-
Timeout…
Poden kom hjem med bladet “Ansvar” – et debat og holdningsmagasin til forældre i Aalborg Kommune.
Hun trængte mig op i en krog med bladet i hånden og så blev jeg ellers belært
Tegn på at du har fået en normal teenager
1. han/hun sover meget. Er træt og til tider meget ugidelige
2. han/hun har stor og/eller skiftende appetit
3. han/hun bliver meget diskussionsivrig og gør oprør mod autoriteter
4. han/hun bliver meget opmærksom på sin egen krop og sin rolle blandt vennerne
5. han/hun har hidtil ukendte humørsvingningerSå ka’ jeg læ’r det ka’ jeg..! 😕
-
Der blæst’ en vældig vind den daw ud fra vest
Solen vælter ind af stuevinduet og afslører nådesløst, hvor støvet ligger og hvor striberne på vinduerne er. Desuden kan jeg se, at den rødhårede ikke har tørt fødderne ordentligt sidst hun var i haven…
Ellers er det vist ordet blæst, der bedst beskriver vejret. Her højt oppe mod nord er det noget, der ligner pelikan-styrke og der er ikke den mindste lille bakketop, der kan gi’ bare en smule læ for vinden ude fra Vesterhavet.
Havde jeg haft en bil var vi kørt derop… til Vesterhavet! Det eneste rigtige sted at være sådan en dag. Med hund og i varmt tøj og gummistøvler. Jeg ville gi’ højre arm for en times travetur i sandet og bagefter vende næsen hjem til et varmt bad og en god kop kaffe 🙂
Jeg er nem at glæde. Eller noget..!
Billederne er fra arkivet og er taget netop sådan en dag for et par år siden.
-
Ekstern hukommelse
Er det mon bare min skærm, der ser sådan ud…
… gule lapper i trængsel!
-
Værktøjskassen
DR1 har lanceret et nyt gør-det-selv program og jeg satte mig forventningsfuld til rette, i håb om at få udvidet min horisont på det område. En tiltrængt udvidelse..!
En pudsig fætter ham Carsten… men jeg fik da lært at male flammer på mit køleskab og pudse støvler ved hjælp af boremaskinen 😕
Godt så..!
-
Frue i Paris, rejekælling eller lyk’lig gris
Hvad vil du være når du blir stor?
kattekonge, kejser eller klodsmajor?
Kagekone, rejekælling, nissemand?
Løvetæmmer, kræmmer, muffedissemand?
Nattevægter, skattemægter, brillemand?
Rotteplager, pottemager, spillemand?
Herremand i Herning eller frue i Paris?
Næ, jeg vil være lyklig og glad som en gris!
Halfdan Rasmussen har skrevet visse-vasse-verset. Grisen Gertrud er min. -
Det havde de ikke behøvet
Så røg der overskydende skat på kontoen. Og 2 kr. retur i arbejdsmarkedbidrag 😕
Sidstnævnte kunne de nu godt ha’ beholdt for min skyld!
-
Fri weekend
Mens jeg traskede afsted i skoven, gik jeg og frydede mig over, at jeg i dag har fundet ro og glæde ved at være delemor – vel at mærke også i de weekends, hvor poden er hos sin far.
Det første lange lange stykke tid synes jeg, det var helt forfærdeligt, når hun drog afsted med tasken over skulderen fredag efermiddag. Jeg havde svært ved at finde ro og synes jeg mest af alt brugte mine weekends på at vente… hvad jeg ventede på fandt jeg aldrig helt ud af.
Jeg havde ikke levet alene i 17 år og jeg antager, at det ta’r tid at vænne sig til igen. Jeg mener… selvfølgelig kræver det tilvænning! Det ville vel være meget mærketlig andet.
I dag trives jeg med det. Jeg kan boble helt over ved tanken om, at jeg hver anden weekend er fri til at gøre lige nøjagtig, hvad der passer mig, uden at skulle tage hensyn til andre end den rødhårede.
Jeg er herre i mit eget liv..! Jeg klager ikke!
PS: og så glæder jeg mig i øvrigt til hun vender hjem igen mandag 😀
-
Ud… det kom jeg!
Det kneb lidt med at finde foråret…
Men det varer ikke længe, for der var lys, varme og briste færdige knopper, som bare mangler et par dage magen til denne .
En enkel mariehøne, et øde andehus og en myretue med stor arbejdsiver.
Og mudder, pløre og snavsede hundepoter.
-
Ud… dét skal jeg!
Jeg er ligeglad med at DMI siger tåge og småregn i Nordjylland. Min lille plet på jorden har smukt vejr, solen er ved at bryde frem og her er ingen vind.
Lige vejr til et par timer i skoven med hund og kamera… hvis ikke det var for det faktum, at den ene af mine gummistøvler revnede i bunden i går.
Alternativet til våde strømper er et par støvler som jeg véd, skaver et grimt hul bag på benet… eller at svuppe rundt i podens røde gummirøjsere str. 41… eller måske kan en gang gaffatape måske få de gamle til at holde et par timer 😕
Hmmm, ælle bælle!
-
IT-Factory er sat til salg…
– eller i hvert fald resterne af det.
Lauritz.com sælger effekter fra boet efter IT-Factory. Her er alt fra dyr dyr kunst, til termokander, møbler, elektronik og kurve med kabler.
Her er mange smukke ting – men jeg må hellere sætte mig på mine hænder, så jeg ikke “kommer til noget”, for det overstiger langt hvad min pengepung formår.