• Et øjeblik...

    Hvad har du egentlig lavet sådan en søndag?

    – spørgsmålet kom fra poden, da hun dukkende op sidst på eftermiddagen for at hente sin skoletaske…

    Jeg sad i sofaen – varm, ren og velduftende efter et sent bad – og efter at have knoklet med rengøring, oprydning og tøjvask hele eftermiddagen. Og efter at have været på en times tur i skoven i øsende regnvejr.

    Jeg fortjente det sene bad og kaffe i badekåbe!

    Sig mig… hvad tror hun egentlig om mig 😕

    Og nu er det snart tid til Hvidt, Knudsen, Jørgensen og alle de andre. Og så vil jeg igen lave ingenting… at hun ve’ det!

    .

  • Et øjeblik...

    Jeg undres…

    Jeg har fået ny genbo. En yngre alene fyr. Mens jeg vaskede gulv stod han udenfor i øsende regnvejr… og røg! Det gør han ofte.

    En nabo et par numre længere henne har indrettet sit lille bryggers til rygerum og her sidder hun selv og hendes gæster, når der skal ryges.

    Et andet sted hænger mand og kone ganske ofte med hver deres kop kaffe og hver deres smøg ude under emhætten.

    Jeg undres… virkelig!

    .

  • Et øjeblik...

    Kick off

    Der skal sparkes gang i søndagen… der skal støvsuges, vaskes gulv, ryddes op, ordnes tøj. Og det skal være nu!

    Nu tager jeg lige en sving-om med Mick Jagger og så kører det…

     

    God søndag!

    .

  • Et øjeblik...

    46 og halvblind!

    – annoncen gik rent ind.

    Og kommer jeg til penge, er sådan en laserbehandling det første, der bliver investeret i.

    Det koster ca. 20.000 kr. at få opereret begge øjne og da briller med flerstyrkeglas koster ca. 10.000 er de penge hurtigt hentet hjem.

    Kontaktlinser brugte jeg da jeg var yngre, men nu kan jeg ikke længere finde nogen, jeg kan holde ud, at havde på mere end et par timer af gangen. Desværre, for det er en nem og behagelig løsning på et irriterende problem. Ja altså nemt og behageligt, hvis ellers der fantes nogen, der kunne passe til mine grå-grønne-grumsede-limpopo-flod-farvede øjne 😉

    Jeg hader at gå med briller og bruger dem stort set kun, når jeg kører bil. De de dugger, bliver fedtede, klemmer bag ørene, glider ned på næsen og er i vejen både når der skal kysses og fotograferes.

    Sådan en laseroperation må være den helt rigtige løsning.

    Dét ønsker jeg mig… 

    .

  • Et øjeblik...

    Hals tur-retur

    1½ time tager det at komme de 24 km fra Vodskov til Hals. Med bus og masser af ventetid vel at mærke. Jeg var kold helt ind i knoglerne, da jeg endelig ankom og det gjorde godt med varm kaffe, nybagte boller og dejlig lagkage.

    Heldigvis var min fars fiske-kammerat også på fødselsdagsvisit, og han tilbød at køre mig hjem. Det tilbud tog jeg taknemmeligt imod. Det tog de her 15-20 minutter.

     – lige tidsnok til at nå hjem til håndboldkampen 🙂

    .

  • Et øjeblik...

    Mere fødselsdag…

    Poden sover endnu. Hun har stort set sovet siden i går eftermiddag. Kun afbrudt af aftensmad, den vedvarende talestrøm og lidt chatten på computeren. Hun må have trængt til søvnen og det er hende vel ondt.

    Men om lidt vækker jeg hende. Jeg har været efter morgenbrød på cykel  – og vi skal altså lige når et par timer sammen, inden drager hun på weekend hos sin far og inden jeg tager den lange bustur til Hals.

    I dag er det nemlig min fars tur til at have fødselsdag og mon ikke han gi’r kaffe og lagkage. Jeg tror det næsten.

    Og tillykke til ham!

    .

  • Et øjeblik...

    Hjemme igen…

    – og en kæmpe oplevelse rigere.

    Talestrømmen er stoppet for et kort øjeblik. For søren der er meget at fortælle og mange billeder at vise frem.

    Men lige nu ligger hun oppe på sin seng og jeg tror ikke, det var længe, før der er helt ro. De har rejst siden kl. 2 i nat – så det er velfortjent med en time på øjet.


    Videoen er fra allerførste dag på alpinski

    .

  • Et øjeblik...

    Te’løk’ med fødselsdagen

    Nanna yndlings “onkel” har fødselsdag i dag.

    Langholt og omegns skøreste kugle og bedste skår, bliver 29 – godt nok for 10. gang, men vi sladre ikke 😉

    Nanna og Jimmy fra konfirmationen i maj…

    :.

  • Et øjeblik...

    Snart. Næsten.

    Så er der ikke mange timer til hun dukker op igen. Poden altså.

    De forlod skisportsstedet kl. 2 i nat og forventes at lande i Hirtshals kl. 11.45. Jeg glæder mig til at høre alt om hendes tur. Da hun endelig fandt ud af at sms’se mig, viste det sig, at hun havde udviklet sig til en haj på alpinski og kunne besejre den røde rute – uden at falde vel at mærke!

    Jeg er sikker på, der ligger mange mange timers beretninger fra de her 5 dage og venter på mig. Hvis hun da orker efter sådan en nat.

    Jeg kan lige nå at stryge omkring frisøren og få tæmmet lokkerne. Inden jeg sætter mig til at vente for alvor.

    Hav en rigtig god dag!

    .

  • Et øjeblik...

    Det blev der ikke tid til…

    Jeg har fået ny bærbar i dag… og så gik der tid med det. Masser af tid.

    Jeg glemte at spise og jeg glemte at gå i seng.

    Men nu må jeg hellere… også selvom jeg har fri i morgen og ikke absolut behøver stå tidligt op!

    Godnat.

    May the force be with you 🙂

    .