• Et øjeblik...

    Læsefryd

    Nogen bøger har jeg ikke tålmodighed til at vente på dukker op på biblioteket – dem er jeg simpelthen nødt til at købe!

    Det gælder bl.a. Jo Nesbø’s “Headhunterne”, som allerede står ny og ulæst i reolen. Men også Camilla Läckberg’s “Tyskerungen”, som jeg var heldig at få tilbudt til en ret overkommelig pris, blot en uge efter den var udkommet.  Sammen med sidstnævnte røg også Åsa Larsson’s “Indtil din vrede er ovre” og Jens Lapidus “Cash” (svenskernes yndlingskrimi) med i kurven. Ham kender jeg ikke – men jeg fik den nærmest i nakken, og så skal han også have en chance.

    Der bliver spejdet efter posten – jeg håber, de når at komme inden påske.

    Jeg drømmer nemlig om, at jeg på mine fridage kan finde en varm krog i haven – og så skal der læses!

  • Et øjeblik...

    Forårsklar

    Jeg havde lokket poden (mod klækkelig betaling) til at rydde op foran huset, feje og køre Arabellas pindesamling væk.

    Da hun var færdig med det, tog vi sammen haven bag huset og se bare her…

    – mor’s lille hjørne er klar til at blive indtaget med kaffe, bøger og den bærbare. Foråret og påsken kan bare komme an – og gerne med masser af sol og varme.

    God weekend – og ferie, til de der måtte ha’ det.

    (pst – så mangler vi bare, at få en af vores naboer gjort forståeligt, at vi ikke gider høre på den konstante gøen af deres lille møgkøter – men den tager vi en dag, jeg bliver tilstrækkeligt irriteret)

  • Et øjeblik...

    Der var smukt derude

    Torsdagen er meget snart slut – den blev afsluttet på smukkeste vis på toppen af bakkerne!

    Vi skræmte en flok rådyr og sad længe i håb om de ville dukke op igen. Det gjorde de desværre ikke men tænk at kunne sætte sig i græsset uden at blive kold… det lover godt for den kommende ferie!

  • Et øjeblik...

    Utilregnelige tågebanker…

    – mon ham Per Fløng ved, hvor godt det passer på mig i dag?

    Jeg har sovet rigtigt dårligt og vågnede allerede kl. 4, hvorefter jeg selvfølgelig ikke kunne sove igen. Ikke fordi det var ubehagelige drømme, der holdt mig vågen… snarere tværtimod 😕

    Skoven kalder på den rødhårede og jeg. Lige nu. Dagens sidste energi skal hives ud – og jeg lover, klokken bliver ikke ret mange i dag,  før jeg ligger under dynen.

    Jeg aner ferie forude og jeg glæder mig!

  • Et øjeblik...

    Hvad mener du..?

    Poden kom ned oppe fra sit værelse – lidt skæv i hovedet  – og lod sig dratte ned i en stol.

    – Er du sulten? Skal jeg lave noget mad?

    – Ja

    – Gider du så ikke lave noget salat?

    – S A L A T (sagt med vantroen lysende ud af øjnene).  F*** jeg troede, vi skulle ha’ morgenmad!

    Det trækker tænder ud med sådan en uge… først to dage på landbrugsskole og så tre koncentrerede dage på HTX. Og efter sådan en sikkert tiltrængt eftermiddags “morfar” kan man godt gå hen og blive lidt rundt på gulvet 🙂

  • Et øjeblik...

    Påskeglad

    Jeg fik påskeæg fra Norge i dag!

    1000 tak!

    Mit er ikke kommet af sted endnu, men det skal så heller ikke så langt.

    Jeg tror, jeg venter til mandag, så pakken når frem lige inden påske – eller måske oven i købet påskelørdag.

     

     

     

     

     

    .

  • Et øjeblik...

    Halvt kørende

    Nu har jeg nummerpladerne… så mangler jeg bare bilen 😉

    De lå i grøften lige bag mit hjem og dem vil politiet garanteret gerne have igen, mon ikke!

  • Et øjeblik...

    Velkommen lys

    For søren… vi er færdige med at spise, der er vasket op og solen skinner stadig.

    Jeg tror, den rødhårede og jeg vil traske en tur i bakkerne i det dejlige vejr og nyde, at det nu er længe lyst. Og så hjem til en kop kaffe og en god film… på det nye tv 😉

    Det gider jeg nemlig godt..!

  • Et øjeblik...

    At være tilstede

    Jeg læste et indlæg på Leif Carlsens blog: “Er du en skaber eller dræber af energi“. På Leifs blog handler det om nærvær/engagement eller mangel på samme under møder på jobbet. Nu er jeg ikke i en jobfunktion, hvor der holdes særligt mange møder, men jeg synes i høj grad også det er en problematik, jeg oplever i det private.

    Det er ikke ret meget, der kan gøre mig i dårligere humør end at “samtale” med et menneske – det være sig face to face, i telefon eller chat – og jeg så kan mærke, at vedkommende har alt muligt andet for eller på anden måde ikke er nærværende.

    Det irriterer mig grænseløst og… ja, dræber min energi. Hvorfor ikke bare sige: “Ved du hvad Mette, det passer mig dårligt at snakke lige nu. Kan vi ikke tage den samtale en anden dag?”.

    Det andet er møg uopdragent. Squ..!

  • Et øjeblik...

    Hov

    Bilka havde tilbud på det fjernsyn, jeg har kigget på – eller dvs. det jeg har fået een til at kigge på, een som ved hvad det drejer sig om.

    Det var sat 1400 kroner ned, så idag skulle det være. Jeg havde jo drømt om, at det skulle være hvidt i min hvide stue – men jeg måtte  bide i det sure æble og gi’ ham ret… det er langt flottere i sort (men lad endelig være med at fortælle ham det).

    Ikke nok med det er sort, det blev også et helt andet mærke og selvfølglig nogle hundrede kroner dyrere. Er det ikke bare typisk 😕

    Eller er der ikke noget med, at man har et standpunkt indtil man tager et nyt?

    (og så har jeg et 28″ Phillips til salg for ganske få penge, mod man gider hente det i Vodskov)