• Et øjeblik...

    Tidlig weekend

    Det ringer ud til weekend lige om et øjeblik.

    Poden tager fra Norge kl. 2 i nat og forventes hjemme sent i morgen formiddag.

    Så jeg holder fri for at modtage hende. Selvfølgelig gør jeg det!

    .

  • Et øjeblik...

    Neutral Zone

    Jeg har det, som om jeg befinder mig lige midt i en krigszone. Og jeg er den slagne part. Jeg vifter desperat med det hvide flag – med det bliver ikke set eller opfattet på den anden side af “neutrale zone”. Og overtræde tør jeg bestemt heller ikke. Ikke på vikår.

    Og dog… jeg føler mig forsigtigt frem. Med et smil og et venligt ord.

    Måske kan vi i det mindste opnå en form for våbenhvile.

    .

  • Et øjeblik...

    Så svar dog…

    Monstro poden har begge arme i gibs, siden hun nu på 2. dag ikke svarer på hverken mine eller sin fars sms’er?

    Nå, så galt er det såmænd nok ikke – det kan jo også bare være, at de er uden for mobildækning – men tanken med de brækkede arme kunne da godt falde mig ind, for de der teenage-poder bevæger sig absolut ingen steder uden deres mobil og den bliver stort set tjekket hvert 5. minut…

    Nu vil jeg tørne ind – jeg er brugt i bund og ser meget frem til den forlængede weekend, der ligger forude.

    UPDATE
    Der kom svar sent i aftes. Hun havde ikke brækket begge arme. En hudafskrabning ned over ansigtet var eneste synlige skade og det kan vel ikke være den, der har forhindret hende i at sms’se 😉

    Og så var hun blevet god – eller faktisk mega god – til at stå på alpinski!

    .

  • Et øjeblik...

    Fløjteprinsesser

    De royale marsvin Mary og Alexandra er nu tilbage hos deres nye familie, som er vendt hjem efter 1 måned på Fillippinerne.  Nanna har været glad for at se, at de bliver behandlet ordentligt, hvor de er kommet hen. Og vi passer dem gerne hjertens gerne en anden gang også.

    Jeg kommer helt til at savne deres høje fløjten, når de ønsker opmærksomhed… eller måske snarere mad. Hmm, måske er det alligevel meget godt, at den rødhårede ikke kan fløjte på samme insisterende måde 😉

    .

  • Et øjeblik...

    Bare tirsdag…

    Jeg var heldig at kunne forlade jobbet tidligt i dag, og dermed også nå at komme hjem og trave en ordentlig tur i skoven med den rødhårede. Mens det stadig var lyst.

    Oven i købet er der tid til, at jeg kan sidde her lige så stille i en times tid med en kop kaffe og nyde freden, mens mørket falder på. Inden der skal laves mad. Og inden jeg igen ræser ud af døren.

    Livet trækker tænder ud på mig i øjeblikket. Jeg er allerede træt og det er kun tirsdag!

    .

  • Et øjeblik...

    Citat

    – er møgtræt efter 7 timer på ski

    – nej, jeg har ikke fået købt en tandbørste, men jeg har fået lov at låne Rikkes, så vi koger den bare før og efter 😕

    – ps. min røv er helt blå, fordi jeg er faldet så meget

    Knus Nanna

    Hehe… det går vist okay deroppe i det norske!

    p

  • Et øjeblik...

    Blæst aflyser færge fra Hirtshals

    Det var heldigt at poden drog afsted i går… artiklen er gaflet fra Nordjyske.

    Hun peb godt nok lidt i aftes over, at de første par timers sejllads havde være hårde – og åbenbart ikke uden grund.

    … og så har det lille fjols glemt sin tandbørste 😕

    .

  • Et øjeblik...

    Årle morgen

    kl. 4.40 ringede vækkeuret til morgen… 4.40 – det er dæleme tidligt, selv for mig!

    Poden skulle afsted på ski-lejrskole i Norge, og mødetiden ved Colorline terminalen i Hirtshals sagde 7.15. Men der var, i modsætning til på en hverdag, ingen som helst problemer med at få hende op 🙂

    Det er hendes første gang på ski, så jeg er meget spændt på at høre, hvad hun synes.

    Jeg levede i flere år sammen med en nordmand (i mine meget unge dage), så jeg har været en del på ski – uden nogen sinde at komme til at brænde for det – måske fordi jeg var ganske håbløs til det (iflg. samme nordmand) 😕

    Jeg håber, hun synes det er sjovt og at hun kommer helskindet hjem. Men om ikke andet, så er de 33 unger afsted og skal klare sig selv i 6 mands hytter – overlevelsestur kalder Jesper-lærer det – så alene det bliver vist en sjov oplevelse!

    Ellers skulle jeg tage meget fejl…

    Austlid Hytter

    .