-
Det er da sundt med Wasa
Sådan kan det gå, når man tror man kan huske, hvad der står i køkkenskabene!
-
Dogdating
Viktors “far” ringede… om Arabella måtte komme ud og lege!
Den rødhårede og jeg blev afhentet ved bagdøren og vi satte kurs mod den lokale hundeskov. Jeg lagde mærke til, at der nu er lavet fin skiltning, som viser op til det indhegnede område. Om det var derfor, der var flere hunde i skoven skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald var der en 6-7 legekammerater i alle størrelser.
Specielt én gjorde indtryk – ja, ikke hunden men ejeren. Holddaop han var sød.
(hunden var en franskbulldog med navnet Berta – og ganske sød også)Jeg skal vist til at noget mere i hundeskoven 😕
-
Amatør renseri
Torsdag i sidste uge indleverede jeg et uldtæppe til rens. Her i byen sker det via den lokale skoforretning, hvor Dronninglund Renseri så en gang ugentligt henter og bringer.
I går ville jeg så afhente tæppet igen. Der var ingen pris på og der blev derfor ringet til renseriet
Jamen det kostede ikke noget. De havde nemlig ikke turdet gøre noget ved det!!!
Fordi der på mærkaten bagpå tæppet stod “Professionel tæpperens”Ja. Og. Var det ikke netop dét, jeg havde leveret det ind til???
Spøjst synes jeg.
Nu prøver jeg i næste uge at aflevere det inde i Aalborg. Måske er de professionelle 🙂
-
Weekend forude… allerede
Så er der meget snart gået en uge. Igen. Og en forholdsvis stille en af slagsen. Privat i hvert fald.
Jeg er ret godt tilfreds med stilheden. Jeg bliver så forbandet træt af de evige op og nedture min hverdag ellers har bestået af længe. Jeg trænger til en periode, hvor der bare er… stilstand! En periode hvor jeg ikke skal noget, hvor jeg ikke skal præstere noget og hvor jeg ikke behøver bekymre mig om og tage stilling til… noget som helst!
Sidste weekend var der knald på og jeg var stort set “på” heletiden – denne weekend skal jeg ingenting – absolut ingenting – bortset fra at hygge mig med poden og den rødhårede. Det er meget velkomment.
… måske hiver jeg stikket til telefon og computer ud weekenden over for at være sikker på, at det forbliver sådan. Men også kun måske!
Blomsterne står i en vase i min stue
-
Bollywood vs. Aalborg
Er der nogen, der kender til indisk skik og brug?
Grunden til jeg spør’ er, at jeg i dag havde en lidt speciel oplevelse med en af firmaets 10 indiske konsulenter. En lille rund mand, pæn og velsoigneret, i pænt tøj med skjorte og slips.
Med mandens temmelig ubehjælpelige curry-engelsk, mit skole-engelsk og lidt håndtegn, fandt vi i fælles- skab frem til de kontorartikler han manglede.
Snakken og ekspeditionen foregik samtidig med at han i bogstaveligste forstand smaskede et æble i sig og bøvsede højlydt indimellem… og vel at mærke uden at fortrække en mine og uden noget tydede på at det var usædvanligt. Jeg kunne mærke min makkers øjne på mig og jeg turde simpelthen ikke kigge hen på ham – af skræk for ikke at kunne holde masken 😉
Måske er det skik og brug i Banglor, hvor han kommer fra… jeg ved det ikke!
Ved du?
-
Jumpstyle
Poden er draget afsted med tasken over skulderen til en jumpstyle prøvetime hos Move. Jeg krydser fingre for, at det falder i smag, og at det er noget hun har lyst til at fortsætte med. Desværre skal hun frem og tilbage til Aalborg med bus, hvilket hun ikke just er synderligt begejstret for, men om en måned er det lyst kl. 21, og så er det ikke så slemt længere.
Redet et par timer har hun også nået i eftermiddag… så doven skal hun ikke have skyld for at være (når det vel at mærke er noget, der interesserer den unge dame 😉 )
UPDATE kl. 20.45
Det var mega fedt
.– mor tolker det som: det var sjovt og faldt i smag 😕
-
Opdatering på flere fronter
Jeg fik opdateret min Photoshop til CS4 på min job-pc i dag… så nu ved jeg, hvad de næste par dage skal gå med 🙂
Også Flash CS4 er bestilt – en hel ny verden for mig, så ikke nok med softwaren er på vej, der er også bestilt kursus i uge 13 og 14.
Dét glæder jeg mig til!
-
Outstanding
Podens store arbejde med opgaven omkring Jan Guillou’s roman “Ondskab” blev i dag belønnet med et flot 10 tal for indholdet og intet mindre end 12 for ordenen
Din orden er helt “outstanding”. Jeg tror aldrig, at jeg har set noget lignende. Det er virkelig bare flot og er med til at gøre en god opgave endnu mere helstøbt.
Behøver jeg at nævne, at mor er stolt 🙂
-
Et øjeblik
Hvor sjovt tror I lige det er, at stå ved kassen i Brugsen, klar til at betale og så går der hul på næsen, så alt omkring mig i løbet af et split sekund ligner det Stokholmske blodbad?
Opmærksomhedsskabende? Ja. Meget endda. Men sjovt? Nej!
ØV… møg afslutning på en ellers dejlig mandag 😕
-
Hov..!
Jeg “kom til” at byde på denne her Gucci Eau de Parfum II på ebay – og vandt!
Så den er nu på vej over Atlanten til Vodskov sammen med endnu en Clean Ultimate, som jeg er blevet meget glad for.
Det var egentlig noget andet, jeg var på udkig efter, men så fandt min næse denne lyserøde drøm blandt Matas’ testere. Ahhhhh hvor den dufter… af sarte blomster og sommer på solvarm hud.
Jeg er helt sikker på, at den bliver ganske uundværlig som sommerduft og et velkomment alternativ til min YSL “Paris”, som jeg jo ellers elsker.
Nanna var ganske enig med mig i det med uundværligheden, så jeg bød på en af de store.
Tøsepigebørn bruger jo deodorant og parfume som om det var badevand! Og helst mors 😕