Der er mange grunde til at synes, at nogen er dumme, træder over ens grænser, ikke vil en det bedste, er for meget eller for besværlige.

Hver gang jeg oplever sådan situation, ikke gør noget ved den eller vælger den forkerte løsning, så lagrer den sig. Jeg er ikke ret godt til at sige fra, tackle modgang eller til at tilgive… vælger ganske ofte at resignerer, hvorfor lagret bare bliver mere og mere fyldt for til sidst at briste.

Jeg har tidligere været sorgløs og skøjtet ubekymret hen over, hvad livet nu har budt mig. Men det sidste år har bragt oplevelser/nedture med sig, som ikke bare lader sig skøjte hen over. Derfor har jeg også et par gange være derude, hvor jeg har måttet se boblen briste og hvor jeg har ladet min frustration og utilstrækkelighed regne ned over specielt ét menneske, som ikke ville mig andet end godt. Det gjorde mig på et tidspunkt meget såret, vred og skuffet, at det menneske ikke forstod, at jeg havde behov for hjælp. Men set i bakspejlet kan jeg jo tydeligt se det… hvor pokker skulle han vide det fra, når jeg ikke… og noget! 

Jeg faldt over en tekst af Master Fatman – findes der noget menneske som udstråler mere positiv karma? – og her er stof til eftertanke for undertegnede og måske til andre også

I dag skal vi bruge resten af dagen på at tilgive alle dem, som har trådt os over tæerne i løbet af året. Det kan jeg ikke, Tykkefar, tænker du måske. Hun/han er simpelthen gået over grænsen.

Jeg forstår godt, det kan være svært og jeg arbejder da også konstant med det. Men det er vigtigt altid, altid, altid, altid at huske to ting:

1. Hvis et medmenneske ikke  er sødt eller venligt overfor dig, er der som regel altid en grund til det. Led først hos dig selv. Har du været uimødekommende, lukket, afvisende, arrogant, ikke forstående nok eller noget lignende?

Led derefter hos personen. Har han/hun det svært, gennemgår vedkommende en udvikling i sit liv lige nu der gør at han/hun bliver nødt til at være sådan i denne tid, er vedkommende presset? Bare led efter grunde. Der skal nok vise sig at være nogle.

2. At man ikke er i stand til at tilgive, er et stinker tydeligt tegn på, man selv er i underskud. Og hvem skal gøre noget ved det. Den dumme omverden? Ens kæreste? Ens  famile. Nope, det skal du!!

Har du svært ved at tilgive, så lav en liste over alle dem, som har såret dig gennem året. Skriv ned hvad de har gjort og ikke gjort. Og start helt systematisk med at tilgiv dem. En for en.

Hæv dig op over det hele og se sammenhængen og grundende.

Om du vejer 130 kg eller kun 42 kg, du bliver meget, meget, meget lettere inden i. Måske skal du binde dig fast til en stol eller et bord, du kan  nemlig godt blive så let af at slippe alle de lagrede dårlige oplevelser, at du vil stige til vejrs.

God tilgivelse og masser af kærlighed 🙂

.