• Et øjeblik...

    Tilgivelse og masser af kærlighed

    Der er mange grunde til at synes, at nogen er dumme, træder over ens grænser, ikke vil en det bedste, er for meget eller for besværlige.

    Hver gang jeg oplever sådan situation, ikke gør noget ved den eller vælger den forkerte løsning, så lagrer den sig. Jeg er ikke ret godt til at sige fra, tackle modgang eller til at tilgive… vælger ganske ofte at resignerer, hvorfor lagret bare bliver mere og mere fyldt for til sidst at briste.

    Jeg har tidligere været sorgløs og skøjtet ubekymret hen over, hvad livet nu har budt mig. Men det sidste år har bragt oplevelser/nedture med sig, som ikke bare lader sig skøjte hen over. Derfor har jeg også et par gange være derude, hvor jeg har måttet se boblen briste og hvor jeg har ladet min frustration og utilstrækkelighed regne ned over specielt ét menneske, som ikke ville mig andet end godt. Det gjorde mig på et tidspunkt meget såret, vred og skuffet, at det menneske ikke forstod, at jeg havde behov for hjælp. Men set i bakspejlet kan jeg jo tydeligt se det… hvor pokker skulle han vide det fra, når jeg ikke… og noget! 

    Jeg faldt over en tekst af Master Fatman – findes der noget menneske som udstråler mere positiv karma? – og her er stof til eftertanke for undertegnede og måske til andre også

    I dag skal vi bruge resten af dagen på at tilgive alle dem, som har trådt os over tæerne i løbet af året. Det kan jeg ikke, Tykkefar, tænker du måske. Hun/han er simpelthen gået over grænsen.

    Jeg forstår godt, det kan være svært og jeg arbejder da også konstant med det. Men det er vigtigt altid, altid, altid, altid at huske to ting:

    1. Hvis et medmenneske ikke  er sødt eller venligt overfor dig, er der som regel altid en grund til det. Led først hos dig selv. Har du været uimødekommende, lukket, afvisende, arrogant, ikke forstående nok eller noget lignende?

    Led derefter hos personen. Har han/hun det svært, gennemgår vedkommende en udvikling i sit liv lige nu der gør at han/hun bliver nødt til at være sådan i denne tid, er vedkommende presset? Bare led efter grunde. Der skal nok vise sig at være nogle.

    2. At man ikke er i stand til at tilgive, er et stinker tydeligt tegn på, man selv er i underskud. Og hvem skal gøre noget ved det. Den dumme omverden? Ens kæreste? Ens  famile. Nope, det skal du!!

    Har du svært ved at tilgive, så lav en liste over alle dem, som har såret dig gennem året. Skriv ned hvad de har gjort og ikke gjort. Og start helt systematisk med at tilgiv dem. En for en.

    Hæv dig op over det hele og se sammenhængen og grundende.

    Om du vejer 130 kg eller kun 42 kg, du bliver meget, meget, meget lettere inden i. Måske skal du binde dig fast til en stol eller et bord, du kan  nemlig godt blive så let af at slippe alle de lagrede dårlige oplevelser, at du vil stige til vejrs.

    God tilgivelse og masser af kærlighed 🙂

    .

  • Et øjeblik...

    Første opgave klaret…

    Det lyserøde “handy-woman-sæt” har været i gang og min nye super flotte lampe er kommet på plads. Den er lavet af tyk, mat, sort glas med en spiral i hvidt og klæder pladsen over spisebordet.

    Det var en taknemmelig opgave da der i forvejen var ophæng til en lampe – værre bliver det, når der skal spot på soveværelset. Her skal først bores huller og jeg er ikke helt gode venner med min boremaskine… men man kan hvad man vil. Og det gør jeg så!

    Nu er der noget med en hest, inden der skal laves lasagne 🙂

    Weekenden er startet godt – fortsat rigtig god fredag!

    .

  • Et øjeblik...

    Weekend forude

    En lang weekend, som inkluderer mandagen, venter om få timer… og forhåbentlig en stille en af slagsen denne gang!

