• Et øjeblik...

    1 2 3…….10

    Dullefaktoren er helt oppe i det rødefelt… Nanna skal til skolefest og er ved at gøre sig klar!

    Det er altså ikke nemt at være teenager.

    SUK!

    .

  • Et øjeblik...

    En af de dage…

    Det har været en af de dage, hvor det ikke helt nåede at blive lyst… gråt i gråt er, hvad der er blevet budt på.

    Det gjorde nu ikke så meget for jeg var selv i det meget farverige og kreative hjørne i dag. Jeg fik virkelig nogle gode ideer fra hånden på jobbet, og jeg håber, nogle fremover vil værdsætte de nye indbydelser, tillykkekort osv. jeg fik produceret i dag.

    Den kommer i bølger. Kreativiteten. Nogle dage kan jeg sidde og glo på den computer en hel arbejdsdag… uden at se lyset! Og andre dage er det lige før hovedet løber over af gode idéer!  Heldigvis er det ikke min primære opgave at være kreativ… jeg har bare lov, når jeg har tid og lyst.

    Der er flere ideer på lager. Så mon ikke dagen i morgen bliver lige så produktiv.

    weirdbirds

    .

    Fuglene er fra et brush-sæt på 6.

    .

  • Et øjeblik...

    Nabokrig

    Jeg vandt ikke noget kunst… ØV!

    Til gengæld vandt jeg prinsen og det halve kongerige… eller var det en håndboldkamp og den hele semifinale 😕

    Det er denondelynme godt gået af de der håndbolddrenge! Men for filan… jeg har altså ikke nerver til de her dramaer.

    PS: kan vi konstaterer at begrebet “bundesliga hår” stadig eksisterer 😉 – sikke nogle ustyrligt grimme garn!

    .

  • Et øjeblik...

    Lang tirsdag…

    Normalt ville jeg være på vej hjem jobbet på nuværende tidspunkt, men lige i dag må jeg vente. Der er generalforsamling i vores kunstforening fra kl. 16.15, og de værker, der er indkøbt gennem året bliver udloddet blandt medlemmerne. Jeg har været heldig at vinde et år og mener helt bestemt, at det snart må være min tur igen. Der er et par stykker, jeg gerne vil have fingrene i… bl.a. af 3 billeder af vores lokale Nils Sloth.

    Catwalk af Nils Sloth
    Catwalk af Nils Sloth

    Jeg kan lige akkurat nå hjem til håndboldkampen (håber jeg). Heldigvis kan jeg smide mig ind foran fjernsynet uden at tænke på hverken mad eller hund – det har poden nemlig klaret 🙂

    Mon også det er en del af “Feel good” ugen at forkæle sin mor på den måde…

    .

  • Et øjeblik...

    Feel good…

    Hele overbygningen på Vodskov skole har indledt en “feel good” uge.

    Skemaerne  er ryddet og i stedet er der lavet 9 værksteder: en kunstnergruppe, en medie- og reportagegruppe, en værksteds- og praktiskgruppe, en wellnessgruppe, en cateringgruppe, en underholdnings- og dramagruppe, en arrangementsgruppe, en pr-gruppe og en gruppe som arbejder med overbygningens nye fællesrum. Der er tilknyttet en kunstner som skal hjælpe de unge med at få gjort overbygningen til deres sted.

     

    Formålet med ugen er bl.a. at styrke fællesskabet blandt eleverne i overbygningen, og således bidrage til, at Vodskov Skole er et godt sted at være og lære.

     

    Nanna er i wellnes gruppen og er mandag blevet undervist af en rigtig massør… en diciplin jeg lagde krop til mandag aften. Med stor fornøjelse 🙂

     

    Der afsluttes torsdag aften med en stor skolefest.

    .

  • Et øjeblik...

    Det er ikke godt for alt…

    Jeg skulle vist ha’ ventet med det her sundhedsflip til jeg var færdig med at tage Marevan.

    Min INR-værdi kan ikke helt følge med og i dag var den, trods øget medicin mængde, faldet yderligere. Lægen spurgte mig, om jeg lever af grønlangkål. Det er åbenbart noget, der batter i k-vitamin regnskabet.

    Det gør jeg nu ikke… lever af grønlangkål altså, men vi spiser meget salat, grøntsager og frugt – og det har åbenbart også negativ indflydelse. 

    Medicindosis blev øget yderligere. Kontrol igen om en uge.

    .

  • Earcandy

    Herning here we come…

    Efter 1½ time ved telefonen og nettet lykkedes det mig at komme igennem til Billetlugen – eller det vil sige, det var rent faktisk min kollega der gjorde, for vi havde gang i mere end én computer og telefon. Der blev bestilt og betalt billetter til Bruce Springsteen koncerten til sommer.

    Der var kun ståpladser tilbage, så jeg tror der er udsolgt inden dagen er omme.

    Det bliver med garanti en oplevelse af de store!

    .

  • Set i nyhederne

    Erle perle perker

    Nogle vil kaldes noget de ikke er … andre er noget, de ikke vil kaldes.
    .

    “Perle” – det er ynkeligt at høre Hanne Bech Hansen forsøge at bortforklare. Hvorfor ikke bare indrømme, at der bliver sagt og ment “perker”?

    Og omvendt… når man befinder sig i orkanens øje og midt i en ophedet demonstration, så kan man efter min mening ikke tillade sig at være så fintfølende – offerrollen som forudrettede påtager sig er ganske uklædelig. Hvad skulle betjenten ha’ sagt: “Kære Kafarnolo Zamzam. Vil du ikke nok være sød at sætte dig ned, når jeg be’r dig om det?”

    Stop dog den diskussion – den er helt ude af proportioner!

    .