Nogle uger føles fredagen som en befriende afslutning på en uendelig uge, andre gange kommer den som en tornado ind fra højre som et: er det allerede…

I dag er en af de sidste. Ugen er strøget af sted.

Jeg har været på kontoret i dag. Som en af de ganske få. Vi er en it-supportfunktion og skal selvfølgelig være tilstede også selvom om 98% af firmaet arbejder hjemme.

Det er fint nok. En smule afbræk i hjemmearbejdsdagene, som nemt flyder sammen, er velkomment. Og så glemmer de to franske heller ikke hvordan det er at være alene hjemme.

Hjemme er i huset på hjørnet. Det med NyBolig reklamen. Huset er ikke så fint udefra som det lille røde og det ligger på et befærdet hjørne, men jeg tror vinduerne er lydisolerede for når man er indendørs, er der ingen trafikstøj at høre.

OG jeg er stadig glad for at have byttet haven væk. Eller rettere arbejdet i haven.

I gården bag huset er der et mindre bed og resten af det grønne må i krukker. I weekenden regner jeg med at besøge planteskolen for der skal noget nemt og stedsegrønt i bedet og så skal jorden dækkes med bark, så jeg slipper for ukrudt, der vælter op og hunde, der slæber jord ind.

Morgentur i skoven, eftermiddagstur på fem kilometer i mosen, foder og en lur i en solstråle. Jeg tror de to franske har været ret godt tilfredse med indholdet af søndagen.

Det blev ikke til en lur i solen for mig. I stedet har jeg været særdeles aktiv med praktiske gøremål både inde og ude – ikke bare i dag, men også i går.

Jeg pønser stadig på noget ‘bryggers’ og har flere forskellige ideer. Jeg overvejede noget med underskabe og en bordplade – men for at få mest mulig opbevaringsplads tror jeg, at det bliver et skab i fuld højde og så en vaskesøjle ved siden af. En løsning, som heller ikke kræver håndværkerbesøg… poden og jeg er jo eksperter i at samle Ikea skabe 🙂

Det er skønt at komme ud og røre sig efter en dag på kontoret.

Jeg sidder med en følelse af at være mere forpligtet til at sidde foran skærmen og være til rådighed, når jeg arbejder hjemme… de-skal-ikke-kunne-udsætte-noget-på-mit-arbejde-agtigt.

På kontoret har jeg også opgaver med kunder, der kommer ind til skranken og på lageret. Her sludrer man på gangen eller går ud og tager en ‘smøg’ uden der bliver løftet et øjenbryn, men hjemme har jeg det sådan, at de ikke skal ringe forgæves til mig.

I dag var hjemmearbejdsdagen ekstra udfordrende da mureren var her med sin store boremaskine og var både forstyrrende og larmende. Til gengæld har jeg nu tørresnore i gården og hylder på kontoret. Det går fortsat fremad.

Kl. 15 blev pc’en slukket og jeg kørte håndværkeren hjem, hentede hundene og kørte nordpå til et nyt lækkert sted jeg har fundet hvor hundene nu, hvor vi er udenfor turistsæsonen, kan løbe løs.

Irma kommer styrtende når jeg kalder. Bob viser han har hørt mig, men bliver stående. Jeg er jo på vej, så ingen grund til at styrte af sted ser han ud til at tænke.

Er der nogen hjemme? Begge hunde var slemt interesseret i hullet og der var da også tydelig spor efter nylig aktivitet.

Det stigende smittetal har igen sendt os tilbage på hjemmearbejdspladserne.

De næste 14 dage er planlagt, så vi altid er én på kontoret. I Aalborg er vi tre, der skal skiftes til at møde ind, i København fire og i Odense én, som så må skiftes med sig selv 🙂

Hundene nyder at døren til gården kan stå åben og mens jeg spiste frokost i døråbningen fik de brændt noget krudt af.

De har en dejlig seng under skrivebordet og herfra lyder indimellem tilfreds snorken.

Bob sover let og det mindste jeg rør på mig vågner han. Irma derimod sover tungt (oven på Bob) og lader sig ikke forstyrre af noget som helst.

Det skulle lige være, hvis jeg åbner køleskabet.

Mit hjemmekontor har vinduer ud mod Aldi og Aldi’s parkeringsplads og det er ret så underholdende.

Skråt overfor bor en mand, som kommer ud af sit hus i et eller andet ærinde 15-20 gange om dagen. Lige nu har han hentet én banan i Aldi. Han møder ofte nogen at snakke med og jeg har en klar fornemmelse af, at det er formålet med alle besøgene i Aldi og Byens Kiosk.

Apropos sidstnævnte så er det ikke et sted, jeg er i kridthuset. Lige overfor kiosken og klods op ad Aldi’s p-plads er to p-pladser, som er offentlige og uden regler tilknyttet. De ligger fint i forhold til mit hus og derfor har jeg formastet mig til at parkeret der, når den ene har været ledig, når jeg er kommet hjem.

DET er ikke faldet i god jord og jeg har to gange fået stukket – ikke særligt venlige – henstillinger under min vinduesvisker.

Ejeren mener butikkens omsætning er afhængig af de to pladser.

Nu kan jeg så sidde her og følge med i, hvor ofte der faktisk holder to biler på de to pladser. Eller rettere hvor sjældent.. for der er ret langt imellem og når der gør drejer det sig om et minut eller to.

Nevermind, jeg parkerer ved skolen fremover medmindre jeg har noget tungt, der skal læsses af og på.