    Planerne er få og det levner plads til at få indhentet nogen af  hængepartierne fra ugen, der er gået. Jeg har bl.a. et tæppe, jeg skal forsøge at rense, et sofabetræk der skal vaskes, to nye lamper der skal hænges op, bunken at papirer trænger til at blive sorteret plus 100 andre småting, som er nemt bliver glemt i hverdagen.

    Mandag har jeg en aftale, som på forhånd gi’r mig ondt i maven… 🙁 jeg bryder mig ikke om samtaler, som jeg ikke kender hovedindholdet af på forhånd… og det gør jeg ikke her!

    .

  • Et øjeblik...

    Genius

    Den nye version af iTunes indeholder et fint stykke værktøj som Apple kalder Genius. Det analyserer de spillelister, der ligger på min pc og ud fra disse foreslår den musik, der måske ville falde i min smag.

    I aftes må man sige det ramte plet. Jeg havde aldrig hørt om Sia, en ung australsk sangerinde, men jeg faldt pladask for dette nummer “Little black Sandals” og var selvfølgelig nødt til at lytte til resten også. Samt købe cd’en. Ikke sært de kalder det Genius 😕

    At jeg aldrig havde hørt hende før, er nu en sandhed med modifikationer – for klaveråbningen fra nummeret “Breathe Me” er ganske genkendeligt for alle der ser TV2 – den bruges nemlig i Nykredit reklamen med den fødder-bueskydende kvinde.

    .

  • Et øjeblik...

    Det må briste eller bære…

    Jeg har nu postet min “anmeldelse af lægemiddelskade” til Patientforsikringen!

    patientf

    Alle undersøgelser jeg har været gennem viser helt normale tilstande (ja ja, så normale som de nu kan være hos mig 😉 ). Det vil sige at jeg på ingen måde er mere disponeret for blodpropper end andre mennesker og at man derfor med overvejende sandsynlighed mistænker de p-piller, jeg har taget i mange år.

    Det kan give ret til erstatning gennem Patientforsikringen, som er en instans vi alle er dækket af i tilfælde af fejlbehandling hos læge/hospital, men altså også i forbindelse med bivirkninger af lægemidler, som går ud over hvad man med rimelighed må acceptere…

    – og blodpropper i ben og lunger efter brug af p-piller er vel en bivirkning, der er lidt ud over hvad man normalt vil forvente.

    Der venter sikkert en lang lang behandlingstid, men nu er papirene sendt og så må det briste eller bære.

    For alle tilfældes skyld så send lige lidt medvind denne vej. Tak!

    .

  • Et øjeblik...

    Forsendelsesomkostninger

    Den anden aften havde vi et mindre uheld med et krus kaffe, et sofabord, en hund og en ringklokke – det kostede en del kaffepletter på mit hvide gulvtæppe. Ærgelsen er heldigvis ikke så stor, da det er købt i Ikea til en rimelig pris.

    Vi kommer ikke så tit til Århus (nærmeste Ikea) nu hvor vi ingen bil har, og jeg ville derfor prøve om jeg evt. kunne købe et tilsvarende online.

    Ingen problemer der… bortset lige fra fragtprisen. 995,- kr. for at fragte et tæppe på 140 x 200 cm fra Århus til Aalborg – det er da helt vildt – mon de sender det med taxa????

    Glem det Frau Bech, det kommer til at vente til jeg engang kan få bud med dernede fra eller kan låne en bil!

    .

  • Earcandy

    Must hear…

    Den nye cd med “Danseorkestret” havnede i iPoden i dag…

    Vi var det man kalder
    Rigtige venner
    Troede jeg
    Men hell nej
    Du bamboozled mig

    Jacob Andersen, Jørgen Klubien og Rasmus Kærså i en stil så genkendelig, at det får klokker til at ringe og bringer erindringer fra midt-firserne op til overfladen…

    Det er lige noget for de gamle danseben! Godt poden ikke er hjemme – hun ville ryste opgivende på hovedet 🙂

    .