på plads endnu. Der mangler, at blive lavet noget i entre/bryggers, hvor der skal sættes underskabe op, lægges en bordplade og hænges nogle hylder på væggen.
Mureren skal lige have lidt fred.
Han har et kandidatspeciale, der skal skrives og jeg må afvente, at han trænger til afveksling fra det. Inden det skal afleveres, har jeg også en layoutopgave, der skal klares og har derfor stor interesse i, at det ikke kommer til at foregå 5 minutter i deadline.
I går blev nøglen til det lille røde hus overdraget til de nye lejere og jeg kunne se, at det nu er der flyttekassehelvedet befinder sig.
Med flytningen overstået og en tilbagevending til hverdagen er det også blevet tid til at kigge på vores aflyste tur til Amsterdam.
Jeg har sendt en forespørgsel til hotellet om de har plads til os om et par måneder og så snart det er bekræftet, bestiller jeg flybilletter og ophold på Elmelunden til hundene.
Med sådan en udsigt forekommer efteråret ikke så langt.
-
Allersidste feriedag
Klokken 8 havde jeg en tid på Hjørring Sygehus. Jeg medbragte tre dages dagbøger over kost, væske og urin – samt urinprøver.
Undersøgelsesfasen af Rødkløverprojektet bestod af en urinprøve taget ved hjælp af kateter, skede skrab, blodprøver samt et hav af spørgsmål.
Jeg kørte hjem med 4 kartoner Rødkløverekstrat (eller placebo) og skal de næste tre måneder tage 35 ml morgen og aften.
Sidst i november sluttes forsøget med endnu tre dage med dagbøger samt undersøgelse på Hjørring Sygehus.
På vej hjem hentede jeg mureren. Han havde efterladt sit tunge værktøj og i dag kom det i brug igen.
Hylder i køkkenet og persienner i soveværelset.
Jeg er så tilpas med det hele.
-
Man har en plan indtil man lægger en ny
Nogle gange sker der ting, som tilsidesætter alle andre planer og sådan blev det i denne weekend.
Søndag morgen hentede jeg mureren. Team Bech/Harboe havde et lille malerjob, der skulle klares.
Jeg havde forberedt rummet. Tapet lister og lagt beskyttelse på gulvet så til morgen var vi lige klar til at kaste os over malingen.
Vi har tidligere arbejdet sammen om at male og med en, der kanter og en, der ruller, er sådan et lille værelse klaret med toogenhalv times effektiv arbejde.
Jeg bliver så glad og taknemmelig over at have sådan et menneske i mit liv, som ikke er bange for at stille op med en hjælpende hånd, når der pludselig opstår et akut behov, uanset om det er mennesker han kender eller ej.
Han medbragte de store værktøjskasser og efter vi have malet fik jeg hængt min køkkenlampe op, et par billeder og 5 billedehylder til de gamle familiefotografier.
I morgen gælder det en hylde i køkkenet og persienner i soveværelset.
Derefter kan han holde fri.
For en stund 🙂
Vi talte om det her med at hjælpe andre, mens vi arbejdede:
- Jo større nød et menneske er i, jo større er forpligtelsen til at hjælpe.
- Den, der er tættest på er mest forpligtet. Tæt på kan være fysisk, men kan også være relationelt.
- Den, der har evnerne til at hjælpe, har også forpligtelsen.
- Man er mere forpligtet til at hjælpe, hvis man er sidste mulighed.
BUM!
