• Eyecandy

    Must see…

    Fire film jeg nødvendigvis se…

    • Changeling
    • Mænd der hader kvinder
    • Milk
    • Revolutionary Road

    Nogle gange er der ikke en eneste se-værdig film i biffen – andre gange, som nu, dukker de op i stimer.

    Jeg fik biografbilletter til jul – så jeg kan bare gå i gang fra en ende af 🙂

    Jeg havde bestilt plads til premieren på “Mænd der hader kvinder”, men dem har jeg, af forskellige årsager, afbestilt igen!

    Jeg når det nok, selvom det ikke lige bliver på premieredagen.

     

    .

  • Et øjeblik...

    (…)

    Det har været en af de dage, hvor alting var helt forkert næsten fra morgenstunden… en af de dage, hvor jeg har båret nervespidserne helt uden på tøjet. Hvor alt det, der ikke blev sagt var af større betydning end det der blev. Det blev bemærket af en… en anden sanser ingenting, vil ikke… og gjorde mig blot ked af det. Ubevist. Men alligevel. Klumpen sidder der stadig, helt oppe i halsen.

    Måske skulle jeg bare få mig sådan et badge med teksten: Watch out… overordentlig [‘sænsi,ti’w]. Så kan ingen sige, de ikke var advaret.

    .

  • Et øjeblik...

    År 1 efter…

    Den 3. februar har altid været en mærkedag i vores lille familie – det er nemlig podens fars fødselsdag. Og tillykke til ham!

    Men dagen har også fået helt ny betydning for mig. Det er i dag nemlig præcis 1 år siden jeg pakkede mine og podens sydfrugter og rykkede ud af vores fælles hjem. Det lyder som om dagen var temmelig dårligt valgt, men sådan passede det bedst – og fødselaren var altså blevet behørigt fejret et par dage i forvejen og havde ingen indsigelser mod, at vi flyttede netop den dag.

    Året føles på mange måder som værende gået enormt hurtigt. Og så på den anden side… der er sket så mange ting, at der nødvendigvis må være gået… netop lang tid!

    Skilsmissen og flytningen har jeg på intet tidspunkt sat spørgsmålstegn ved eller fortrudt. Vi har fået en glad og tryg datter, hun har fået et par tilfredse forældre og vi har alle tre fået en helt anden ro i vores dagligdag. Det er aldrig en rar situation at skulle splitte en familie. Selvfølgelig er det ikke det! – og jeg tror ikke på lykkelige skilsmisser, men når det nu ikke kan være anderledes, så synes jeg faktisk vi har tacklet det sidste år okay. Selvfølgelig har der været lidt småproblemer og det er ikke altid, jeg er lige tilfreds med hans prioriteringer – men når jeg hører om, hvad andre byder hinanden efter sådan en skilsmisse, så har vores kontroverser så absolut været i småtingsafdelingen.

    Det var en okay beslutning for mig og for os!

    .

  • Øjebliksbilleder

    Podens fremtidsplaner…

    – jeg vil have barn med en neger, leve sammen med en bøsse og når jeg bliver gammel, vil jeg bo i Hals

    – nå okay… øhhh, hvad skal man lige sige til sådan en erklæring..? 😕

    Jamen altså, det er vel ikke det værste, man kan drømme om..!

    .

  • Øjebliksbilleder

    Store, elendige…

    Gæt en gang hvad der sker, når man har et nyskænket krus kaffe stående på sofabordet… OG den rødhårede ligger under samme bord… OG det ringer på døren..?

    Ja netop..!

    Store elendige møgkøter!

    .

  • Et øjeblik...

    Blid start

    En hurtig beslutning resulterede i at min arbejdsdag sluttede allerede til middag… man skal jo helst ikke lægge for hårdt ud efter en hård weekend (og mine kolleger skulle nok gøre mig en tjeneste en anden dag 😕 )

    Jeg fik derfor nået hængepartierne (læs: nullermændende) fra i går inden mandagens obligatoriske besøg i lægehuset. Og bagefter var det helt herligt at kunne komme ud en ordentlig tur, mens det stadig var lyst.

    Den rødhårede og jeg spenderede en times tid i skoven – i bidende kulde. Som hundemenneske har jeg selvfølgelig noget ordentligt tøj og har intet mod kulden, der får den røde farve frem i kinderne og næsen til at løbe – nærmest tværtimod… det eneste, der sådan mangler for at gøre mig og Arabella rigtigt glade er noget sne – og gerne snart.

    Tak! 

    .

  • Et øjeblik...

    Relax…

    Det var hård kost at halse rundt efter en 14 årig… når man er +40 og har en smule tømmermænd!

    Men jeg overlevede med et smil – og nu burde jeg tage opvasken, støvsuge og vaske gulv! Spørgsmålet er bare om ikke det lige så godt kan vente til i morgen – en nullermand fra eller til, hvad betyder det..!

    Opvasken… den napper jeg lige inden håndboldkampen og så skal der relax’es!

    .

  • Et øjeblik...

    Morgenstund har (g)uld i mund…

    Hoved og krop gør ondt, munden er tør, tungen tyk og jeg har absolut ikke lyst…

    Men jeg skal. Jeg har en aftale med poden, og uanset hvor sent og i hvilken tilstand jeg kom i seng, så er en aftale en aftale! Det koster at slå til søren (i min alder), men det var ret så sjovt.

    Første skridt til fornyet overskud var turen ud i kulden med den rødhårede  – og nu er det bare med at komme op i bad og så er jeg klar til at smile frisk og overskudsagtigt, når jeg mødes med den unge dame om ikke så længe!

    God søndag!

    .

  • Et øjeblik...

    Tro det eller la’vær….

    – jeg har guddødemig været ude og spille fodbold her i formiddag. Du læste rigtigt… FODBOLD! Intet mindre end 6 kampe – indendørs á 8 minutter.

    Jeg kan lige så godt sige det med det samme: der er ikke gået et stort fodbold talent tabt i mig. Selvom jeg, trods de manglende evner, scorede 1 mål, som så gjaldt for 2, fordi jeg er af hunkøn.

    3. halvleg kunne være blevet rigtig hyggelig, hvis den ikke lige havde fundet sted i herreomklædningen… jeg synes pludselig, der var lidt for mange mænd og for meget bar hud, så jeg smuttede hjem i stedet 😉

    .

  • Sure opstød

    Telefonstorm…

    Sikken en fred jeg havde, da vi ikke var på talefod.

    Nu kimer telefonen i et væk med fuldstændig overflødige samtaler om… absolut ingenting!

    Kender han mon ikke andre numre end mit..?

    .